torsdag den 25. september 2014

Giftige svampe - og spiselige svampe

Især mennesker med asiatiske rødder risikerer at blive forgiftet af svampe, når de samler svampe i danske skove. I f.eks. Thailand er det udbredt at samle svampe, og hvide svampe anses her ofte for spiselige og posesvampe - der har meget stor lighed med vores allermest giftige svampearter - sælges ligefrem på markeder i Thailand. Posesvampe er spiselige, men igen og igen har det medført forgiftninger, når "posesvampe" samles i danske skove, for det er næsten altid de dødeligt giftige fluesvampe, der så samles her. (Og som er dødeligt giftige selv efter varmebehandlingen i køkkenet!).

Arterne Snehvid Fluesvamp og Grøn Fluesvamp har meget stor lighed med de posesvampe, som thailændere kender fra hjemlandet. Situationen er den samme i Norge, hvor der i 2014-sæsonen har været adskillige forgiftninger, specielt med mennesker med asiatiske rødder:

http://www.dagsavisen.no/nyemeninger/alle_meninger/cat1003/subcat1015/thread305221/#post_305221

De thailandske foreninger og tilsvarende asiatiske foreninger har ikke vist interesse for at uddanne deres medlemmer og har end ikke vist interesse for at oversætte og uddele de brochurer om giftige svampe, som de er blevet tilbudt.

I Sønderjylland har man lavet et enkelt lille undervisningsforsøg i svampe for thailændere her i 2014. Der skal dog meget mere til. Jeg oplever på mine ture i Hareskoven, at der er mange svampeplukkere fra østlande. De har ingen egentlig viden om svampe, men bruger nogle tommelfingerregler. Så længe de holder sig til rørhatte og samler i bestemte områder kan tommelfingerreglerne faktisk fungere. Men det gør de ikke altid. Jeg så en gruppe thailændere, som havde samlet Alm.Netbladhat, som kan give blodcelle-sammenklumpninger af farlig karakter på grund af en særlig egenskab i denne svampeart. Det kan faktisk være dødeligt. Desuden har der i Danmark været flere tilfælde af de omtalte misforståelser omkring fluesvamp/posesvamp - også med dødelig udgang.

Mennesker, som ikke har forståelse af begrebet "arter" inden for svampeverdenen bruger i stedet signatur-lære i et håbløst forsøg på at orientere sig i forhold til de mange svampe, som man typisk ser på en svampetur. Jeg afholder svampeture i Hareskoven hver måned året rundt, og på den seneste søndagstur blev der f.eks. fundet 110 arter på 2 timer på en tur, som startede ved Hareskov Station (hvorfra alle turene foregår; se http://www.uglesiden.wikispaces.com/hareskoven).

Signatur-lære hører Middelalderen til. Ikke desto mindre bruges det af folk i nutiden. Man hører ofte udsagnet "den svamp ser spiselig ud", eller det modsatte "den svamp ser giftig ud". Begge dele er noget forfærdelig sludder og vrøvl - man kan nemlig ikke SE på en svamp om den er spiselig eller giftig. Hverken form, farve, farveændring, voksested, konsistens, lugt eller smag afslører spiselighed eller giftighed. Svampens spiselighed afgøres alene af, hvilken svampeart, der er tale om. Svampearter har navne, dels danske navne, dels videnskabelige navne. De videnskabelige navne er to ord, hvor det første er slægtsnavnet, og det andet er artsnavnet (idet der typisk er mange arter inden for hver slægt).

Hvis der er én regel, som gælder inden for svamperiget, så er det reglen om, at der altid er undtagelser fra "regler", når det drejer sig om spiselighed. F.eks. er ikke alle fluesvampe giftige, og ikke alle champignon'er er spiselige og ikke alle rørhatte er ugiftige - osv. osv.

Konklusionen: Der bør undervises i svampekundskab - specielt i de foreninger, som retter sig mod asiatiske og østeuropæiske befolkningsgrupper, men naturligvis også over for alle andre svampesamlere. Den absolut bedste måde at lære svampe at kende på er ved at deltage på svampeekskursioner med svampekyndige. Men man kan også melde sig til kurser, hvor man lærer at bestemme svampe ud fra identifikations-nøgler (i stedet for blot at kikke billeder i bøger, hvilket er en MEGET usikker metode; de forskellige arter kendes nemlig på forskellige ting, og den ukyndige vil komme til at lægge vægt på ting, som ikke har betydning for arten - typisk f.eks. formen på svampen, og overser i den forbindelse andre, meget afgørende forskelle, såsom lamellernes farve, ringens udseende, stokbasis osv.). Dette kan man lære på svampebestemmelseskurser.

Det absolut bedste er naturligvis at tilmelde sig et almindeligt kursus, men hvis dette ikke er praktisk muligt kan man tilmelde sig et online-svampebestemmelseskursus: tlf/sms: 21729908 (Ole Terney, bionyt [@] gmail.com). Et online-svampebestemmelseskursus benytter sig af videoer af svampe, som man som kursusdeltager så skal bestemme ud fra identifikationsnøgler. Derved lærer man at lægge mærke til de ting, som for den pågældende svampeslægt og de pågældende nærtbeslægtede arter er vigtige kendetegn. (Og som altså er andre ting end det, man skal lægge mærke til inden for andre svampeslægter og for andre grupper af beslægtede arter).

Hvis man er en gruppe mennesker (firma / forening / vennegruppe / familie mv. ) kan man også bestille en svampeinstruktør til en svampetur. Det kan gøres her:  tlf/sms: 21729908 (Ole Terney, bionyt [@] gmail.com). Der er svampe hele året, men højsæson er september. I månederne før er der færre arter, men større chance for kantareller og Karl Johan. I månederne efter er der frem til frosten sætter ind mulighed for andre spiselige arter, men også stadig mulighed for f.eks. rørhatte og lejlighedsvis endog også nogle kantareller. I vintermånederne er der også visse spisesvampe, som tåler frost. I forårsmånederne kommer morkler frem, dog kan de være svære at finde.