lørdag den 25. december 2010

Når fejl ikke bliver rettet og kritik ikke bliver accepteret - i hospitalsvæsenet

Når man skal vurdere et hospitalsvæsen er et af de ting, man kan se på, om fejl bliver årsag til, at fejlen bliver markeret, så den samme fejl kan undgås i fremtiden. Alternativet, at man ignorerer fejlen, betyder selvsagt, at risikoen for at gentage fejlen ikke nedsættes, selv om fejlen er blevet opdaget. For nylig var der i en journal på Rigshospitalet noteret noget forkert vedrørende, hvor på kroppen patienten var syg, og da lægen opdagede det, blev denne fejl i journalen ikke rettet - fejlen fik lov at stå. Dette virker ikke tillidsvækkende - uanset om lægen har vurderet i det konkrete tilfælde, at man nok ville opdage fejlen før operationen. Fejlen skyldes jo nemlig, at en eller anden ikke har læst korrektur, og derfor nok heller ikke vil gøre det godt nok fremover.

Et andet aspekt, som ikke virker tillidsvækkende, var den sag for nylig, hvor Henrik Leffers blev afskediget som forskningsleder på Rigshospitalet - det er sket lige efter at han har sagt om sin opdagelse af, at hovedpinepiller (Panodil) formentlig er mere afgørende for hormonpåvirkningen af fosteret end hormonstofferne i hudcreme, kosmetik osv. Hans forsking er blevet anerkendt som grundig, men alligevel er han altså blevet afskediget. Hvordan kan det forklares?

Han mener selv, at afdelingen for Reproduktion og Vækst på Rigshospitalet ønsker at beskytte sig mod fremover at få skåret i forskningsmidler til afdelingens forskning, fordi denne forskning bygger på de andre teorier om årsager til hormonskader på fostre, og som Henrik Leffers altså nu på baggrund af sin forskning mener er af underordnet betydning. Man kan naturligvis ikke have en afdelingsleder, som mener at afdelingens forskning er ligegyldig. Men på den anden side virker det ikke betryggende, at man afskediger en forsker, fordi denne person via sin forskning netop får denne opfattelse.

Løsningen burde være at lave to afdelinger i afdelingen, og så lade dem lave forskning ud fra hver sin opfattelse - nu, da begge synspunkter ifølge den anerkendte hormonforsker Professor Richard Sharpe faktisk er relevante. Richard Sharpe mener, at det snarere er tale om et både-og end om et enten-eller, altså at hormonskaderne på fostre kan tænkes at skyldes såvel hovedpinepiller som hormonlignende stoffer i "miljøet".

Henrik Leffers mener derimod, at den øgede brug af hovedpinepiller i sig selv kan forklare stigningen i hormonafhængige skader på fostre. Dette får vi måske nu aldrig en opklaring af, og det ville da ellers have været meget nærliggende at lave en afdeling til Henrik Leffers til at påvise, om denne hans teori er korrekt. Man kunne jo starte med at spørge mødrene, om de faktisk har taget hovedpinepiller under deres graviditet - og måske også tiden før.

Man kommer i denne sag til at tænke tilbage på en sag om en svensk hjertekirurg, som også blev afskediget fra Rigshospitalet - og også i dette tilfælde ikke på grund af, at han var faglig dårlig, men måske netop fordi han var faglig god, og man ikke ville høre på kritik.

mandag den 6. december 2010

Da Sharm El Sheikh fik navneforandring til "Sharm el Shark"

I øjeblikket angribes turister i "Sharm el Shark". En dansk ingeniør var et par meter fra at blive angrebet - og en belgisk kvinde i samme turistgruppe boksede mod hajen, indtil den opgav i første omgang - men da gruppen reddede sig op på et fladt stykke med koraller angreb hajen igen på lavt vand. En af de andre dage døde en tysk turist, og flere er blevet såret meget alvorligt inden for få dage. Det er meget usædvanligt siger hajeksperter - og foreslår, at det skyldes, at man fodrer hajer med geder for at turisterne kan få set en haj på deres turistferie. Det er jo så ikke så klogt, når der også er badegæster i området.

Hajeksperter anbefaler at man bevarer roen - holder hjertet i ro, ser hajen lige i øjnene, vender front mod hajen hele tiden, og hvis den angriber, så skal man banke på den med hænder og fødder. Bask ikke i vandet, og blev ikke urolig, endsige panisk. Disse råd indgår vist ikke i introduktionsvelkomsten til turisterne, når de ankommer. Det er nok heller ikke helt let at undgå at panikke.

Det man kan lære af den aktuelle hajsituation i den ægyptiske dykkerferieby er, at man ikke skal forvente at blive advaret af de ægyptiske myndigheder. Ganske vist blev der udstedt badeforbud og dykkerforbud, men folk fik at vide, at det skyldtes høje bølger - eller "store fisk".

I øvrigt - hvad er muligheden for at forsvare sig mod en haj? Man kan læse om, at hajer kan jages væk med magnetiske stoffer (bariumferrit, neodymium-jern-borid og andre sjældne-jordarter-magneter), elektropositive metaller (som i saltvand giver tilstrækkelig Volt-spænding til at jage hajen væk), haj-flugtferomoner eller specielle stoffer fra døde hajer. Det bruges ikke i praksis af turister - men ville det være muligt?

Det formodes, at hajangrebene kommer fra Hvidtippet haj (Oceanic Whitetipped Shark), der ikke må forveksles med Hvidnæset haj, Hvidtippet revhaj eller den spektakulære Hvid haj (Stor hvid haj, Menneskehaj), som er andre arter. Danske fiskenavne kan ses her.

Læs mere om haj-afvisende midler på Internettet

mandag den 22. november 2010

Uglesiden (niveaudelte tekster til skoleelever) nu på wiki-basis!



Kik ind på http://www.uglesiden.wikispaces.com/.

Jeg vil meget gerne have bidragydere til siden.

Siden er en wiki-side. Det er derfor let at rette og tilføje noget. (Man skal dog oprette sig som medlem, før man kan redigere siden).

Det er tanken, at alle emner inden for naturvidenskab behandles på siden.

Det er også tanken, at siden er en blandet dansk/engelsk version, med links til hinandens parallelsider.

Gå ind på planter -> blågrønalger for at se, hvordan siden fungerer.


Med venlig hilsen
Ole Terney, http://www.bionyt.dk/

tirsdag den 9. november 2010

Biologiundervisning i folkeskolen

Ifølge en undersøgelse fra et par år siden var der på hver femte folkeskole ingen af de lærere, som underviste i biologi, som havde liniefag i biologi fra seminariet.

Halvdelen af disse skoler havde ganske vist en sådan lærer på skolen, men som så blot ikke underviste i emnet det pågældende år på skolen.

Jeg har netop været ude på en række skoler, og fik her det umiddelbare indtryk, at der er meget stor forskel på elevernes interesse for biologi, og at der synes at være en sammenhæng mellem lærernes interesse for emnet og elevernes interesse for emnet. Kan det undre nogen?

I øvrigt viste en undersøgelse, at 4 ud af 10 skoleledere ikke mente, at der var behov for efteruddannelse i biologi af nogen som helst lærer blandt deres skoles folkeskolelærere.

mandag den 18. oktober 2010



Jeg har netop startet projekt: WEBSIDER FOR FOLKESKOLE OG GYMNASIUM PÅ GRUNDLAG AF BIONYT.DK

 
Projektet er affødt af etableringen af projektfrivillig.dk.

Projektet henvender sig bl.a. til unge under uddannelse: Når den unge har arbejdet som frivillig i 20 timer kan han/hun ifølge projektfrivillig.dk få et bevis for at have arbejdet frivilligt i en forening. Det kan den unge få glæde af, når der skal søges om praktikplads eller arbejde.

Interesserede - heriblandt altså unge under uddannelse - kan ved at deltage i projektet være med til at gøre naturvidenskab spændende for folkeskole-børn og gymnasie-ungdom. Projektet går ud på at opbygge en hjemmeside-portal med niveaudelte tekster, samt spørgsmål, svar og billeder mv. om natur, teknik og biologisk-relevante emner i bred forstand.

Enhver interesseret kan være med. Det gælder f.eks. den, der er interesseret i naturvidenskab eller kender til websidedesign eller har lyst til at praktisere markedsføring eller fundraising eller er god til engelsk eller andre sprog - eller elsker at tage billeder eller lave animationer...

Baggrunden er ideen om, at non-profit tidsskriftet BioNyt Videnskabens Verden gerne vil lave en webside/webportal, der henvender sig til folkeskoleelever og gymnasie-ungdom på forskellige niveauer, f.eks. med 7 sværhedsgrader (inspireret af websiden danske-dyr.dk, der har 4 niveauer).

BioNyt Videnskabens Verden er her i 2010 blevet udgivet i 30 år, og har for tiden 668 abonnenter - f.eks. stort set alle gymnasierne.

Projektet skal etableres med webside-design, markedsføring over for skolerne, og etablering af samarbejdsaftaler med f.eks. engelsksprogede websider.

Websiderne kan have lyd/tale, video, (oversættelser af) animationer, illustrationer, quiz/opgaver, spørgsmål og svar.

Emnerne er biologi, medicin, sundhed, natur, teknik, historie set fra biologisk vinkel, samfundsforhold set fra biologisk vinkel osv. (alle fag kan ses fra en biologisk vinkel).

Muligheden for at lave versioner af siderne på forskellige sprog bør også overvejes. Det vil kunne bruges af tosprogede, og vil naturligvis via Internettet kunne bruges af børn og unge i andre lande. Billeder og video samt animationer kan selvfølgelig genbruges til websiderne på andre sprog.

Der er masser af tekstmateriale til rådighed - dels på hjemmesiden bionyt.dk dels i bladet BioNyt Videnskabens Verden gennem 30 år.

Hjemmesidens adresse vil være http://www.uglesiden.dk/.

Designet af hjemmesiden pågår stadig. Men allerede nu kan indhold fyldes på. Sideløbende skal hjemmesiden markedsføres overfor skoler mv og fundraising kan igangsættes allerede nu.

HVIS DU HAR LYST TIL AT DELTAGE SOM FRIVILLIG I DETTE PROJEKT, SÅ MELD DIG (SE EMAIL NEDERST I DENNE ARTIKEL).



BESKRIVELSE AF PROJEKTET:

Websiderne skal have niveau-deling (meget let, let, svær osv.)

Eksempler kan ses her

Websiderne skal have tema-inddeling (afhængig af emnet).

Eksempler kan ses her: beskrivelsen af grøn frø (gå til krybdyr/padder->frøer osv.)

Websiderne skal omhandle f.eks. astronomi, alger, stamceller osv. - men også historie, samfundsfag osv. f.eks. historisk udvikling af den biologiske videnskab

Websiderne skal have billeder og animationer der kan forklare ting, f.eks. blodtyperne

Websiderne skal henvende sig til forskellige klassetrin, samt til ikke-læsere (oplæst tekst) og til ikke-dansktalende (tekster på andre sprog)

Websiderne kan oversættes til andre sprog og derfor bruges i andre lande.

Der kan være quizzer, opgaver, kontrolspørgsmål, "eksaminer", gå-på-opdagelse, spørgsmål/svar osv.



Her er eksempler på, hvordan du kan hjælpe:

Du kender til webdesign! Du kan så hjælpe med opbygning af siden - enten med overordnet design, med specielle features, eller med administration af siden.

Vi vil gerne afprøve forskellige webdesign-platforme, såsom Joomla, Drupal og andre.

Du kender til fundraising! Du kan så hjælpe med at finde fonde osv., indhente oplysninger om disses form og ønsker, og hjælpe med at udforme ansøgninger til disse.

Du kender til markedsføring! Du kan så hjælpe med udbrede kendskabet til siden overfor f.eks. skoler.

Du kender til foto! Du kan så hjælpe med finde billeder på internettet, som vi må bruge, eller fra organisationer mv.

Du kender til animationer! Du kan så hjælpe med udarbejde animationer, eller finde animationer på internettet som vi må bruge, og tilrette dem.

Du kender til et fagområde! Du kan så hjælpe med at udarbejde tekster på forskellige sværhedstrin. Alle fagområder, som kan gives en biologisk vinkel, er relevante. F.eks. Historie set fra biologisk vinkel (den historiske udvikling af naturvidenskaben). Astronomi set fra biologisk vinkel (Hvorfra kommer stoffet, som opbygger det biologiske liv?). Desuden naturligvis medicin, landbrug, kemi, fysik osv. Også matematik (undervisning i matematik ud fra biologiske eksempler). Idrætsbiologi.

Du kender til sprog! Du kan hjælpe med at oversætte teksterne og animationerne til eller fra andre sprog. Sider på andre sprog vil så også bruges af ikke-dansktalende.

Du kender til korrekturlæsning! Du kan hjælpe med at kontrollere teksterne.

Du kender til børn og unge! Du kan hjælpe med at vurdere teksternes egnethed til børn. Du kan også udarbejde versioner af en tekst, som er rettet mod forskellige aldersgrupper mv.

Du kender til andet! Du kan hjælpe med at lave quizzer, øvelser, forsøg, ekskursionsforslag, pædagogiske tip, osv.osv.

Skriv til:

bionyt@gmail.com


lørdag den 9. oktober 2010

Alger på bordet

Alger er kommet på dagsordenen.

De fine restauranter har nu tang på menuen. Der holdes København-kongres om tang til køkkenet. Danmarks Radio har netop bragt en lang udsendelse om alger og tang.

Der skal dyrkes Søsalat-tang til biomasseproduktion og andet. Danske forskere skal undersøge, hvordan tang og andre alger kan udnyttes bedst.

Jeg har skrevet 56 sider til BioNyt Videnskabens Verden om alger og tang (tang er blot en praktisk betegnelse for store alger). Og jeg må sige, at emnet faktisk er spændende - og at det er meget overraskende, så lidt vi her i Danmark hidtil har interesseret os for alger og tang. Ude i verden udgør tanghøst en meget stor andel af den samlede høst fra havet.

Alger repræsenterer en mulighed for alternativ olieproduktion uden de risici, som anvendelse af fossil olie indebærer i form af ulykker som i Den Mexicanske Golf, udemokratiske statsdannelser og krige, og uden det pres på landressourcerne, som planter-til-biomasse medfører.

Tang har medicinske potentialer. De industrielle potentialer har været udnyttet længe, men mange flere udnyttelsesmuligheder står åbne.

Alger er fremtiden, selv om de kan være dyre at producere lige nu - hvilket skyldes manglende viden om, hvordan man bedst dyrker og høster alger, samt at man sammenligner med fossil olie uden at medregne alle omkostningerne ved den fossile olies udnyttelse.

BioNyt om alger er nr. 149/150 (et tema-dobbeltnr.). www.bionyt.dk/alger

mandag den 27. september 2010

Skolers størrelse - hvilken betydning har det?

Jeg var ude på en folkeskole. Der var 100 elever i skolen, og alle eleverne kunne være i det samme klasseværelse. Jeg talte i halvanden time, og der var rimeligt stille undervejs. Der var pænt mange spørgsmål - hvor jeg bad eleverne sige deres navn, og næsten alle huskede det, før de stillede deres spørgsmål. Det var fra 0. klasse (9 elever) til 6. klasse.

Man fortalte mig, at der var mange skoler, som sendte deres problembørn til skolen. Eller forældrene flyttede til skolens område, hvis deres børn ikke trivedes i de større skoler. Kommunen havde besluttet ikke at nedlægge skolen - bl.a. ud fra en erkendelse af, at hvis de gjorde det, ville de jo få flere problembørn i de andre skoler.

Jeg kom til at tænke på, at selv i et økonomisk regnestykke - hvor man ikke tænker på, om det kan være problematisk at være problembarn under opvæksten - måske ikke kommer til at spare noget. Der er de ekstra lønninger til at håndtere problembørnene, der er følgerne af de forstyrrelser, som problembørnene påfører andre elever i klassen, der er den måske livslange virkning af, at disse andre børn altså er blevet forstyrret i deres barndoms undervisningstimer, og der er den måske livslange virkning af at have været problembarn i skoleårene. Er der nogen, som prøver at danne sig et skøn over sådanne komplicerede regnestykker, før man nedlægger skoler?

Der kan vel også være modsatte faktorer - måske har større skoler muligheder for at ansætte flere specialister, måske påvirker de større skoler eleverne, så de har bedre muligheder for at finde ligesindede med specialinteresser osv. Måske har det betydning, at de store skoler har større ressourcer.

I den lille skole kender alle eleverne måske de 100 andre elever - i den store skole kender de måske kun eleverne i deres egne klasse. Kan man overhovedet sammenligne en skole med en anden. Er det overhovedet størrelsen af skolen, som det kommer an på?

fredag den 17. september 2010

BioNyt Videnskabens Verden har udgivet et temanummer om alger.

BioNyt Videnskabens Verden har udgivet et temanummer om alger. Med udgangspunkt i olieudslippet i Den Mexicanske Golf konstaterer bladet, at fossil olie medfører uheld og krige – og spørger, om alger kan levere en mere sikker olie.

Alger danner selv olie – faktisk er meget af den fossile olie oprindelig alger. Nogle alger er ekstremt gode til at lave olie – hos en mikroskopisk grønalge er over 90% af tørstoffet fedtstoffer.

Ifølge nogle fremskrivninger forventer man, at udviklingen vil gå fra 3 millioner liter algeolieproduktion i år 2011 til 22.000 millioner liter i år 2025 globalt.

Måske kan alger dyrkes i Danmark – f.eks. tang, såsom Søsalat. En række danske institutioner er i gang med at undersøge sådanne tanker – og har fået millionstøtte hertil.

Danmark har specielle forudsætninger – bl.a. særligt kendskab til biogas-produktion, samt know-how om, hvordan organismer kan dyrkes, og hvordan stoffer kan udvindes.

På det seneste er der blevet fokuseret på brugen af tang i mad. Kendte danske kokke har kastet sig over dette nye tema i dansk madkultur, og fødevareindustrien er også interesseret.

Alger indeholder en rigdom af stoffer, hvoraf nogle vil kunne udnyttes til lægevidenskabelige formål og andre vil kunne bruges til industrielle formål i bred forstand.

Alger kan være giftige – men tang er ikke giftige, og faktisk har tang mange gode egenskaber. Måske var tang ligefrem vigtige for menneskets tidlige evolution, fordi menneskets store hjerne næppe ville kunne være blevet udviklet uden adgang til marine fødeemner.

Tang kan visse steder i verden høstes ved blot at samle tangen op i tidevandszonen, men mange steder sker der en egentlig dyrkning af tang, og dyrkningen er blevet effektiviseret på forskellige måder. Alger kan også dyrkes i bioreaktorer, enten med lystilgang eller i mørke.
Der er mange fordele ved alger – bl.a. vokser de meget hurtigere end landplanter, og de lægger ikke beslag på den sparsomme muldjord og ferskvand og kræver ikke, at man fælder regnskovene.

Der er meget at lære, før man har fundet en optimal dyrkningsform og lært at udnytte algerne rigtigt. Men alger repræsenterer fremtiden.
Temanummeret er på 56 storsider (A4), og kan købes hos www.bionyt.dk. Algebladet kan købes her: http://www.bionyt.dk/alger/.

Supplerende oplysninger om alger – bl.a. spørgsmål/svar om alger – kan findes på http://www.bionyt.dk/alger/ for bladets abonnenter.



BioNyt Videnskabens Verden er i 2010 udkommet i 30 år.

mandag den 6. september 2010

Danmarks natur 2010 - om tabet af biologisk mangfoldighed

Min nabos fætter har en skov. Han havde tænkt sig, at noget af skoven kunne få lov at ligge som naturskov. Det måtte han ikke - han blev tvunget til at skrive under på, at han ville dyrke skoven intensivt.

Det fik mig til at tænke på, at da jeg her i sommers kørte rundt i Danmark, var det påfaldende, at det er de samme grøftekantsplanter, som man ser igen og igen, manglen på lærkesang og flaksende viber, manglen på summen og svirren af insekter - i forhold til, hvordan jeg husker det. Det går - trods politiske løfter om det modsatte - stadig tilbage for naturen i Danmark. Det fremgår også af en ny rapport fra naturorganisationerne i Danmark.

Strandbeskyttelsen undergraves politisk. De fredede områder mangler pleje og tilsyn. De beskyttede naturtyper forsømmes. Stigende jordpriser gør det sværere for naturforvaltningen. Kommunalreformens løfter er ikke blevet indfriet på naturområdet. De særlige Natura-2000 områder er i tilbagegang. Skovene er biodiversitetsmæssigt i tilbagegang - og er gået fra lysåbne, fugtige skove til mørke, tørre driftsskove, der er fattige på arter.

Biodiversiteten i danske have er på retur på grund af næringsbelastning, iltsvind og skadeligt fiskeri - det gælder f.eks. muslingebankerne, ålegræsskovene og tangskovene.

En række pattedyrarter trues af øget fragmentering af levestederne og invensivt landbrug. Fuglelivet på enge, lysåbne landskaber og i agerlandet er i hastig tilbagegang. (Rovfugle og svømmefugle er dog i fremgang).

Flere fiskebestande er voldsomt overfiskede (f.eks. ål og torsk) - og enkelte arter er på randen af udryddelse. (Nogle fiskearter er i fremgang).

Padderne gik voldsomt tilbage indtil 1988, hvor en række vandhulsprojekter fik vendt udviklingen - men kommunalreformen vil betyde tilbagegang, især i udkantskommuner. Hver fjerde danske insekt står på Rødlisten. Arter fra gammel skov og næringsfattige, lysåbne lokaliteter er mest truet. (Insekter i vandløb er i fremgang på grund af forbedret vandmiljø gennem de senere år). Mange plantearter trues af overgødning, tilgroning og ødelæggelse af småbiotoper. En del storsvampe trues af drænede skove og tilførsel af kvælstofgødning via luften, samt manglende pleje af åbne naturtyper. Laver presses af luftbåren ammoniak, intensiv skovdrift og tilgroning af heder og klitheder.

Når det fortsat går tilbage for dansk natur skyldes det, at landbrug og skovbrug og myndighedernes naturforvaltning ikke tager tilstrækkeligt hensyn til biodiversiteten. EU besluttede i 2001, at tilbagegangen af biodiversiteten skulle stoppes. I Danmark er dette mislykkedes.

Kilde: Publikationen "Danmarks natur 2010 - om tabet af biologisk mangfoldighed", udgivet af Det Grønne Kontaktudvalg - naturforeningerne i Danmark (gratis på http://static.webproof.com/pageflip/336/13931); pris: 45 kr i www.naturbutikken.dk, støttet af Aage V. Jensens Fonde.

onsdag den 1. september 2010

Hukommelse og skolen

Pædagogisk konsulent Cand. psych. og forsker på bl.a. Danmarks Pædagogiske Institut, Københavns Universitet og Danmarks Lærerhøjskole Sten Clod Poulsen skrev i Politiken 28. aug. 2010 sekt.3 s.1 artiklen ”Undskyld!”: ”Jeg var en af dem, der gik forrest for at promovere tværfaglighed og projektpædagogik. Vi sejrede os ihjel, fordi fagligheden tabte i den uigennemtænkte revolution mod Den Sorte Skole. Det lider de nuærende elevgenerationer under. Vi begik en stor fejl. Beklager!”. ”Vi har smadret Den Sorte Skole og smidt barnet ud med badevandet og triumferet bagefter. Det er en katastrofe”.

Jeg var selv overrasket over - under et besøg på Danmarks Pædagogiske Universitet - at det ikke lykkedes mig at finde nogen, som interesserede sig specielt for hukommelsen. Jeg ledte efter nogen, som kunne være interesseret i husketeknik, men jeg kan nu læse forklaringen på den manglende interesse i hukommelse i undervisningssammenhæng i Sten Clod Poulsens modige artikel - det er sjældent at nogen offentlig vedgår sig at have taget fejl. Han skriver: ”Vi har nemlig fortrængt hukommelsens betydning for læring”. ”Det er rent ud en idiotisk fejltagelse i dansk, moderne skoleundervisning at stille hukommelse og forståelse op som uforenelige modsætninger. Læring via hukommelsen er i Danmark brændemærket som ”Den Sorte Skole” og udskreget som reaktionær pædagogisk undertrykkelse af elever, kursister og studerende. Læring via forståelse og selvaktivitet er det gyldne mantra i folkeskolen, gymnasiereformen og de mellemlange og videregående uddannelser. Men dette er en katastrofal fejlforståelse”. ”Grundlæggende, enkeltfaglige skolekundskaber er ikke modsætningen til selvstændig indsigt, de er forudsætningen for selvstændig indsigt”.

Hvis man lagde mere vægt på at kunne huske, vil man kunne få nytte af husketeknik. Forskere har om husketeknik skrevet, at brug af husketeknik kan give elever den opdagelse, at de kan styre deres egen mentale aktivitet.

I læserspalterne har der siden været nogle indlæg, bl.a. en sprog-underviser på universitetet, som skriver at de nye studerende ikke kender til at analysere en sætning, så man nu har indført en slags før-universitet undervisning for de studerende. Og nogle, som bare synes at Sten Clod Poulsen tager fejl. Jeg synes nu ikke han tager fejl i sin opfattelse af, at hukommelse er en forudsætning for forståelse i rigtig mange sammenhænge.

mandag den 23. august 2010

Isbjørne og klimaændringer

Her for tiden kommer det ene skybrud efter det andet, og i Pakistan er 17 mill. mennesker berørt af enorme oversvømmelser, som også kan få sikkerhedspolitiske virkninger for resten af verden.

Arkæolog Jens Fog Jensen fra Nationalmuseet blev den 31. juli 2010 angrebet af en ung isbjørnehan under feltarbejde på Clavering Ø ved Forskningsstation Zackenberg i Nordøstgrønland. Det lykkedes hans kollega, forskningsprofessor Bjarne Grønnow, at dræbe dyret med tre riffelskud, og forskeren slap fra angrebet med bidsår og flænger i ben og arme og uden varige mén. Der er en usædvanlig forekomst af isbjørne i området. Varmere klima med mindre havis må være årsagen. Det er sult, der driver en isbjørn til at angribe mennesker. Samme uge havde en anden, voksen bjørn passet forskere fra Grønlands Naturinstitut og DMU op på lokaliteten Sandøen i fjorden, men den blev skræmt væk.

I 2009 blev der observeret tre isbjørne ved forskningsstationen, men ellers er det flere år siden, man har set isbjørne ved Zackenberg. Denne bjørn er gået direkte efter Jens Fog Jensen, der var optaget af sine notater, men heldigvis lykkedes det for hans kollega at opdage dyret, og få skudt den i sidste øjeblik.
Obduktion viste, at den unge hanisbjørn kun havde tang i maven. Isbjørne kan jage ringsæler på isen, hvorimod der ikke er meget føde at komme efter på land, kun lidt bær, tang og måske en fugleunge eller et ådsel - det batter ikke noget for et så stort dyr.

I Arktisk Canada er det ikke usædvanligt at få besøg af isbjørne flere gange i døgnet i en lejr. Men alligevel lykkes det altid at skræmme dyrene væk med de rigtige skræmmemidler og undgå at skyde dem. Men sulten kan overskygge, at de normalt undgår kontakt.

Spørgsmålet er, om arten kan overleve. US Geological Survey har vurderet, at totredjedele af den nuværende isbjørnebestand vil være forsvundet i midten af dette århundrede, hvis isen i Arktis fortsætter med at forsvinde i samme hastighed, som det er sket gennem de seneste årtier. Den aktuelle episode skete netop på den årstid – august og september – hvor der er mindst havis, og hvor det derfor er sværest for isbjørnene at fange sæler ved Østgrønland. Sælerne er lettest tilgængelige om foråret og tidlig sommer, hvor de soler sig på isen.

På et turisttur så 45 svenske turister i juli 2010 hele 19 isbjørne ved Svalbard - men for et par år siden så danske ornithologer og gymnasielærere ikke mindre end 55 isbjørne på et tilsvarende besøg på Svalbard. Isbjørnene kunne ikke komme fra Svalbard på grund af den manglende is. Turistmæssigt synes Svalbard nu at være sikker for at se isbjørne. De svenske turister så isbjørn med to unger og en isbjørn, som forgæves forsøgte at fange en sæl i vandet. Men baggrunden for de mange fine isbjørnebilleder, som turisterne kunne hjembringe, er ikke så rar at tænke på.

lørdag den 14. august 2010

Wikipedia-aktive

Jeg var til et af de månedlige møder, som aktive folk på Wikipedia afholder i København. En mand, som til daglig er buschauffør i Århus, havde taget hele vejen til København for at mødes med nogle af de aktive folk på dette fantastiske medie, som alle frit kan rette og tilføje tekst i, og hvor der derfor også må være nogen, som er villige til at slette misforståelser, drillerier og det, der er værre.

Den særlig aktive kreds tæller måske i størrelsesordenen 50 personer i Danmark, hvilket naturligvis er et lille antal i forhold til andre sprogområder. De skal så forsøge at dække informationer af alle slags - fra jernbanestationer til guldalderens historie. De 7 personer, som mødte frem denne gang, var spændende at møde. Snakken gik let, og ethvert emne kunne gøres til genstand for en god samtale. Spændende, videbegærlige mennesker.

Wikipedia er fantastisk. Prøv f.eks. at gå ind på den engelsksprogede version og søg på olieudslippet i Den Mexicanske Golf. Det er langt mere end et leksikon. Selv til den danske wikipedia kommer der data ind flere gange i minuttet døgnet rundt, fik jeg at vide. Alligevel går der højst et døgn før nye tilføjelser er blevet vurderet og evt. rettet eller slettet. Ofte sker det efter få minutter.

Trods sin ganske imponerende størrelse er den danske sprogversion stadig meget lille i forhold til f.eks. den tyske og den engelske. Det kan altså i høj grad betale sig at lede lidt i de andre sprogversioner også - og robotter forsøger at lave automatiske links til andre sprogversioners omtale af det samme emne.

onsdag den 4. august 2010

Alger er blevet aktuelle

Jeg arbejder i øjeblikket på et nummer om alger. Det bliver BioNyt Videnskabens Verden nr. 149. Emnet er langt mere interessant, end jeg umiddelbart troede. Der er også mange vinkler, f.eks. alger til bioenergi og tang til spisning samt medicinske virkninger og industrielle anvendelser. Samt danske vinkler, idet det viser sig, at man sørme har givet penge til dansk forskning i alger. Jeg synes ellers man mest hører om, at der bliver skåret ned på forskerstillingerne på universitetet, i hvert fald i København. Man har sandelig også givet penge til praktiske forsøg med anvendelse af alger til energi. Men ved nærmere studier viser det sig, at der ude i verden afsættes kolossale midler til sådan udnyttelse af alger.