Bogens død eller dens elektroniske forvandling?
Er bogen ved at dø? Boghandlerne må i hvert fald i stigende grad opgive at sælge bøger, og i stedet nøjes med at sælge gavepapir og fødselsdagskort. Bibliotekerne er blevet til IT-teker, fil-teker, online-teker, billed-teker, musik-teker, ebog-teker, eller hvad nu skulle kunne finde på at kalde dem, når bøgerne fylder stadig mindre og mindre i udlånet og på hylderne. Kulturministeriet vil ikke støtte private erhverv som forlag eller boghandlere, da de netop er private erhvervsvirksomheder. Universitetsbibliotekerne har brændt de fleste af deres tidsskrifter, og udstiller kun bøger, opstillet efter afskaffelsestidspunkt, fordi man så kan undvære den mere tidskrævende opstilling efter emne. Ok, der er trods de mange dårligdomme også positive tendenser. Nu kan man finde en ny bog på universitetsbiblioteket, da den ikke står efter emne, men efter hvornår den blev indkøbt. Nu kan man sidde hjemme i sin stue og låne en ebog på biblioteket. Nu kan man blive fristet på sin vej efter ...