mandag den 23. august 2010

Isbjørne og klimaændringer

Her for tiden kommer det ene skybrud efter det andet, og i Pakistan er 17 mill. mennesker berørt af enorme oversvømmelser, som også kan få sikkerhedspolitiske virkninger for resten af verden.

Arkæolog Jens Fog Jensen fra Nationalmuseet blev den 31. juli 2010 angrebet af en ung isbjørnehan under feltarbejde på Clavering Ø ved Forskningsstation Zackenberg i Nordøstgrønland. Det lykkedes hans kollega, forskningsprofessor Bjarne Grønnow, at dræbe dyret med tre riffelskud, og forskeren slap fra angrebet med bidsår og flænger i ben og arme og uden varige mén. Der er en usædvanlig forekomst af isbjørne i området. Varmere klima med mindre havis må være årsagen. Det er sult, der driver en isbjørn til at angribe mennesker. Samme uge havde en anden, voksen bjørn passet forskere fra Grønlands Naturinstitut og DMU op på lokaliteten Sandøen i fjorden, men den blev skræmt væk.

I 2009 blev der observeret tre isbjørne ved forskningsstationen, men ellers er det flere år siden, man har set isbjørne ved Zackenberg. Denne bjørn er gået direkte efter Jens Fog Jensen, der var optaget af sine notater, men heldigvis lykkedes det for hans kollega at opdage dyret, og få skudt den i sidste øjeblik.
Obduktion viste, at den unge hanisbjørn kun havde tang i maven. Isbjørne kan jage ringsæler på isen, hvorimod der ikke er meget føde at komme efter på land, kun lidt bær, tang og måske en fugleunge eller et ådsel - det batter ikke noget for et så stort dyr.

I Arktisk Canada er det ikke usædvanligt at få besøg af isbjørne flere gange i døgnet i en lejr. Men alligevel lykkes det altid at skræmme dyrene væk med de rigtige skræmmemidler og undgå at skyde dem. Men sulten kan overskygge, at de normalt undgår kontakt.

Spørgsmålet er, om arten kan overleve. US Geological Survey har vurderet, at totredjedele af den nuværende isbjørnebestand vil være forsvundet i midten af dette århundrede, hvis isen i Arktis fortsætter med at forsvinde i samme hastighed, som det er sket gennem de seneste årtier. Den aktuelle episode skete netop på den årstid – august og september – hvor der er mindst havis, og hvor det derfor er sværest for isbjørnene at fange sæler ved Østgrønland. Sælerne er lettest tilgængelige om foråret og tidlig sommer, hvor de soler sig på isen.

På et turisttur så 45 svenske turister i juli 2010 hele 19 isbjørne ved Svalbard - men for et par år siden så danske ornithologer og gymnasielærere ikke mindre end 55 isbjørne på et tilsvarende besøg på Svalbard. Isbjørnene kunne ikke komme fra Svalbard på grund af den manglende is. Turistmæssigt synes Svalbard nu at være sikker for at se isbjørne. De svenske turister så isbjørn med to unger og en isbjørn, som forgæves forsøgte at fange en sæl i vandet. Men baggrunden for de mange fine isbjørnebilleder, som turisterne kunne hjembringe, er ikke så rar at tænke på.

lørdag den 14. august 2010

Wikipedia-aktive

Jeg var til et af de månedlige møder, som aktive folk på Wikipedia afholder i København. En mand, som til daglig er buschauffør i Århus, havde taget hele vejen til København for at mødes med nogle af de aktive folk på dette fantastiske medie, som alle frit kan rette og tilføje tekst i, og hvor der derfor også må være nogen, som er villige til at slette misforståelser, drillerier og det, der er værre.

Den særlig aktive kreds tæller måske i størrelsesordenen 50 personer i Danmark, hvilket naturligvis er et lille antal i forhold til andre sprogområder. De skal så forsøge at dække informationer af alle slags - fra jernbanestationer til guldalderens historie. De 7 personer, som mødte frem denne gang, var spændende at møde. Snakken gik let, og ethvert emne kunne gøres til genstand for en god samtale. Spændende, videbegærlige mennesker.

Wikipedia er fantastisk. Prøv f.eks. at gå ind på den engelsksprogede version og søg på olieudslippet i Den Mexicanske Golf. Det er langt mere end et leksikon. Selv til den danske wikipedia kommer der data ind flere gange i minuttet døgnet rundt, fik jeg at vide. Alligevel går der højst et døgn før nye tilføjelser er blevet vurderet og evt. rettet eller slettet. Ofte sker det efter få minutter.

Trods sin ganske imponerende størrelse er den danske sprogversion stadig meget lille i forhold til f.eks. den tyske og den engelske. Det kan altså i høj grad betale sig at lede lidt i de andre sprogversioner også - og robotter forsøger at lave automatiske links til andre sprogversioners omtale af det samme emne.

onsdag den 4. august 2010

Alger er blevet aktuelle

Jeg arbejder i øjeblikket på et nummer om alger. Det bliver BioNyt Videnskabens Verden nr. 149. Emnet er langt mere interessant, end jeg umiddelbart troede. Der er også mange vinkler, f.eks. alger til bioenergi og tang til spisning samt medicinske virkninger og industrielle anvendelser. Samt danske vinkler, idet det viser sig, at man sørme har givet penge til dansk forskning i alger. Jeg synes ellers man mest hører om, at der bliver skåret ned på forskerstillingerne på universitetet, i hvert fald i København. Man har sandelig også givet penge til praktiske forsøg med anvendelse af alger til energi. Men ved nærmere studier viser det sig, at der ude i verden afsættes kolossale midler til sådan udnyttelse af alger.