tirsdag den 18. januar 2011

Når der blokeres for nødhjælp

I øjeblikket ligger et skib ved Haiti og har i 7 måneder ikke kunnet få lov at levere materialerne til bygning af en skole efter jordskælvet. De arbejdere, der er hyret til at bygge skolen, kan ikke komme i gang. Der er ca. 200 politikere i landet. De nægter alle andre lov til selv at forvalte genopbygningsarbejdet, og forhindrer det samtidig. Administrationen i landet kræver typisk korruptionspenge hver gang, der skal gives tilladelse til noget, f.eks. tilladelse (med korruptionspenge) til at flytte murbrokker væk fra et område, ditto tilladelse til at lægge murbrokkerne et andet sted, krav om løsesum for tilladelse til at lodse et skib osv.

Når den første nødhjælp kommer frem til et land med nødstedte er det typisk i dagens verden, at den første sending materialer går til myndighedspersonerne og disses familier og venner, uanset at de sjældent er de mest nødlidende.

Da den danske, unge kunstmaler Nadia Plesner havde samlet penge ind til hospitalssenge, som blev sendt fra Danmark til Sudan, holdt de korrupte sudanesiske myndigheder containerne som gidsel i 3/4 år og indkasserede havnepenge imens - og sagen endte med at man nægtede, at give tilladelse til, at sengene blev leveret til de hospitaler, de var tiltænkt. Sengene blev sendt til Uganda i stedet.

Ofte hører man ikke om disse problemer, for nødhjælpsorganisationerne får ikke noget ud af offentlige protester - så bliver deres arbejde blot endnu mere chikaneret.

Nadia Plesner er gået meget aktivt ind i sagen - med udgangspunkt i Darfur.

Hun udstiller 12. - 28. januar 2011 i Bredgade (udstillingslokalet lige til venstre for Odd Fellow Palæet). København.

Det store billede, 8 meter langt, er inspireret af Picasso's berømte Guernica-billede. Nadia's billede handler imidlertid om nutiden, nemlig om Darfur i Sudan. Nadia Plesner kalder sin udstilling "Intervention", og den er en massiv kritik af, hvordan den såkaldt seriøse presse er overfladisk og personfikseret - og glemmer de grufulde overfald på befolkningen i Darfur, som er en del af Sudan, og i stedet bruger tiden og spaltepladsen til at jagte berømtheder som Paris Hilton eller enkeltpersoner, som er blevet kendt ved at deltage i Big Brother TV-programmer.

Mest fremtrædende på maleriet er Sudans præsident. Han er anklaget for krigsforbrydelser, men han reagerede blot herpå ved at lade sig hylde af folket - og derfor bærer han på maleriet en stor medalje om halsen.

I hånden har han et russisk bombefly, som han er ved at male hvid. Der er skrevet UN på vingerne: Bombeflyene blev nemlig malet hvide og fik FN's mærke, så folk kunne tro, at det var FN, der bombede deres landsbyer i Darfur!!!

Til venstre ses oppefra kinas præsident - som holder sig for øjnene. Kina står for næsten al olieproduktionen i Sudan. Det kinesiske oliefirmas logo er malet omvendt inde i solen.

Under den kinesiske præsident ses Ruslands præsident, som holder sig for ørerne. Rusland leverer bombeflyene.

Nederst er malet præsident Bush, som holder sig for munden. Han vil heller ikke vide af folkemordet i Darfur, som bliver begået af de bevæbnede ryttere.

Mellem rytteren og Sudans præsident ses bjerge, som er massegrave. Øverst ses symbolet for underholdningsindustrien - bjerget med stjernerne.

Skikkelsen under bjerget er den pige, som i et Big Brother medieshow fik kræft og blev fulgt under sit sygeleje med enorm medieopmærksomhed - dette står nemlig i skærende kontrast til den manglende medieinteresse for overgrebet på befolkningen i Darfur. Selv de mest respekterede aviser bringer i dag avisforsider med overskrifter som "Big Brother deltager har fået kræft!, Paris Hilton skal i fængsel i fire dage! Britney Spears har barberet sig skaldet! Disse "nyheder" får et gigantisk publikum i Vesten med lynets hast - men stjæler plads fra andre og langt vigtigere emner. Vores hurtige informationsmotorveje, som ellers ville kunne bruges i en god sags tjeneste, bliver i stedet fyldt op med underholdning og reklame.

Omkring midten af det 8 meter brede maleri ses et Darfurbarn, der er blevet udstyret med symboler fra kendissen Paris Hilton, nemlig en mærkevaretaske og en frakkeklædt skødehund.

Billedet her viser cirka halvdelen af maleriet, og bl.a. er Barack Obama og Paris Hilton fremtrædende figurer på den højre del af maleriet.

Den unge danske malerinde, Nadia Plesner, der her ses med en T-shirt, har oprettet en fond, The Nadia Plesner Foundation, og har ved salg af denne T-shirt med påtryk af Darfur-barnet med tasken og skødehunden indsamlet penge til godgørenhed. Det lykkedes at give pengene til organisationen Divest for Darfur, dvs. pengene gik til det rette sted. Senere blev leveringen derimod et problem, nemlig da Nadia havde samlet ind til hospitalsudstyr.

Hospitalsudstyret forlod Danmark i november 2009, men det lykkedes ikke at få udstyret gennem Port Sudan - trods massiv hjælp fra Mærsk Line og Mellemfolkeligt Samvirke og den modtagende nødhjælpsorganisation i Darfur.

De sudanske myndigheder holdt containeren som gidsel i 8 måneder, inkasserede høje summer i havneafgifter og truede i øvrigt med at brænde udstyret. Sudan måtte opgives, og udstyret endte i stedet på små hospitaler i Uganda.

Problemet med at få hospitalsudstyr ind i Sudan er forhåbentlig løst nu, hvor UNAMID tager over. "Det er en meget bedre følelse at donere hospitalsudstyr end penge, for så kan jeg vise alle dem, der støtter mig, hvad vi udretter sammen", siger Nadia.

Det franske firma (modefirmaet Louis Vuitton) satte en stopper for dette initiativ. Nadia Plesner måtte hyre bl.a. en fransk advokat, og opgav da en af det franske firmas mange advokater under et personligt møde med Nadia i Frankrig fortalte hende, at de ville kunne sende rygter i omløb om hende og ødelægge hendes karriere. Kampen mod firmaet blev anslået til at kunne vare i 10 år, og som minimum koste et millionbeløb. Det ville hun ikke risikere og stoppede derfor salget af T-shirtene efter 3 måneder, men hun kom til at hænge på en regning på 100.000 kr til advokatsalærer til sine advokater. Da modehuset sagsøgte Nadia fik hendes kampagne voldsomt meget opmærksomhed over hele verden - og salget af Simple Living T-shirts eksploderede, men hun måtte konstatere, at i vores forbrugersamfund vægtes ophavsrettigheder tungere end menneskerettigheder, som Nadia udtrykker det.

Ud over maleriet udstiller hun 100 malerier, hver bestående af 4 akvareller. De viser de 100 personer, som magasinet Forbes mener er de mest kendte personer i verden - en af de 4 akvareller forestiller dog et barn eller en person fra Darfur. Nadia håber, at hun dermed er med til at gøre dem lidt mere kendte.

Alle malerierne er til salg. De 100 akvarelbilleder med fire akvareller i hver koster 10.000 kr. Det store maleri koster 500.000 kr. Det har taget 1½ år at male. Det kostede 20.000 kr at fragte det fra Amsterdam til København. Indramningen af de 100 akvarelsamlinger kostede næsten 60.000 kr.

Udstillingen blev åbnet af Kulturminister Per Stig Møller, som holdt en god tale. Forskellige firmaer har vist interesse for at købe det store maleri.

Nadia blev født i 1981 i København og gik på Falkonergårdens Gymnasium. Hun studerer på kunstakademiet Gerrit Rietveld Academy i Amsterdam, og hun har fået en hollandsk kæreste. Hun var så uheldig at blive kørt ned, og var uarbejdsdygtig i 2 år. Hun har været i Amsterdam i 4 år og har endnu 2 år tilbage af studiet, som hun måtte afbryde.

Maleriet er meget aktuelt. I disse dage i januar 2011 afholdes valg i det sydlige Sudan, som dermed får mulighed for at løsrive sig fra det overvejende muslimske nordlige Sudan. Sydsudan er kristent, og det nordlige områdes kristne befolkning vil kunne blive nødt til at flygte til Sydsudan.

Sydsudan har de fleste oliereserver, men er den fattigste del af Sudan. Sydsudan vil kunne få mere økonomisk ud af deres olie i fremtiden, men da olieledningerne går via Nordsudan vil de fortsat være meget afhængige af Nordsudan. Et mindre område, hvor der er store olieforekomster, har man ikke kunnet blive enige om, og her er folkeafstemningen udskudt. Situationen i Darfur er uafklaret.

Udstillingen er arrangeret af Galleri Esplanaden & Artmanipulator. Efter at udgifterne til flytningen fra Amsterdam til København er betalt deler Nadia og galleriet indtægterne ved eventuelle salg. Odd Fellow Palæet lægger plads til udstillingen, da de havde et lokale ud til Bredgade, som var ved at blive gjort i stand. Udstillingen åbnede to dage før valget i Sudan, hvor Sydsudan stemte sig selvstændigt.

Picasso's Guernica-billede blev lavet som kommentar til terrorbombardementet af landsbyen Guernica under den spanske borgerkrig. Nadia's "Darfurnica" måler 3,49 meter x 7,76 meter. Det har dermed samme mål som Picasso's Guernica-billede.

Hun fik inspirationen til maleriet efter en voldsom trafikulykke i starten af 2007, hvor hun i flere måneder kun kunne ligge i en seng og læse aviser. Her blev det ekstra tydeligt for hende, hvordan aviserne vigede uden om de virkelige nyheder, og i stedet skabte underholdende nyheder om kendte personer. F.eks. bemærkede hun en dag, at der i en hollandsk avis var en 4 linier lang opdatering på situationen i Darfur, medens Paris Hiltons fængselsdrama havde fået en hel avisside.

Det var første gang hun blev slået af, at hun kunne være sikker på at være fuldt opdateret hvad angik Hollywooddramaer, men selv skulle researche, hvis hun ville vide noget om alvorlige politiske situationer i verden - f.eks. når et helt folk var ved at blive udryddet i Sudan. Hun læste bogen "Not On Our Watch" af Don Cheadle for at lære mere om situationen i Darfur.

I bogen påpeger forfatteren, at de tre store amerikanske nyhedsstationer ABC, CBS og NBC årligt bruger ca. 25.000 minutter på aftennyheder, men kun brugte sammenlagt 26 minutter på at dække historien om Darfur, da folkemordet her var på sit højeste i 2004. Året efter bragte NBC sølle fem minutter i et indslag om Darfur i juni 2005. I samme måned bragte NBC og CBS hele 300 indslag om Tom Cruises' nye kæresteforhold med skuespillerinden Katie Holmes.

Hun gik også i gang med projektet "Simple Living I", hvor en afrikansk dreng står med en tæppetisser-hund i hundedragt og en modetaske (begge dele rekvisitter for Paris Hilton og lignende kendisser). Tanken var, at drengen ville få mere opmærksomhed, hvis han var "pimpet" som Paris Hilton. Tegningen blev trykt på T-shirts og solgt via hendes hjemmeside for at samle penge ind til hjælpeorganisationen "Divest for Darfur".

Hun nåede at sende 31.000 dollars til Darfur, før modehuset Louis Vuitton forlangte dagbøder på 112.000 kr. på grund af tasken på hendes karikaturtegning. Efter en måned var det blevet til et millionkrav og hun så sig nødsaget til at indgå forlig. T-shirten må derfor ikke længere sælges. Hun har bl.a. sendt udstyr til et mellemstort hospital i Uganda efter et forgæves forsøg på at få containeren til Darfur. Det var 38 hospitalssenge med alt tilhørende udstyr, fra Gentofte hospital og Rigshospitalet.

Senere fik hun kontakt med UNAMID i Darfur, som nu er modtager til 3 nye 40' containere med dansk hospitalsudstyr, som sendes til Sudan i 2011. En anden 40' container med skoleudstyr fra Ballerup er blevet sendt til 10 klasser på børnehjemmet Hasnanasif Orphanage i Tanzania.

Portrætserien "Forbes/Darfur", er malet i gouache og bygger på Forbes Magasins liste over de 100 mest indflydelsesrige personer i 2009 - sat sammen med de 100 mindst indflydelsesrige personer, repræsenteret af børn fra Darfur.

Nadia arrangerede en event i Galerie Taiss i Paris, hvor hun sammen med en gruppe kvindelige flygtninge fra Darfur - alle iført Paris Hilton-masker - malede en kæmpe taskeskulptur, Darfuitton. Denne happening fyldte galleriet med franske journalister, som bagefter fik lejlighed til at høre kvindernes historier, som derved blev bragt i en række medier.

En af kvinderne var gift med en af oprørslederne fra Darfur. Hun kunne fortælle, at de fleste hospitaler var blevet bombet og udslettet - og de få hospitaler, som stod tilbage, havde ikke tilstrækkelig kapacitet til at behandle de mange patienter.

Det var dette møde med de kvinder, Nadia hidtil kun havde læst om, som inspirerede hende til at indsamle brugt hospitalsudstyr i Danmark for at sende det til Darfur.

Ved ferniseringen i Bredgade talte kulturminister Per Stig Møller for de 200 fremmødte gæster i det lille lokale. Han beskrev hendes omfattende humanitære arbejde.

Kunsteksperten Erik Guldager gennemgik sammenfald og forskelle mellem Darfurnica og Guernica.

Sopranen Liselotte Dan Schumacker sang "Kunigundes arie" fra Bernsteins Candide, som fortæller om, hvordan fremmede soldater har voldtaget hende og efterladt hende hårdt såret - en almindelig hændelse i Darfur.

I januar 2011 var der stadig omkring 4,9 millioner mennesker, der var fordrevet fra deres hjælp og henvist til at leve under umenneskelige vilkår i flygtningslejre. Mændene risikerer at blive slået ihjel, hvis de bevæger sig uden for lejrene. Kvinderne må stå for den daglige indsamling af brænde, men risikerer herved at blive ofre for brutale voldtægter. I disse lande er voldtægt nærmest værre end at blive slået ihjel. Skylden for overgrebet falder altid på kvinden, som efterfølgende risikerer at blive forstødt af sin egen familie og udstødt af klanen.

Nadia har konkluderet, at opmærksomhed må være første skridt på vejen til at få hjælpen frem til Darfur. Eftersom Paris Hiltons succes synes at skyldes, at vi - når vi igen og igen præsenteres for de samme billeder og personer - ender med at tro på, at de er vigtige, så må samme strategi kunne bruges i Darfur og andre vigtige emner, mener hun.

Billedet Darfurnica har stærke farver - og pauseskærmen fra en TV-skærm fylder en del af maleriets højre side. Et hvidt kors er også fra en pauseskærm, men opfattes for os i Vesten naturligvis også som et dødens symbol. Billedet er et virvar af indtryk, svarende til nutidens billedverden i underholdningsbranchen.