Katastrofale skybrud frembragt af menneskeskabte klimaændringer
Det kolossale skybrud over København d. 2. juli 2011 var katastrofalt. Det værste var nok, at de cellekulturer, som har dannet grundlag for den seneste snes års forskning i kræft, formentlig er blevet ødelagt - cellekulturerne lå nedfrosset ved minus 130 grader i biobanken hos Kræftens Bekæmpelse, og de tåler ikke at miste deres nedfrosne tilstand. Biobanken har en million vævsprøver og celleprøver. Der er bl.a. prøver fra 57.000 raske danskere - prøver, som bruges til at vurdere betydningen af bl.a. kostvaner og livsstil, når det drejer sig om kræftudvikling.
Det kolossale skybrud over København sendte titusinder af liter lunkent regnvand og kloakvand ned i den kælder, som huser Kræftens Bekæmpelses store biobank. Hvis kræftceller fra de sjældne kræftsygdomme er gået tabt, kan det tage rigtig mange år at opbygge en ny biobank på området. Danmark er internationalt værdsat for sine biobanker, og både dansk og international forskning er ramt (kilde).
Det var også meget tæt på, at Rigshospitalets strålebehandlingsudstyr til mange millioner kroner var blevet ødelagt af vand. Der stod 20 cm vand omkring apparaterne, ikke nok til at de tog skade, men det var nærmest en tilfældighed. Faktisk var man også tæt på at miste strømforsyningen til hele Rigshospitalet, og ville så være nødt til at flytte alle patienterne - hvilket kunne have kostet menneskeliv.
Dertil kommer så de ting, som enkeltpersoner har fået ødelagt. Jeg har f.eks. talt med en, som fik sin frimærkesamling, indsamlet gennem 55 år, ødelagt, og jeg fik fortalt historien om en person, som fik ødelagt tre motorcykler, da de kom under 1,8 meter vand. På et kollegie var der 3,5 meter vand i kælderen, fik jeg fortalt af en, der boede der.
Hvis man skriver ordet "oversvømmelse" på Google, vrimler det med langt værre tilfælde fra mange steder i verden. Den tsunami, som ødelagde 9 atomkraftreaktorer i Japan, bl.a. på Fukushima-værket, var en ekstrem oversvømmelse.
Der er dog visse lighedstræk. Både på Fukushima-værket og i Rigshospitalet har man placeret nødgeneratorerne i en kælder. Kræftens Bekæmpelse havde også sin biobank i en kælder. Kældre er åbentbart ikke mere egnede til at have vigtige ting.
Skybruddet var forårsaget af kraftig varmluftopstigning under en regnsky, som pressede skyen opad, indtil den pludselig måtte afgive sit vandindhold som et rekordagtigt skybrud. Det er muligt at indføre vandlåse, som nedbringer risikoen for at kloakvand løber baglæns op i kældre, men dette system er mest udbredt i Sønderjylland, hvor man er vant til stormfloder.
Jeg kørte tilfældigvis i bil gennem byen under skybruddet, og måtte kringle mig igennem for at undgå alle viadukter. Selv en mindre viadukt i Ballerup var det ikke sikkert for en personbil at forsøge at passere. Helt umuligt var det flere steder, bl.a. druknede bilerne, som satsede på Lyngbyvejen ved Ryparken. Dalgas Boulevard under jernbanen var også en total umulighed. Min GPS havde ikke en skybrud-funktion, der kunne føre mig uden om vandfælderne.
Klimaændringerne har store konsekvenser globalt, og selv her i det normalt ret fredelige Danmark, hvor naturkatastrofer er sjældne, får vi en snert af virkningerne. Det er dog intet mod de enorme virkninger - bl.a. altså som oversvømmelser, men sandelig også som tørkekatastrofer, som ses rundt i verden. Der mangler tydeligvis en hel del i vores evne til at tage varsler af videnskabens indsamlede viden og udmønte det i forberedelser og forebyggelser i tide.
BioNyt Videnskabens Verden nr. 147 og 146 handler netop om dette
Kommentaren om at skybruddet er menneskeskabt skal naturligvis ses i den større sammenhæng med de tydeligvis mere kraftige vejrfænomener nu end tidligere - forklaret ved større ekstremer i det globale vejr.
SvarSletNår der er en global gennemsnitlig temperaturstigning vil der være nogle områder, som har en højere temperaturstigning end andre steder (da det jo er et gennemsnit). Disse varmere steder vil udløse mere voldsomme vejrfænomener end tidligere kendt i området.
Man kan naturligvis aldrig statistisk sikkert udtale sig om årsagen til et enkelt vejrfænomen. Men omvendt kan man sige, at hvis man om hvert enkelt ekstremt vejrfænomen udtalte, at det ikke var tegn på global opvarmning, så fik man også en forkert konklusion.
Det svarer til at man ikke om et enkelt kræfttilfælde kan udtale sig om, hvad årsagen var. Men at man udmærket kan udtale sig om tendenser, som altså absolut kan være statistisk holdbare - bare ikke for det enkelte tilfælde.
Man kan f.eks. ikke om et konkret kræfttilfælde med rimelighed konkludere, at det skyldes Tjernobylulykken i 1986, men man kan godt være sikker på, at den ulykke medførte ekstra kræfttilfælde.
Jyllandsposten skriver, at skybruddet over København den 2. juli 2011 gav den højest målte værdi - 135,4 millimeter - i de seneste 55 år.
Målingen oversteg dermed den hidtil højest kendte værdi på 111,7 millimeter på 24 timer, som måltes den 1. august 1959 i Ordrup.
Men hvis vi går tilbage til 1931 finder vi den stadig gældende Danmarks-rekord for skybrud. Det foregik på Ærø, hvor byen Marstal modtog 159 millimeter regn på et døgn, næsten 16 centimeter.
Men skybruddet i København d. 2. juli 2011 har rekorden for den højest målte intensitet i området nogensinde. På DMI’s målestation i København blev intensiteten målt til cirka tre millimeter per minut opgjort over et fast 10 minutters interval.
Man behøver ikke at smide alt ud:
SvarSlet1. Tag straks billeder ud af rammer, især foto klistrer til glas og ødelægges, hvis de ikke tages ud af glasset.
2. Spred tingene ud på gulvet - eller frys tingene ned indtil der er en ledig tørreplads.
3. Bøger spredes med bladene - og fortsæt med at tørre bøger til også det inderste af siderne er tørre.
Se videoen