mandag den 27. september 2010

Skolers størrelse - hvilken betydning har det?

Jeg var ude på en folkeskole. Der var 100 elever i skolen, og alle eleverne kunne være i det samme klasseværelse. Jeg talte i halvanden time, og der var rimeligt stille undervejs. Der var pænt mange spørgsmål - hvor jeg bad eleverne sige deres navn, og næsten alle huskede det, før de stillede deres spørgsmål. Det var fra 0. klasse (9 elever) til 6. klasse.

Man fortalte mig, at der var mange skoler, som sendte deres problembørn til skolen. Eller forældrene flyttede til skolens område, hvis deres børn ikke trivedes i de større skoler. Kommunen havde besluttet ikke at nedlægge skolen - bl.a. ud fra en erkendelse af, at hvis de gjorde det, ville de jo få flere problembørn i de andre skoler.

Jeg kom til at tænke på, at selv i et økonomisk regnestykke - hvor man ikke tænker på, om det kan være problematisk at være problembarn under opvæksten - måske ikke kommer til at spare noget. Der er de ekstra lønninger til at håndtere problembørnene, der er følgerne af de forstyrrelser, som problembørnene påfører andre elever i klassen, der er den måske livslange virkning af, at disse andre børn altså er blevet forstyrret i deres barndoms undervisningstimer, og der er den måske livslange virkning af at have været problembarn i skoleårene. Er der nogen, som prøver at danne sig et skøn over sådanne komplicerede regnestykker, før man nedlægger skoler?

Der kan vel også være modsatte faktorer - måske har større skoler muligheder for at ansætte flere specialister, måske påvirker de større skoler eleverne, så de har bedre muligheder for at finde ligesindede med specialinteresser osv. Måske har det betydning, at de store skoler har større ressourcer.

I den lille skole kender alle eleverne måske de 100 andre elever - i den store skole kender de måske kun eleverne i deres egne klasse. Kan man overhovedet sammenligne en skole med en anden. Er det overhovedet størrelsen af skolen, som det kommer an på?

fredag den 17. september 2010

BioNyt Videnskabens Verden har udgivet et temanummer om alger.

BioNyt Videnskabens Verden har udgivet et temanummer om alger. Med udgangspunkt i olieudslippet i Den Mexicanske Golf konstaterer bladet, at fossil olie medfører uheld og krige – og spørger, om alger kan levere en mere sikker olie.

Alger danner selv olie – faktisk er meget af den fossile olie oprindelig alger. Nogle alger er ekstremt gode til at lave olie – hos en mikroskopisk grønalge er over 90% af tørstoffet fedtstoffer.

Ifølge nogle fremskrivninger forventer man, at udviklingen vil gå fra 3 millioner liter algeolieproduktion i år 2011 til 22.000 millioner liter i år 2025 globalt.

Måske kan alger dyrkes i Danmark – f.eks. tang, såsom Søsalat. En række danske institutioner er i gang med at undersøge sådanne tanker – og har fået millionstøtte hertil.

Danmark har specielle forudsætninger – bl.a. særligt kendskab til biogas-produktion, samt know-how om, hvordan organismer kan dyrkes, og hvordan stoffer kan udvindes.

På det seneste er der blevet fokuseret på brugen af tang i mad. Kendte danske kokke har kastet sig over dette nye tema i dansk madkultur, og fødevareindustrien er også interesseret.

Alger indeholder en rigdom af stoffer, hvoraf nogle vil kunne udnyttes til lægevidenskabelige formål og andre vil kunne bruges til industrielle formål i bred forstand.

Alger kan være giftige – men tang er ikke giftige, og faktisk har tang mange gode egenskaber. Måske var tang ligefrem vigtige for menneskets tidlige evolution, fordi menneskets store hjerne næppe ville kunne være blevet udviklet uden adgang til marine fødeemner.

Tang kan visse steder i verden høstes ved blot at samle tangen op i tidevandszonen, men mange steder sker der en egentlig dyrkning af tang, og dyrkningen er blevet effektiviseret på forskellige måder. Alger kan også dyrkes i bioreaktorer, enten med lystilgang eller i mørke.
Der er mange fordele ved alger – bl.a. vokser de meget hurtigere end landplanter, og de lægger ikke beslag på den sparsomme muldjord og ferskvand og kræver ikke, at man fælder regnskovene.

Der er meget at lære, før man har fundet en optimal dyrkningsform og lært at udnytte algerne rigtigt. Men alger repræsenterer fremtiden.
Temanummeret er på 56 storsider (A4), og kan købes hos www.bionyt.dk. Algebladet kan købes her: http://www.bionyt.dk/alger/.

Supplerende oplysninger om alger – bl.a. spørgsmål/svar om alger – kan findes på http://www.bionyt.dk/alger/ for bladets abonnenter.



BioNyt Videnskabens Verden er i 2010 udkommet i 30 år.

mandag den 6. september 2010

Danmarks natur 2010 - om tabet af biologisk mangfoldighed

Min nabos fætter har en skov. Han havde tænkt sig, at noget af skoven kunne få lov at ligge som naturskov. Det måtte han ikke - han blev tvunget til at skrive under på, at han ville dyrke skoven intensivt.

Det fik mig til at tænke på, at da jeg her i sommers kørte rundt i Danmark, var det påfaldende, at det er de samme grøftekantsplanter, som man ser igen og igen, manglen på lærkesang og flaksende viber, manglen på summen og svirren af insekter - i forhold til, hvordan jeg husker det. Det går - trods politiske løfter om det modsatte - stadig tilbage for naturen i Danmark. Det fremgår også af en ny rapport fra naturorganisationerne i Danmark.

Strandbeskyttelsen undergraves politisk. De fredede områder mangler pleje og tilsyn. De beskyttede naturtyper forsømmes. Stigende jordpriser gør det sværere for naturforvaltningen. Kommunalreformens løfter er ikke blevet indfriet på naturområdet. De særlige Natura-2000 områder er i tilbagegang. Skovene er biodiversitetsmæssigt i tilbagegang - og er gået fra lysåbne, fugtige skove til mørke, tørre driftsskove, der er fattige på arter.

Biodiversiteten i danske have er på retur på grund af næringsbelastning, iltsvind og skadeligt fiskeri - det gælder f.eks. muslingebankerne, ålegræsskovene og tangskovene.

En række pattedyrarter trues af øget fragmentering af levestederne og invensivt landbrug. Fuglelivet på enge, lysåbne landskaber og i agerlandet er i hastig tilbagegang. (Rovfugle og svømmefugle er dog i fremgang).

Flere fiskebestande er voldsomt overfiskede (f.eks. ål og torsk) - og enkelte arter er på randen af udryddelse. (Nogle fiskearter er i fremgang).

Padderne gik voldsomt tilbage indtil 1988, hvor en række vandhulsprojekter fik vendt udviklingen - men kommunalreformen vil betyde tilbagegang, især i udkantskommuner. Hver fjerde danske insekt står på Rødlisten. Arter fra gammel skov og næringsfattige, lysåbne lokaliteter er mest truet. (Insekter i vandløb er i fremgang på grund af forbedret vandmiljø gennem de senere år). Mange plantearter trues af overgødning, tilgroning og ødelæggelse af småbiotoper. En del storsvampe trues af drænede skove og tilførsel af kvælstofgødning via luften, samt manglende pleje af åbne naturtyper. Laver presses af luftbåren ammoniak, intensiv skovdrift og tilgroning af heder og klitheder.

Når det fortsat går tilbage for dansk natur skyldes det, at landbrug og skovbrug og myndighedernes naturforvaltning ikke tager tilstrækkeligt hensyn til biodiversiteten. EU besluttede i 2001, at tilbagegangen af biodiversiteten skulle stoppes. I Danmark er dette mislykkedes.

Kilde: Publikationen "Danmarks natur 2010 - om tabet af biologisk mangfoldighed", udgivet af Det Grønne Kontaktudvalg - naturforeningerne i Danmark (gratis på http://static.webproof.com/pageflip/336/13931); pris: 45 kr i www.naturbutikken.dk, støttet af Aage V. Jensens Fonde.

onsdag den 1. september 2010

Hukommelse og skolen

Pædagogisk konsulent Cand. psych. og forsker på bl.a. Danmarks Pædagogiske Institut, Københavns Universitet og Danmarks Lærerhøjskole Sten Clod Poulsen skrev i Politiken 28. aug. 2010 sekt.3 s.1 artiklen ”Undskyld!”: ”Jeg var en af dem, der gik forrest for at promovere tværfaglighed og projektpædagogik. Vi sejrede os ihjel, fordi fagligheden tabte i den uigennemtænkte revolution mod Den Sorte Skole. Det lider de nuærende elevgenerationer under. Vi begik en stor fejl. Beklager!”. ”Vi har smadret Den Sorte Skole og smidt barnet ud med badevandet og triumferet bagefter. Det er en katastrofe”.

Jeg var selv overrasket over - under et besøg på Danmarks Pædagogiske Universitet - at det ikke lykkedes mig at finde nogen, som interesserede sig specielt for hukommelsen. Jeg ledte efter nogen, som kunne være interesseret i husketeknik, men jeg kan nu læse forklaringen på den manglende interesse i hukommelse i undervisningssammenhæng i Sten Clod Poulsens modige artikel - det er sjældent at nogen offentlig vedgår sig at have taget fejl. Han skriver: ”Vi har nemlig fortrængt hukommelsens betydning for læring”. ”Det er rent ud en idiotisk fejltagelse i dansk, moderne skoleundervisning at stille hukommelse og forståelse op som uforenelige modsætninger. Læring via hukommelsen er i Danmark brændemærket som ”Den Sorte Skole” og udskreget som reaktionær pædagogisk undertrykkelse af elever, kursister og studerende. Læring via forståelse og selvaktivitet er det gyldne mantra i folkeskolen, gymnasiereformen og de mellemlange og videregående uddannelser. Men dette er en katastrofal fejlforståelse”. ”Grundlæggende, enkeltfaglige skolekundskaber er ikke modsætningen til selvstændig indsigt, de er forudsætningen for selvstændig indsigt”.

Hvis man lagde mere vægt på at kunne huske, vil man kunne få nytte af husketeknik. Forskere har om husketeknik skrevet, at brug af husketeknik kan give elever den opdagelse, at de kan styre deres egen mentale aktivitet.

I læserspalterne har der siden været nogle indlæg, bl.a. en sprog-underviser på universitetet, som skriver at de nye studerende ikke kender til at analysere en sætning, så man nu har indført en slags før-universitet undervisning for de studerende. Og nogle, som bare synes at Sten Clod Poulsen tager fejl. Jeg synes nu ikke han tager fejl i sin opfattelse af, at hukommelse er en forudsætning for forståelse i rigtig mange sammenhænge.