mandag den 11. april 2011

Automatreaktioner blokerer for brug af effektiv husketeknik og PTSD-behandling

Jeg har netop haft lejlighed til at se genudsendelsen af Viden Om om husketeknik (11.apr.2011 DR1 / 5. apr.2011 DR2), der i øvrigt ud over at handle om husketeknik også handlede om at glemme (i forbindelse med posttraumatisk stresssyndrom). Bettina Heltberg anmeldte udsendelsen i Politiken 7. april 2011 sekt.2 s.16 under overskriften "Ketchup".

Udsendelsen giver en meget tydelig indførsel i, hvad husketeknik er - og ekstremt overbevisende, da TV-værtinden skulle forsøge at huske nogle indkøbsting. I første forsøg kunne hun huske 4 ting i rækkefølge, og 3-4 andre ting. Med brug af husketeknik kunne hun huske alle 14 ting i korrekt rækkefølge. Hun brugte nogle få sekunder mere tid på at indlære tingene, men alligevel var det meget, meget overbevisende. Tilmed havde TV-værtinden ikke på forhånd udvalgte rutepunkter parat som huske-ankerpunkter, men fandt på dem efterhånden. Hun kunne have gjort det meget hurtigere, hvis hun havde rutepunkterne på plads på forhånd, og brugt teknikken et par gange før. Hun forstærkede indtrykkene ved at bruge følelser, som hvis man skal huske "ketchup", og lader ketchupflasken eksplodere på huske-ankerpunktstedet, f.eks. i entreen i sin lejlighed. Vi husker bedst ting, hvor følelserne også er med ved indlæringen. Det ved alle, men vi bruger det jo ikke, når vi vil huske noget. Det kan man med stor fordel gøre, som udsendelsen tydeligt viste.

Det var interessant, at udsendelsen lavede en sammenkobling med ønsket om at glemme, som 15% af hjemvendte danske soldater har på grund af posttraumatisk stresssyndrom. (15% ! tænkte jeg). Her gælder det igen om at bruge følelserne. Ved at lade personen tale eller skrive om oplevelserne, derefter igen om de mere ubehagelige dele af oplevelserne, og endelig med lukkede øjne, får man følelserne frem igen, men i tryggere omgivelser, hvorved de oprindelige hukommelsesspor bliver overskrevet af de nye hukommelser om samme emne. Da de nye hukommelser er sket i mere trygge omgivelser, er de i mindre grad ladet med angstfølelser, og den nye hukommelse om samme emne bliver derfor i højere grad til at leve med. Ved at gentage proceduren bliver den posttraumatiske stresstilstand derfor gradvis mindsket. Det er igen helt tydeligt, at metoden virker.

Hvordan reagerer Bettina Heltberg (og med hende sikkert mange andre) så på disse oplysninger. Det er her, det bliver rigtig interessant!

Bettina Heltberg skriver i sin TV-anmeldelse: "Alt hvad vi fik at vide var, at der er en mand i Aarhus, som kan huske over 2000 tal (min kommentar: Det var over 20.000 tal!) i rækkefølge. Og hvad skulle vi bruge det til? Jo, man kan optræne sin hukommelse til at huske, hvad man har glemt i Netto (min kommentar: Det er ikke ved optræning, det er blot en metode - som man kan bruge uden optræning!). Ketchup, f.eks. Forestil dig, at ketchupflasken eksploderer og sprøjter ketchup ud. Så husker du det! Så er vi nede på jorden. Og den medicinstuderende ville tænke på lakrids, når hun skulle huske det anatomiske navn 'os lacrimale'. Hun ville lægge ruten gennem sit barndonmshjem og anbringe en lakrids i entreen. Og leverpostej på badeværelset, osv. Jeg vil hellere glemme det og spare en del tid.".

Bettina Heltberg (og med hende mange andre, som jeg har mødt) har overhovedet ikke forstået pointen. Nemlig at metoden virker - når hun "hellere vil glemme det" svarer det jo til at sige til den medicinstuderende, at hun bare skal opgive at lære sin anatomi! Sikke noget vrøvl med at skrive "spare en del tid". Den medicinstuderende har formentlig ikke tænkt sig at "spare en del tid" ved at opgive sit medicinstudie.

Bettina Heltberg bemærkede nok heller ikke, at TV-værtinden til sidst nævnte, at den medicinstuderende nu havde lært sin anatomi, og ikke mere behøvede at gå rundt i tankerne i sine veninders værelser for at huske, at der lå lakrids et sted (som huskebillede på knoglen "os lacrimale"). Nu havde hun bare lært sig anatomien - husketeknikkerne er nemlig et hjælpemiddel, indtil man husker tingen uden videre.

Bettina Heltbergs reaktion (og altså mange andre) er, at fordi noget lyder simpelt, så er det også fjollet og ikke værd at beskæftige sig med. Hun har sikkert den samme holdning til behandlingen af posttraumatisk stresssyndrom, hvor behandlingen jo også kan synes simpel - tænk på det ubehagelige igen - nu med lukkede øjne i trygge omgivelser. Lad os se, hvad hun skriver om det:

"Herfra over til det stik modsatte, til den ufrivillige hukommelse. Den kendes fra veteraner med PTSD, posttraummatisk stresssyndrom. Men 30 minutter til at huske for meget og ikke huske noget. Min hjerne tænker, det er for ubetydeligt".

Sådan! - ingen som helst refleksion over, at man faktisk kan fjerne noget så invaliderende som posttraumatisk stresssyndrom!!! Det er da hårrejsende. Og faktisk utrolig dumt.

Men sådan tænker faktisk mennesker. At tale om ketchup eller at lukke øjnene - det er for simpelt - det virker fjollet. Ok, at man så kan bruge metoden til at blive læge eller til at slippe for sit livs mareridt - sådanne metoder vifter vi - som Bettina Heltberg - væk med bemærkningen "Min hjerne tænker, det er for ubetydeligt".

Læs om husketeknik