Ole Georg Terney

Er bogen ved at dø? Boghandlerne må i hvert fald i stigende grad opgive at sælge bøger, og i stedet nøjes med at sælge gavepapir og fødselsdagskort. Bibliotekerne er blevet til IT-teker, fil-teker, online-teker, billed-teker, musik-teker, ebog-teker, eller hvad nu skulle kunne finde på at kalde dem, når bøgerne fylder stadig mindre og mindre i udlånet og på hylderne. Kulturministeriet vil ikke støtte private erhverv som forlag eller boghandlere, da de netop er private erhvervsvirksomheder. Universitetsbibliotekerne har brændt de fleste af deres tidsskrifter, og udstiller kun bøger, opstillet efter afskaffelsestidspunkt, fordi man så kan undvære den mere tidskrævende opstilling efter emne. Ok, der er trods de mange dårligdomme også positive tendenser. Nu kan man finde en ny bog på universitetsbiblioteket, da den ikke står efter emne, men efter hvornår den blev indkøbt. Nu kan man sidde hjemme i sin stue og låne en ebog på biblioteket. Nu kan man blive fristet på sin vej efter ...

Det er ikke ligegyldigt, hvor man får et hjerteslag. Hvis det sker på en befærdet gade, hvor mange mennesker ser det, har du meget mindre chance for at overleve, end hvis det sker på en mindre befærdet gade, hvor kun få mennesker ser det!  Årsagen er en psykologisk mekanisme, som får os til at blive handlingsafvisende, hvis vi er mellem mange andre mennesker.  Engang kørte jeg på scooter på Vesterbrogade, da en parkeret bil pludselig drejede ud foran mig, så jeg røg ind i siden på bilen. Der skete ikke noget med mig, netop fordi det ikke var en motorcykel, men en scooter, som jeg bare kunne træde ud af, så jeg undgik altså at vælte og få maskinen over mig. Men det interessante var, at folk ikke kom til hjælp. Kun en forsikringsmand, som tilfældigvis så det, gav mig en seddel med hans telefonnummer. (Det viste sig senere, at der var sket væsentlig skade på scooteren). TV DR2 viste i aftes en udsendelse i serien "Hjernevask", at en mand kan få lov at ligge i lang tid...

Forskning har vist, at faste - f.eks. 500 kcal faste hver tirsdag og torsdag - gør underværker for blodværdier som IGF-1 (risikofaktor for hjerteslag, Alzheimer demens, prostatakræft, brystkræft, tyktarmskræft mv.), og andre blodværdier såsom cholesteroltal, blodtryk og andre risikoparametre for udvikling af livsstilssygdomme. Forskning har vist, at PERIODEVIS ENERGIBEGRÆNSNING  af kosten er langt mere effektiv end vedvarende begrænsning af kalorieindtaget. Udsendelsen viste dog også, at en mand, som vedvarende klarer sig på 1900 kcal pr. dag, har så fine blodtal, at han nærmest er helt uden for risiko for f.eks. hjertesygdomme, dvs. med en risiko så lav som måske en til en million. Men det er ekstremt at kunne holde sig på så lav fødeindtagelse. En meget lettere genvej er at benytte sig af periodevis energibegrænsning. Forskerne antager, at dette giver cellerne tid til at reparere fejl, som er opstået. At spise hele tiden, og mere end nødvendigt, svarer til at køre sin bil h...

TV DR1 kl. 22:13 d. 10. nov. 2011 havde titlen "Bliv bedre til at huske" og handlede om bogen "Husk det!: Den sikre vej til en super hukommelse" af Eran Katz. TV-nyhedsudsendelsen kl. 21 er et meget fint sendetidspunkt, og derfor er det jo ærgerligt, at man ikke bruger noget mere energi på at forklare om teknikkerne. Det meste af udsendelsens sekunder og minutter blev brugt på at spørge nogle unge mennesker om, hvad de havde svært ved at huske. Der kom ikke særlig interessante svar - blot noget såsom "min mors fødselsdag". Der blev kort og godt ikke forklaret, hvad teknikkerne går ud på. Man kunne jo have taget udgangspunkt i noget konkret - f.eks. at vise, hvordan man kan huske nodernes navne c-d-e osv. Eller noget andet konkret. Jeg underviser i husketeknik på Memoskolen, og det er min erfaring, at man skal være konkret. Det er ikke til nogen hjælp at få at vide, at man bare skal være opmærksom. Husketeknik er noget andet, nemlig en teknik til at...

Katastrofale skybrud frembragt af menneskeskabte klimaændringer Det kolossale skybrud over København d. 2. juli 2011 var katastrofalt. Det værste var nok, at de cellekulturer, som har dannet grundlag for den seneste snes års forskning i kræft, formentlig er blevet ødelagt - cellekulturerne lå nedfrosset ved minus 130 grader i biobanken hos Kræftens Bekæmpelse, og de tåler ikke at miste deres nedfrosne tilstand. Biobanken har en million vævsprøver og celleprøver. Der er bl.a. prøver fra 57.000 raske danskere - prøver, som bruges til at vurdere betydningen af bl.a. kostvaner og livsstil, når det drejer sig om kræftudvikling. Det kolossale skybrud over København sendte titusinder af liter lunkent regnvand og kloakvand ned i den kælder, som huser Kræftens Bekæmpelses store biobank. Hvis kræftceller fra de sjældne kræftsygdomme er gået tabt, kan det tage rigtig mange år at opbygge en ny biobank på området. Danmark er internationalt værdsat for sine biobanker, og både dansk og internatio...

Jeg har netop haft lejlighed til at se genudsendelsen af Viden Om om husketeknik ( 11.apr.2011 DR1 / 5. apr.2011 DR2 ), der i øvrigt ud over at handle om husketeknik også handlede om at glemme (i forbindelse med posttraumatisk stresssyndrom). Bettina Heltberg anmeldte udsendelsen i Politiken 7. april 2011 sekt.2 s.16 under overskriften "Ketchup". Udsendelsen giver en meget tydelig indførsel i, hvad husketeknik er - og ekstremt overbevisende, da TV-værtinden skulle forsøge at huske nogle indkøbsting. I første forsøg kunne hun huske 4 ting i rækkefølge, og 3-4 andre ting. Med brug af husketeknik kunne hun huske alle 14 ting i korrekt rækkefølge. Hun brugte nogle få sekunder mere tid på at indlære tingene, men alligevel var det meget, meget overbevisende. Tilmed havde TV-værtinden ikke på forhånd udvalgte rutepunkter parat som huske-ankerpunkter, men fandt på dem efterhånden. Hun kunne have gjort det meget hurtigere, hvis hun havde rutepunkterne på plads på forhånd, og brugt t...

I øjeblikket ligger et skib ved Haiti og har i 7 måneder ikke kunnet få lov at levere materialerne til bygning af en skole efter jordskælvet. De arbejdere, der er hyret til at bygge skolen, kan ikke komme i gang. Der er ca. 200 politikere i landet. De nægter alle andre lov til selv at forvalte genopbygningsarbejdet, og forhindrer det samtidig. Administrationen i landet kræver typisk korruptionspenge hver gang, der skal gives tilladelse til noget, f.eks. tilladelse (med korruptionspenge) til at flytte murbrokker væk fra et område, ditto tilladelse til at lægge murbrokkerne et andet sted, krav om løsesum for tilladelse til at lodse et skib osv. Når den første nødhjælp kommer frem til et land med nødstedte er det typisk i dagens verden, at den første sending materialer går til myndighedspersonerne og disses familier og venner, uanset at de sjældent er de mest nødlidende. Da den danske, unge kunstmaler Nadia Plesner havde samlet penge ind til hospitalssenge, som blev sendt fra Danmark til ...

Når man skal vurdere et hospitalsvæsen er et af de ting, man kan se på, om fejl bliver årsag til, at fejlen bliver markeret, så den samme fejl kan undgås i fremtiden. Alternativet, at man ignorerer fejlen, betyder selvsagt, at risikoen for at gentage fejlen ikke nedsættes, selv om fejlen er blevet opdaget. For nylig var der i en journal på Rigshospitalet noteret noget forkert vedrørende, hvor på kroppen patienten var syg, og da lægen opdagede det, blev denne fejl i journalen ikke rettet - fejlen fik lov at stå. Dette virker ikke tillidsvækkende - uanset om lægen har vurderet i det konkrete tilfælde, at man nok ville opdage fejlen før operationen. Fejlen skyldes jo nemlig, at en eller anden ikke har læst korrektur, og derfor nok heller ikke vil gøre det godt nok fremover. Et andet aspekt, som ikke virker tillidsvækkende, var den sag for nylig, hvor Henrik Leffers blev afskediget som forskningsleder på Rigshospitalet - det er sket lige efter at han har...

I øjeblikket angribes turister i "Sharm el Shark". En dansk ingeniør var et par meter fra at blive angrebet - og en belgisk kvinde i samme turistgruppe boksede mod hajen, indtil den opgav i første omgang - men da gruppen reddede sig op på et fladt stykke med koraller angreb hajen igen på lavt vand. En af de andre dage døde en tysk turist, og flere er blevet såret meget alvorligt inden for få dage. Det er meget usædvanligt siger hajeksperter - og foreslår, at det skyldes, at man fodrer hajer med geder for at turisterne kan få set en haj på deres turistferie. Det er jo så ikke så klogt, når der også er badegæster i området. Hajeksperter anbefaler at man bevarer roen - holder hjertet i ro, ser hajen lige i øjnene, vender front mod hajen hele tiden, og hvis den angriber, så skal man banke på den med hænder og fødder. Bask ikke i vandet, og blev ikke urolig, endsige panisk. Disse råd indgår vist ikke i introduktionsvelkomsten til turisterne, når de ankommer. Det er nok heller ik...

Ifølge en undersøgelse fra et par år siden var der på hver femte folkeskole ingen af de lærere, som underviste i biologi, som havde liniefag i biologi fra seminariet. Halvdelen af disse skoler havde ganske vist en sådan lærer på skolen, men som så blot ikke underviste i emnet det pågældende år på skolen. Jeg har netop været ude på en række skoler, og fik her det umiddelbare indtryk, at der er meget stor forskel på elevernes interesse for biologi, og at der synes at være en sammenhæng mellem lærernes interesse for emnet og elevernes interesse for emnet. Kan det undre nogen? I øvrigt viste en undersøgelse, at 4 ud af 10 skoleledere ikke mente, at der var behov for efteruddannelse i biologi af nogen som helst lærer blandt deres skoles folkeskolelærere.

Jeg har netop startet projekt: WEBSIDER FOR FOLKESKOLE OG GYMNASIUM PÅ GRUNDLAG AF BIONYT.DK   Projektet er affødt af etableringen af projektfrivillig.dk . Projektet henvender sig bl.a. til unge under uddannelse: Når den unge har arbejdet som frivillig i 20 timer kan han/hun ifølge projektfrivillig.dk få et bevis for at have arbejdet frivilligt i en forening. Det kan den unge få glæde af, når der skal søges om praktikplads eller arbejde. Interesserede - heriblandt altså unge under uddannelse - kan ved at deltage i projektet være med til at gøre naturvidenskab spændende for folkeskole-børn og gymnasie-ungdom. Projektet går ud på at opbygge en hjemmeside-portal med niveaudelte tekster, samt spørgsmål, svar og billeder mv. om natur, teknik og biologisk-relevante emner i bred forstand. Enhver interesseret kan være med. Det gælder f.eks. den, der er interesseret i naturvidenskab eller kender til websidedesign eller har lyst til at praktisere markedsføring eller fundraising el...

Alger er kommet på dagsordenen. De fine restauranter har nu tang på menuen. Der holdes København-kongres om tang til køkkenet. Danmarks Radio har netop bragt en lang udsendelse om alger og tang. Der skal dyrkes Søsalat-tang til biomasseproduktion og andet. Danske forskere skal undersøge, hvordan tang og andre alger kan udnyttes bedst. Jeg har skrevet 56 sider til BioNyt Videnskabens Verden om alger og tang (tang er blot en praktisk betegnelse for store alger). Og jeg må sige, at emnet faktisk er spændende - og at det er meget overraskende, så lidt vi her i Danmark hidtil har interesseret os for alger og tang. Ude i verden udgør tanghøst en meget stor andel af den samlede høst fra havet. Alger repræsenterer en mulighed for alternativ olieproduktion uden de risici, som anvendelse af fossil olie indebærer i form af ulykker som i Den Mexicanske Golf, udemokratiske statsdannelser og krige, og uden det pres på landressourcerne, som planter-til-biomasse medfører. Tang har medicinske...

Jeg var ude på en folkeskole. Der var 100 elever i skolen, og alle eleverne kunne være i det samme klasseværelse. Jeg talte i halvanden time, og der var rimeligt stille undervejs. Der var pænt mange spørgsmål - hvor jeg bad eleverne sige deres navn, og næsten alle huskede det, før de stillede deres spørgsmål. Det var fra 0. klasse (9 elever) til 6. klasse. Man fortalte mig, at der var mange skoler, som sendte deres problembørn til skolen. Eller forældrene flyttede til skolens område, hvis deres børn ikke trivedes i de større skoler. Kommunen havde besluttet ikke at nedlægge skolen - bl.a. ud fra en erkendelse af, at hvis de gjorde det, ville de jo få flere problembørn i de andre skoler. Jeg kom til at tænke på, at selv i et økonomisk regnestykke - hvor man ikke tænker på, om det kan være problematisk at være problembarn under opvæksten - måske ikke kommer til at spare noget. Der er de ekstra lønninger til at håndtere problembørnene, der er følgerne af de forstyrrelser, som problemb...

BioNyt Videnskabens Verden har udgivet et temanummer om alger. Med udgangspunkt i olieudslippet i Den Mexicanske Golf konstaterer bladet, at fossil olie medfører uheld og krige – og spørger, om alger kan levere en mere sikker olie. Alger danner selv olie – faktisk er meget af den fossile olie oprindelig alger. Nogle alger er ekstremt gode til at lave olie – hos en mikroskopisk grønalge er over 90% af tørstoffet fedtstoffer. Ifølge nogle fremskrivninger forventer man, at udviklingen vil gå fra 3 millioner liter algeolieproduktion i år 2011 til 22.000 millioner liter i år 2025 globalt. Måske kan alger dyrkes i Danmark – f.eks. tang, såsom Søsalat. En række danske institutioner er i gang med at undersøge sådanne tanker – og har fået millionstøtte hertil. Danmark har specielle forudsætninger – bl.a. særligt kendskab til biogas-produktion, samt know-how om, hvordan organismer kan dyrkes, og hvordan stoffer kan udvindes. På det seneste er der blevet fokuseret på brugen af tang i m...

Min nabos fætter har en skov. Han havde tænkt sig, at noget af skoven kunne få lov at ligge som naturskov. Det måtte han ikke - han blev tvunget til at skrive under på, at han ville dyrke skoven intensivt. Det fik mig til at tænke på, at da jeg her i sommers kørte rundt i Danmark, var det påfaldende, at det er de samme grøftekantsplanter, som man ser igen og igen, manglen på lærkesang og flaksende viber, manglen på summen og svirren af insekter - i forhold til, hvordan jeg husker det. Det går - trods politiske løfter om det modsatte - stadig tilbage for naturen i Danmark. Det fremgår også af en ny rapport fra naturorganisationerne i Danmark. Strandbeskyttelsen undergraves politisk. De fredede områder mangler pleje og tilsyn. De beskyttede naturtyper forsømmes. Stigende jordpriser gør det sværere for naturforvaltningen. Kommunalreformens løfter er ikke blevet indfriet på naturområdet. De særlige Natura-2000 områder er i tilbagegang. Skovene er biodiversitetsmæssigt i tilbagegang - o...

Pædagogisk konsulent Cand. psych. og forsker på bl.a. Danmarks Pædagogiske Institut, Københavns Universitet og Danmarks Lærerhøjskole Sten Clod Poulsen skrev i Politiken 28. aug. 2010 sekt.3 s.1 artiklen ”Undskyld!”: ”Jeg var en af dem, der gik forrest for at promovere tværfaglighed og projektpædagogik. Vi sejrede os ihjel, fordi fagligheden tabte i den uigennemtænkte revolution mod Den Sorte Skole. Det lider de nuærende elevgenerationer under. Vi begik en stor fejl. Beklager!”. ”Vi har smadret Den Sorte Skole og smidt barnet ud med badevandet og triumferet bagefter. Det er en katastrofe”. Jeg var selv overrasket over - under et besøg på Danmarks Pædagogiske Universitet - at det ikke lykkedes mig at finde nogen, som interesserede sig specielt for hukommelsen. Jeg ledte efter nogen, som kunne være interesseret i husketeknik, men jeg kan nu læse forklaringen på den manglende interesse i hukommelse i undervisningssammenhæng i Sten Clod Poulsens modige artikel - det er sjældent at nogen...

Her for tiden kommer det ene skybrud efter det andet, og i Pakistan er 17 mill. mennesker berørt af enorme oversvømmelser, som også kan få sikkerhedspolitiske virkninger for resten af verden. Arkæolog Jens Fog Jensen fra Nationalmuseet blev den 31. juli 2010 angrebet af en ung isbjørnehan under feltarbejde på Clavering Ø ved Forskningsstation Zackenberg i Nordøstgrønland. Det lykkedes hans kollega, forskningsprofessor Bjarne Grønnow, at dræbe dyret med tre riffelskud, og forskeren slap fra angrebet med bidsår og flænger i ben og arme og uden varige mén. Der er en usædvanlig forekomst af isbjørne i området. Varmere klima med mindre havis må være årsagen. Det er sult, der driver en isbjørn til at angribe mennesker. Samme uge havde en anden, voksen bjørn passet forskere fra Grønlands Naturinstitut og DMU op på lokaliteten Sandøen i fjorden, men den blev skræmt væk. I 2009 blev der observeret tre isbjørne ved forskningsstationen, men ellers er det flere år siden, man har set isbjørne ved Z...

Jeg var til et af de månedlige møder, som aktive folk på Wikipedia afholder i København. En mand, som til daglig er buschauffør i Århus, havde taget hele vejen til København for at mødes med nogle af de aktive folk på dette fantastiske medie, som alle frit kan rette og tilføje tekst i, og hvor der derfor også må være nogen, som er villige til at slette misforståelser, drillerier og det, der er værre. Den særlig aktive kreds tæller måske i størrelsesordenen 50 personer i Danmark, hvilket naturligvis er et lille antal i forhold til andre sprogområder. De skal så forsøge at dække informationer af alle slags - fra jernbanestationer til guldalderens historie. De 7 personer, som mødte frem denne gang, var spændende at møde. Snakken gik let, og ethvert emne kunne gøres til genstand for en god samtale. Spændende, videbegærlige mennesker. Wikipedia er fantastisk. Prøv f.eks. at gå ind på den engelsksprogede version og søg på olieudslippet i Den Mexicanske Golf. Det er langt mere end et leksikon...

Jeg arbejder i øjeblikket på et nummer om alger. Det bliver BioNyt Videnskabens Verden nr. 149. Emnet er langt mere interessant, end jeg umiddelbart troede. Der er også mange vinkler, f.eks. alger til bioenergi og tang til spisning samt medicinske virkninger og industrielle anvendelser. Samt danske vinkler, idet det viser sig, at man sørme har givet penge til dansk forskning i alger. Jeg synes ellers man mest hører om, at der bliver skåret ned på forskerstillingerne på universitetet, i hvert fald i København. Man har sandelig også givet penge til praktiske forsøg med anvendelse af alger til energi. Men ved nærmere studier viser det sig, at der ude i verden afsættes kolossale midler til sådan udnyttelse af alger.