tirsdag den 22. januar 2013

Sørg for at falde om i halvtom gade og ikke på Strøget

Det er ikke ligegyldigt, hvor man får et hjerteslag. Hvis det sker på en befærdet gade, hvor mange mennesker ser det, har du meget mindre chance for at overleve, end hvis det sker på en mindre befærdet gade, hvor kun få mennesker ser det! 

Årsagen er en psykologisk mekanisme, som får os til at blive handlingsafvisende, hvis vi er mellem mange andre mennesker. 

Engang kørte jeg på scooter på Vesterbrogade, da en parkeret bil pludselig drejede ud foran mig, så jeg røg ind i siden på bilen. Der skete ikke noget med mig, netop fordi det ikke var en motorcykel, men en scooter, som jeg bare kunne træde ud af, så jeg undgik altså at vælte og få maskinen over mig. Men det interessante var, at folk ikke kom til hjælp. Kun en forsikringsmand, som tilfældigvis så det, gav mig en seddel med hans telefonnummer. (Det viste sig senere, at der var sket væsentlig skade på scooteren).

TV DR2 viste i aftes en udsendelse i serien "Hjernevask", at en mand kan få lov at ligge i lang tid på Strøget uden at få hjælp. Hundreder af mennesker går forbi ham uden at hjælpe. Men hvis han lægger sig på en stille sidegade, bliver han hjulpet af stort set alle, som kommer forbi. 

Det hjalp i øvrigt, da han tog fint tøj på. "Så kommer han til at tilhøre vores gruppe, og så er det mindre farligt at komme til hjælp", forklarede psykologen. 

En anden interessant iagttagelse var, at så snart en person havde henvendt sig til den liggende person, så kom andre straks til for også at hjælpe og give råd. "Så ændres situationen pludseligt til en ny situation", forklarede psykologen. 

Der burde undervises i disse generelle psykologiske mekanismer på uddannelsesinstitutioner og i firmaklubber mv. Man kunne jo i hvert fald håbe (måske et urealistisk håb???), at man ved at undervise mennesker i, at denne psykologiske mekanisme findes (og er generel for stort set alle), kan få flere til at være dem, der bryder ud og viser handling - velvidende, at andre straks vil komme og hjælpe, så snart altså denne første person har taget det første skridt til handling. 

Samme udsendelse viste i øvrigt, at ingen på Strøget på nogen måde forsøgte at gribe ind, da en person helt åbenlyst gik i gang med at klippe en lænket cykel fri. Selv da han bad de forbipasserende om at hjælpe med, blev han ikke ligefrem anholdt. Mange afviste ganske vist at hjælpe med, men det lykkedes ham faktisk at finde nogen, som gav en hånd med til cykeltyveriet (blot fordi han sagde, at cyklen tilhørte en, som han kendte). På den anden side, kunne det jo også være tilfældet. Psykologen mente, at vi ikke kunne forestille os, at en tyv ville være så fræk. Men bevæggrunden for ikke at gribe ind ligger nok også tæt op af den ovenfor omtalte handlingsafvisende psykologi. 

Det kunne være meget interessant at vide, om man via undervisning kan ændre disse åbenbart meget generelle indstillinger. Det er klart, at man kan uddanne f.eks. en politibetjent til at gribe ind, men kan man også "uddanne" den almindelige forbipassende til det? Det ville faktisk være en interessant krølle på den historie. 

Man tænker sig f.eks. situationen: Nogle deltagere ser denne TV-udsendelse og får lejlighed til at diskutere emnet sammen. En uges tid efter fingerer man en situation, som stiller netop disse personer i situationen, som de tilfældige forbipasserende. Reagerer de nu anderledes end man åbenbart normalt gør? Hvis der er en effekt, hvor længe holder den sig så. To uger, 1 måned? 

http://yousee.tv/arkiv/seneste-24-timer/alle-kanaler/alle-genrer/100550799

Tirsdag d. 22. januar 2013 kl. 20:00 - 20:40

Hjernevask - Hvornår vil du skade et andet menneske?

Vi ser os selv som gode mennesker. Men hvor lidt skal der egentlig til, før vi vil skade et andet menneske?Anders Stjernholm har hyret en sadistisk mentaltræner, der skal sætte skik på et hold basketball spillere. Men hvor meget vil de skade deres medspillere, bare fordi de er autoritetstro?Line har taget en skuespiller med ud på gaden og bedt ham falde om midt ude på Strøget. Men griber folk ind, eller er de bare bystanders, der ignorerer ham? 


tirsdag den 8. januar 2013

Faste to gange om ugen gør underværker for helbredet

Forskning har vist, at faste - f.eks. 500 kcal faste hver tirsdag og torsdag - gør underværker for blodværdier som IGF-1 (risikofaktor for hjerteslag, Alzheimer demens, prostatakræft, brystkræft, tyktarmskræft mv.), og andre blodværdier såsom cholesteroltal, blodtryk og andre risikoparametre for udvikling af livsstilssygdomme.

Forskning har vist, at PERIODEVIS ENERGIBEGRÆNSNING  af kosten er langt mere effektiv end vedvarende begrænsning af kalorieindtaget.

Udsendelsen viste dog også, at en mand, som vedvarende klarer sig på 1900 kcal pr. dag, har så fine blodtal, at han nærmest er helt uden for risiko for f.eks. hjertesygdomme, dvs. med en risiko så lav som måske en til en million. Men det er ekstremt at kunne holde sig på så lav fødeindtagelse.

En meget lettere genvej er at benytte sig af periodevis energibegrænsning. Forskerne antager, at dette giver cellerne tid til at reparere fejl, som er opstået. At spise hele tiden, og mere end nødvendigt, svarer til at køre sin bil hurtigt og uden at tjekke den af og til hos mekanikeren.

En 3,5 - 4 dages fastekur med blot 25 kcal pr. dag (en kop misosuppe pr. dag) samt sort te nedsætter IGF-1 værdien (f.eks. til det halve), men virkningen holder sig ikke, og denne faste skal derfor gennemføres en gang hver måned eller hveranden måned. Det er langt lettere at gennemføre den periodevise faste, med faste 2 gange om ugen, altså en 2-5 løsning, f.eks. med faste hver tirsdag og torsdag.

Under faste opdager man, at selv om sultfølelse opstår, så forsvinder den igen, og kommer altså i bølger, som man kan lære at abstrahere fra. Faste er ikke sundt for gravide og for folk, der i forvejen har undervægt.

Den engelske TV-læge Michael Mosley prøvede det på egen krop og blev begejstret. Han kaldte forskningen i virkningerne af faste for "det mest interessante, han endnu havde mødt på kostområdet".

Han oplevede, at fasten bragte hans LDL-cholesterol og total-kolesterol ned, blodets triglycerid-niveau faldt også, hans blodtryk faldt, hans IGF-1 tal halveredes.

Forskning i faste hos mus, der har anlæg for Alzheimerlignende demens, viser, at faste kan udskyde deres demens med, hvad der hos mennesker ville svare til, at en person, der uden faste ville udvikle demens som 50-årig, i stedet udskyder dette til 80-års alderen (selv om en direkte sammenligning fra mus til mennesket selvfølgelig ikke er mulig, men fastevirkningen på musen er altså dramatisk).

Forskning har også vist, at dannelsen af nye nerveceller (neuroner) i hjernens hukommelsescenter får et boost under faste. Biologisk giver det mening, for hvis dyret sulter, har det ekstra brug for at kunne huske, hvor det finder føde.

Læg mærke til "intermittant fasting" på forskningsfronten.

Luigi Fontana var en af de forskere, som blev nævnt i udsendelsen, som blev bragt 9. jan. 2013 på TV2: 22:35. 

Her er omtalen:


Fastekuren - spis mindre og lev længere

- kan man sulte sig til et sundere liv?


Hvis man både vil leve længere, forblive ung i længere tid og samtidig tabe sig, har man sat sig nogle meget ambitiøse mål. Det afskrækker dog ikke engelske Michael Mosley, som er villig til at gøre forsøget - uden at det kræver alt for store omlægninger af hans liv. 
Er det rigtigt, at noget så ældgammelt som faste er vejen til et længere og sundere liv? Det forsker den moderne videnskab rigtig meget i, og Michael tror, at han måske har fundet en metode, hvor han både kan faste og nyde sine måltider. Det lyder for godt til at være sandt - men er det også det? Michael tager til USA for at få svar på det spørgsmål, og undervejs afprøver han nogle af de seneste idéer på egen krop.
Originaltitel: Eat, Fast and Live Longer


Læs i øvrigt også nr. 156 fra BioNyt Videnskabens Verden,
temanummer om STENALDERKOST - HVORFOR?
(Se www.bionyt.dk/kost )

Kommende nummer er nr.157 om Omega-3 og omega-6 fedtsyrer.
Udkommer i foråret 2013.

Bemærk også foredraget:
OMEGA-3, OPDAGELSEN AF OMEGA-3 FEDTSTOFFERNES VIRKNINGER PÅ SUNDHEDEN.
Med Jørn Dyerberg, "omega-3's fader".
Arrangør: BioNyt Videnskabens Verden.
Dato: 10. januar 2013 kl. 17
Sted: Falkonergårdsvej 4, 1959 Frederiksberg C. (BioNyt Videnskabens Verden)
Tilmelding: www.bionyt.nemtilmeld.dk/1