torsdag den 10. november 2011

TV om husketeknik var ikke særlig informativt.

TV DR1 kl. 22:13 d. 10. nov. 2011 havde titlen "Bliv bedre til at huske" og handlede om bogen "Husk det!: Den sikre vej til en super hukommelse" af Eran Katz.

TV-nyhedsudsendelsen kl. 21 er et meget fint sendetidspunkt, og derfor er det jo ærgerligt, at man ikke bruger noget mere energi på at forklare om teknikkerne.

Det meste af udsendelsens sekunder og minutter blev brugt på at spørge nogle unge mennesker om, hvad de havde svært ved at huske. Der kom ikke særlig interessante svar - blot noget såsom "min mors fødselsdag".

Der blev kort og godt ikke forklaret, hvad teknikkerne går ud på. Man kunne jo have taget udgangspunkt i noget konkret - f.eks. at vise, hvordan man kan huske nodernes navne c-d-e osv. Eller noget andet konkret.

Jeg underviser i husketeknik på Memoskolen, og det er min erfaring, at man skal være konkret. Det er ikke til nogen hjælp at få at vide, at man bare skal være opmærksom. Husketeknik er noget andet, nemlig en teknik til at huske.

Lav en googlesøgning på ordene "husketeknik" og "BioNyt"

onsdag den 6. juli 2011

Katastrofale skybrud frembragt af menneskeskabte klimaændringer

Katastrofale skybrud frembragt af menneskeskabte klimaændringer
Det kolossale skybrud over København d. 2. juli 2011 var katastrofalt. Det værste var nok, at de cellekulturer, som har dannet grundlag for den seneste snes års forskning i kræft, formentlig er blevet ødelagt - cellekulturerne lå nedfrosset ved minus 130 grader i biobanken hos Kræftens Bekæmpelse, og de tåler ikke at miste deres nedfrosne tilstand. Biobanken har en million vævsprøver og celleprøver. Der er bl.a. prøver fra 57.000 raske danskere - prøver, som bruges til at vurdere betydningen af bl.a. kostvaner og livsstil, når det drejer sig om kræftudvikling.

Det kolossale skybrud over København sendte titusinder af liter lunkent regnvand og kloakvand ned i den kælder, som huser Kræftens Bekæmpelses store biobank. Hvis kræftceller fra de sjældne kræftsygdomme er gået tabt, kan det tage rigtig mange år at opbygge en ny biobank på området. Danmark er internationalt værdsat for sine biobanker, og både dansk og international forskning er ramt (kilde).

Det var også meget tæt på, at Rigshospitalets strålebehandlingsudstyr til mange millioner kroner var blevet ødelagt af vand. Der stod 20 cm vand omkring apparaterne, ikke nok til at de tog skade, men det var nærmest en tilfældighed. Faktisk var man også tæt på at miste strømforsyningen til hele Rigshospitalet, og ville så være nødt til at flytte alle patienterne - hvilket kunne have kostet menneskeliv.

Dertil kommer så de ting, som enkeltpersoner har fået ødelagt. Jeg har f.eks. talt med en, som fik sin frimærkesamling, indsamlet gennem 55 år, ødelagt, og jeg fik fortalt historien om en person, som fik ødelagt tre motorcykler, da de kom under 1,8 meter vand. På et kollegie var der 3,5 meter vand i kælderen, fik jeg fortalt af en, der boede der.

Hvis man skriver ordet "oversvømmelse" på Google, vrimler det med langt værre tilfælde fra mange steder i verden. Den tsunami, som ødelagde 9 atomkraftreaktorer i Japan, bl.a. på Fukushima-værket, var en ekstrem oversvømmelse.

Der er dog visse lighedstræk. Både på Fukushima-værket og i Rigshospitalet har man placeret nødgeneratorerne i en kælder. Kræftens Bekæmpelse havde også sin biobank i en kælder. Kældre er åbentbart ikke mere egnede til at have vigtige ting.

Skybruddet var forårsaget af kraftig varmluftopstigning under en regnsky, som pressede skyen opad, indtil den pludselig måtte afgive sit vandindhold som et rekordagtigt skybrud. Det er muligt at indføre vandlåse, som nedbringer risikoen for at kloakvand løber baglæns op i kældre, men dette system er mest udbredt i Sønderjylland, hvor man er vant til stormfloder.

Jeg kørte tilfældigvis i bil gennem byen under skybruddet, og måtte kringle mig igennem for at undgå alle viadukter. Selv en mindre viadukt i Ballerup var det ikke sikkert for en personbil at forsøge at passere. Helt umuligt var det flere steder, bl.a. druknede bilerne, som satsede på Lyngbyvejen ved Ryparken. Dalgas Boulevard under jernbanen var også en total umulighed. Min GPS havde ikke en skybrud-funktion, der kunne føre mig uden om vandfælderne.

Klimaændringerne har store konsekvenser globalt, og selv her i det normalt ret fredelige Danmark, hvor naturkatastrofer er sjældne, får vi en snert af virkningerne. Det er dog intet mod de enorme virkninger - bl.a. altså som oversvømmelser, men sandelig også som tørkekatastrofer, som ses rundt i verden. Der mangler tydeligvis en hel del i vores evne til at tage varsler af videnskabens indsamlede viden og udmønte det i forberedelser og forebyggelser i tide.

BioNyt Videnskabens Verden nr. 147 og 146 handler netop om dette

mandag den 11. april 2011

Automatreaktioner blokerer for brug af effektiv husketeknik og PTSD-behandling

Jeg har netop haft lejlighed til at se genudsendelsen af Viden Om om husketeknik (11.apr.2011 DR1 / 5. apr.2011 DR2), der i øvrigt ud over at handle om husketeknik også handlede om at glemme (i forbindelse med posttraumatisk stresssyndrom). Bettina Heltberg anmeldte udsendelsen i Politiken 7. april 2011 sekt.2 s.16 under overskriften "Ketchup".

Udsendelsen giver en meget tydelig indførsel i, hvad husketeknik er - og ekstremt overbevisende, da TV-værtinden skulle forsøge at huske nogle indkøbsting. I første forsøg kunne hun huske 4 ting i rækkefølge, og 3-4 andre ting. Med brug af husketeknik kunne hun huske alle 14 ting i korrekt rækkefølge. Hun brugte nogle få sekunder mere tid på at indlære tingene, men alligevel var det meget, meget overbevisende. Tilmed havde TV-værtinden ikke på forhånd udvalgte rutepunkter parat som huske-ankerpunkter, men fandt på dem efterhånden. Hun kunne have gjort det meget hurtigere, hvis hun havde rutepunkterne på plads på forhånd, og brugt teknikken et par gange før. Hun forstærkede indtrykkene ved at bruge følelser, som hvis man skal huske "ketchup", og lader ketchupflasken eksplodere på huske-ankerpunktstedet, f.eks. i entreen i sin lejlighed. Vi husker bedst ting, hvor følelserne også er med ved indlæringen. Det ved alle, men vi bruger det jo ikke, når vi vil huske noget. Det kan man med stor fordel gøre, som udsendelsen tydeligt viste.

Det var interessant, at udsendelsen lavede en sammenkobling med ønsket om at glemme, som 15% af hjemvendte danske soldater har på grund af posttraumatisk stresssyndrom. (15% ! tænkte jeg). Her gælder det igen om at bruge følelserne. Ved at lade personen tale eller skrive om oplevelserne, derefter igen om de mere ubehagelige dele af oplevelserne, og endelig med lukkede øjne, får man følelserne frem igen, men i tryggere omgivelser, hvorved de oprindelige hukommelsesspor bliver overskrevet af de nye hukommelser om samme emne. Da de nye hukommelser er sket i mere trygge omgivelser, er de i mindre grad ladet med angstfølelser, og den nye hukommelse om samme emne bliver derfor i højere grad til at leve med. Ved at gentage proceduren bliver den posttraumatiske stresstilstand derfor gradvis mindsket. Det er igen helt tydeligt, at metoden virker.

Hvordan reagerer Bettina Heltberg (og med hende sikkert mange andre) så på disse oplysninger. Det er her, det bliver rigtig interessant!

Bettina Heltberg skriver i sin TV-anmeldelse: "Alt hvad vi fik at vide var, at der er en mand i Aarhus, som kan huske over 2000 tal (min kommentar: Det var over 20.000 tal!) i rækkefølge. Og hvad skulle vi bruge det til? Jo, man kan optræne sin hukommelse til at huske, hvad man har glemt i Netto (min kommentar: Det er ikke ved optræning, det er blot en metode - som man kan bruge uden optræning!). Ketchup, f.eks. Forestil dig, at ketchupflasken eksploderer og sprøjter ketchup ud. Så husker du det! Så er vi nede på jorden. Og den medicinstuderende ville tænke på lakrids, når hun skulle huske det anatomiske navn 'os lacrimale'. Hun ville lægge ruten gennem sit barndonmshjem og anbringe en lakrids i entreen. Og leverpostej på badeværelset, osv. Jeg vil hellere glemme det og spare en del tid.".

Bettina Heltberg (og med hende mange andre, som jeg har mødt) har overhovedet ikke forstået pointen. Nemlig at metoden virker - når hun "hellere vil glemme det" svarer det jo til at sige til den medicinstuderende, at hun bare skal opgive at lære sin anatomi! Sikke noget vrøvl med at skrive "spare en del tid". Den medicinstuderende har formentlig ikke tænkt sig at "spare en del tid" ved at opgive sit medicinstudie.

Bettina Heltberg bemærkede nok heller ikke, at TV-værtinden til sidst nævnte, at den medicinstuderende nu havde lært sin anatomi, og ikke mere behøvede at gå rundt i tankerne i sine veninders værelser for at huske, at der lå lakrids et sted (som huskebillede på knoglen "os lacrimale"). Nu havde hun bare lært sig anatomien - husketeknikkerne er nemlig et hjælpemiddel, indtil man husker tingen uden videre.

Bettina Heltbergs reaktion (og altså mange andre) er, at fordi noget lyder simpelt, så er det også fjollet og ikke værd at beskæftige sig med. Hun har sikkert den samme holdning til behandlingen af posttraumatisk stresssyndrom, hvor behandlingen jo også kan synes simpel - tænk på det ubehagelige igen - nu med lukkede øjne i trygge omgivelser. Lad os se, hvad hun skriver om det:

"Herfra over til det stik modsatte, til den ufrivillige hukommelse. Den kendes fra veteraner med PTSD, posttraummatisk stresssyndrom. Men 30 minutter til at huske for meget og ikke huske noget. Min hjerne tænker, det er for ubetydeligt".

Sådan! - ingen som helst refleksion over, at man faktisk kan fjerne noget så invaliderende som posttraumatisk stresssyndrom!!! Det er da hårrejsende. Og faktisk utrolig dumt.

Men sådan tænker faktisk mennesker. At tale om ketchup eller at lukke øjnene - det er for simpelt - det virker fjollet. Ok, at man så kan bruge metoden til at blive læge eller til at slippe for sit livs mareridt - sådanne metoder vifter vi - som Bettina Heltberg - væk med bemærkningen "Min hjerne tænker, det er for ubetydeligt".

Læs om husketeknik

tirsdag den 18. januar 2011

Når der blokeres for nødhjælp

I øjeblikket ligger et skib ved Haiti og har i 7 måneder ikke kunnet få lov at levere materialerne til bygning af en skole efter jordskælvet. De arbejdere, der er hyret til at bygge skolen, kan ikke komme i gang. Der er ca. 200 politikere i landet. De nægter alle andre lov til selv at forvalte genopbygningsarbejdet, og forhindrer det samtidig. Administrationen i landet kræver typisk korruptionspenge hver gang, der skal gives tilladelse til noget, f.eks. tilladelse (med korruptionspenge) til at flytte murbrokker væk fra et område, ditto tilladelse til at lægge murbrokkerne et andet sted, krav om løsesum for tilladelse til at lodse et skib osv.

Når den første nødhjælp kommer frem til et land med nødstedte er det typisk i dagens verden, at den første sending materialer går til myndighedspersonerne og disses familier og venner, uanset at de sjældent er de mest nødlidende.

Da den danske, unge kunstmaler Nadia Plesner havde samlet penge ind til hospitalssenge, som blev sendt fra Danmark til Sudan, holdt de korrupte sudanesiske myndigheder containerne som gidsel i 3/4 år og indkasserede havnepenge imens - og sagen endte med at man nægtede, at give tilladelse til, at sengene blev leveret til de hospitaler, de var tiltænkt. Sengene blev sendt til Uganda i stedet.

Ofte hører man ikke om disse problemer, for nødhjælpsorganisationerne får ikke noget ud af offentlige protester - så bliver deres arbejde blot endnu mere chikaneret.

Nadia Plesner er gået meget aktivt ind i sagen - med udgangspunkt i Darfur.

Hun udstiller 12. - 28. januar 2011 i Bredgade (udstillingslokalet lige til venstre for Odd Fellow Palæet). København.

Det store billede, 8 meter langt, er inspireret af Picasso's berømte Guernica-billede. Nadia's billede handler imidlertid om nutiden, nemlig om Darfur i Sudan. Nadia Plesner kalder sin udstilling "Intervention", og den er en massiv kritik af, hvordan den såkaldt seriøse presse er overfladisk og personfikseret - og glemmer de grufulde overfald på befolkningen i Darfur, som er en del af Sudan, og i stedet bruger tiden og spaltepladsen til at jagte berømtheder som Paris Hilton eller enkeltpersoner, som er blevet kendt ved at deltage i Big Brother TV-programmer.

Mest fremtrædende på maleriet er Sudans præsident. Han er anklaget for krigsforbrydelser, men han reagerede blot herpå ved at lade sig hylde af folket - og derfor bærer han på maleriet en stor medalje om halsen.

I hånden har han et russisk bombefly, som han er ved at male hvid. Der er skrevet UN på vingerne: Bombeflyene blev nemlig malet hvide og fik FN's mærke, så folk kunne tro, at det var FN, der bombede deres landsbyer i Darfur!!!

Til venstre ses oppefra kinas præsident - som holder sig for øjnene. Kina står for næsten al olieproduktionen i Sudan. Det kinesiske oliefirmas logo er malet omvendt inde i solen.

Under den kinesiske præsident ses Ruslands præsident, som holder sig for ørerne. Rusland leverer bombeflyene.

Nederst er malet præsident Bush, som holder sig for munden. Han vil heller ikke vide af folkemordet i Darfur, som bliver begået af de bevæbnede ryttere.

Mellem rytteren og Sudans præsident ses bjerge, som er massegrave. Øverst ses symbolet for underholdningsindustrien - bjerget med stjernerne.

Skikkelsen under bjerget er den pige, som i et Big Brother medieshow fik kræft og blev fulgt under sit sygeleje med enorm medieopmærksomhed - dette står nemlig i skærende kontrast til den manglende medieinteresse for overgrebet på befolkningen i Darfur. Selv de mest respekterede aviser bringer i dag avisforsider med overskrifter som "Big Brother deltager har fået kræft!, Paris Hilton skal i fængsel i fire dage! Britney Spears har barberet sig skaldet! Disse "nyheder" får et gigantisk publikum i Vesten med lynets hast - men stjæler plads fra andre og langt vigtigere emner. Vores hurtige informationsmotorveje, som ellers ville kunne bruges i en god sags tjeneste, bliver i stedet fyldt op med underholdning og reklame.

Omkring midten af det 8 meter brede maleri ses et Darfurbarn, der er blevet udstyret med symboler fra kendissen Paris Hilton, nemlig en mærkevaretaske og en frakkeklædt skødehund.

Billedet her viser cirka halvdelen af maleriet, og bl.a. er Barack Obama og Paris Hilton fremtrædende figurer på den højre del af maleriet.

Den unge danske malerinde, Nadia Plesner, der her ses med en T-shirt, har oprettet en fond, The Nadia Plesner Foundation, og har ved salg af denne T-shirt med påtryk af Darfur-barnet med tasken og skødehunden indsamlet penge til godgørenhed. Det lykkedes at give pengene til organisationen Divest for Darfur, dvs. pengene gik til det rette sted. Senere blev leveringen derimod et problem, nemlig da Nadia havde samlet ind til hospitalsudstyr.

Hospitalsudstyret forlod Danmark i november 2009, men det lykkedes ikke at få udstyret gennem Port Sudan - trods massiv hjælp fra Mærsk Line og Mellemfolkeligt Samvirke og den modtagende nødhjælpsorganisation i Darfur.

De sudanske myndigheder holdt containeren som gidsel i 8 måneder, inkasserede høje summer i havneafgifter og truede i øvrigt med at brænde udstyret. Sudan måtte opgives, og udstyret endte i stedet på små hospitaler i Uganda.

Problemet med at få hospitalsudstyr ind i Sudan er forhåbentlig løst nu, hvor UNAMID tager over. "Det er en meget bedre følelse at donere hospitalsudstyr end penge, for så kan jeg vise alle dem, der støtter mig, hvad vi udretter sammen", siger Nadia.

Det franske firma (modefirmaet Louis Vuitton) satte en stopper for dette initiativ. Nadia Plesner måtte hyre bl.a. en fransk advokat, og opgav da en af det franske firmas mange advokater under et personligt møde med Nadia i Frankrig fortalte hende, at de ville kunne sende rygter i omløb om hende og ødelægge hendes karriere. Kampen mod firmaet blev anslået til at kunne vare i 10 år, og som minimum koste et millionbeløb. Det ville hun ikke risikere og stoppede derfor salget af T-shirtene efter 3 måneder, men hun kom til at hænge på en regning på 100.000 kr til advokatsalærer til sine advokater. Da modehuset sagsøgte Nadia fik hendes kampagne voldsomt meget opmærksomhed over hele verden - og salget af Simple Living T-shirts eksploderede, men hun måtte konstatere, at i vores forbrugersamfund vægtes ophavsrettigheder tungere end menneskerettigheder, som Nadia udtrykker det.

Ud over maleriet udstiller hun 100 malerier, hver bestående af 4 akvareller. De viser de 100 personer, som magasinet Forbes mener er de mest kendte personer i verden - en af de 4 akvareller forestiller dog et barn eller en person fra Darfur. Nadia håber, at hun dermed er med til at gøre dem lidt mere kendte.

Alle malerierne er til salg. De 100 akvarelbilleder med fire akvareller i hver koster 10.000 kr. Det store maleri koster 500.000 kr. Det har taget 1½ år at male. Det kostede 20.000 kr at fragte det fra Amsterdam til København. Indramningen af de 100 akvarelsamlinger kostede næsten 60.000 kr.

Udstillingen blev åbnet af Kulturminister Per Stig Møller, som holdt en god tale. Forskellige firmaer har vist interesse for at købe det store maleri.

Nadia blev født i 1981 i København og gik på Falkonergårdens Gymnasium. Hun studerer på kunstakademiet Gerrit Rietveld Academy i Amsterdam, og hun har fået en hollandsk kæreste. Hun var så uheldig at blive kørt ned, og var uarbejdsdygtig i 2 år. Hun har været i Amsterdam i 4 år og har endnu 2 år tilbage af studiet, som hun måtte afbryde.

Maleriet er meget aktuelt. I disse dage i januar 2011 afholdes valg i det sydlige Sudan, som dermed får mulighed for at løsrive sig fra det overvejende muslimske nordlige Sudan. Sydsudan er kristent, og det nordlige områdes kristne befolkning vil kunne blive nødt til at flygte til Sydsudan.

Sydsudan har de fleste oliereserver, men er den fattigste del af Sudan. Sydsudan vil kunne få mere økonomisk ud af deres olie i fremtiden, men da olieledningerne går via Nordsudan vil de fortsat være meget afhængige af Nordsudan. Et mindre område, hvor der er store olieforekomster, har man ikke kunnet blive enige om, og her er folkeafstemningen udskudt. Situationen i Darfur er uafklaret.

Udstillingen er arrangeret af Galleri Esplanaden & Artmanipulator. Efter at udgifterne til flytningen fra Amsterdam til København er betalt deler Nadia og galleriet indtægterne ved eventuelle salg. Odd Fellow Palæet lægger plads til udstillingen, da de havde et lokale ud til Bredgade, som var ved at blive gjort i stand. Udstillingen åbnede to dage før valget i Sudan, hvor Sydsudan stemte sig selvstændigt.

Picasso's Guernica-billede blev lavet som kommentar til terrorbombardementet af landsbyen Guernica under den spanske borgerkrig. Nadia's "Darfurnica" måler 3,49 meter x 7,76 meter. Det har dermed samme mål som Picasso's Guernica-billede.

Hun fik inspirationen til maleriet efter en voldsom trafikulykke i starten af 2007, hvor hun i flere måneder kun kunne ligge i en seng og læse aviser. Her blev det ekstra tydeligt for hende, hvordan aviserne vigede uden om de virkelige nyheder, og i stedet skabte underholdende nyheder om kendte personer. F.eks. bemærkede hun en dag, at der i en hollandsk avis var en 4 linier lang opdatering på situationen i Darfur, medens Paris Hiltons fængselsdrama havde fået en hel avisside.

Det var første gang hun blev slået af, at hun kunne være sikker på at være fuldt opdateret hvad angik Hollywooddramaer, men selv skulle researche, hvis hun ville vide noget om alvorlige politiske situationer i verden - f.eks. når et helt folk var ved at blive udryddet i Sudan. Hun læste bogen "Not On Our Watch" af Don Cheadle for at lære mere om situationen i Darfur.

I bogen påpeger forfatteren, at de tre store amerikanske nyhedsstationer ABC, CBS og NBC årligt bruger ca. 25.000 minutter på aftennyheder, men kun brugte sammenlagt 26 minutter på at dække historien om Darfur, da folkemordet her var på sit højeste i 2004. Året efter bragte NBC sølle fem minutter i et indslag om Darfur i juni 2005. I samme måned bragte NBC og CBS hele 300 indslag om Tom Cruises' nye kæresteforhold med skuespillerinden Katie Holmes.

Hun gik også i gang med projektet "Simple Living I", hvor en afrikansk dreng står med en tæppetisser-hund i hundedragt og en modetaske (begge dele rekvisitter for Paris Hilton og lignende kendisser). Tanken var, at drengen ville få mere opmærksomhed, hvis han var "pimpet" som Paris Hilton. Tegningen blev trykt på T-shirts og solgt via hendes hjemmeside for at samle penge ind til hjælpeorganisationen "Divest for Darfur".

Hun nåede at sende 31.000 dollars til Darfur, før modehuset Louis Vuitton forlangte dagbøder på 112.000 kr. på grund af tasken på hendes karikaturtegning. Efter en måned var det blevet til et millionkrav og hun så sig nødsaget til at indgå forlig. T-shirten må derfor ikke længere sælges. Hun har bl.a. sendt udstyr til et mellemstort hospital i Uganda efter et forgæves forsøg på at få containeren til Darfur. Det var 38 hospitalssenge med alt tilhørende udstyr, fra Gentofte hospital og Rigshospitalet.

Senere fik hun kontakt med UNAMID i Darfur, som nu er modtager til 3 nye 40' containere med dansk hospitalsudstyr, som sendes til Sudan i 2011. En anden 40' container med skoleudstyr fra Ballerup er blevet sendt til 10 klasser på børnehjemmet Hasnanasif Orphanage i Tanzania.

Portrætserien "Forbes/Darfur", er malet i gouache og bygger på Forbes Magasins liste over de 100 mest indflydelsesrige personer i 2009 - sat sammen med de 100 mindst indflydelsesrige personer, repræsenteret af børn fra Darfur.

Nadia arrangerede en event i Galerie Taiss i Paris, hvor hun sammen med en gruppe kvindelige flygtninge fra Darfur - alle iført Paris Hilton-masker - malede en kæmpe taskeskulptur, Darfuitton. Denne happening fyldte galleriet med franske journalister, som bagefter fik lejlighed til at høre kvindernes historier, som derved blev bragt i en række medier.

En af kvinderne var gift med en af oprørslederne fra Darfur. Hun kunne fortælle, at de fleste hospitaler var blevet bombet og udslettet - og de få hospitaler, som stod tilbage, havde ikke tilstrækkelig kapacitet til at behandle de mange patienter.

Det var dette møde med de kvinder, Nadia hidtil kun havde læst om, som inspirerede hende til at indsamle brugt hospitalsudstyr i Danmark for at sende det til Darfur.

Ved ferniseringen i Bredgade talte kulturminister Per Stig Møller for de 200 fremmødte gæster i det lille lokale. Han beskrev hendes omfattende humanitære arbejde.

Kunsteksperten Erik Guldager gennemgik sammenfald og forskelle mellem Darfurnica og Guernica.

Sopranen Liselotte Dan Schumacker sang "Kunigundes arie" fra Bernsteins Candide, som fortæller om, hvordan fremmede soldater har voldtaget hende og efterladt hende hårdt såret - en almindelig hændelse i Darfur.

I januar 2011 var der stadig omkring 4,9 millioner mennesker, der var fordrevet fra deres hjælp og henvist til at leve under umenneskelige vilkår i flygtningslejre. Mændene risikerer at blive slået ihjel, hvis de bevæger sig uden for lejrene. Kvinderne må stå for den daglige indsamling af brænde, men risikerer herved at blive ofre for brutale voldtægter. I disse lande er voldtægt nærmest værre end at blive slået ihjel. Skylden for overgrebet falder altid på kvinden, som efterfølgende risikerer at blive forstødt af sin egen familie og udstødt af klanen.

Nadia har konkluderet, at opmærksomhed må være første skridt på vejen til at få hjælpen frem til Darfur. Eftersom Paris Hiltons succes synes at skyldes, at vi - når vi igen og igen præsenteres for de samme billeder og personer - ender med at tro på, at de er vigtige, så må samme strategi kunne bruges i Darfur og andre vigtige emner, mener hun.

Billedet Darfurnica har stærke farver - og pauseskærmen fra en TV-skærm fylder en del af maleriets højre side. Et hvidt kors er også fra en pauseskærm, men opfattes for os i Vesten naturligvis også som et dødens symbol. Billedet er et virvar af indtryk, svarende til nutidens billedverden i underholdningsbranchen.