Ole Georg Terney

Det er ikke ligegyldigt, hvor man får et hjerteslag. Hvis det sker på en befærdet gade, hvor mange mennesker ser det, har du meget mindre chance for at overleve, end hvis det sker på en mindre befærdet gade, hvor kun få mennesker ser det!  Årsagen er en psykologisk mekanisme, som får os til at blive handlingsafvisende, hvis vi er mellem mange andre mennesker.  Engang kørte jeg på scooter på Vesterbrogade, da en parkeret bil pludselig drejede ud foran mig, så jeg røg ind i siden på bilen. Der skete ikke noget med mig, netop fordi det ikke var en motorcykel, men en scooter, som jeg bare kunne træde ud af, så jeg undgik altså at vælte og få maskinen over mig. Men det interessante var, at folk ikke kom til hjælp. Kun en forsikringsmand, som tilfældigvis så det, gav mig en seddel med hans telefonnummer. (Det viste sig senere, at der var sket væsentlig skade på scooteren). TV DR2 viste i aftes en udsendelse i serien "Hjernevask", at en mand kan få lov at ligge i lang tid...

Forskning har vist, at faste - f.eks. 500 kcal faste hver tirsdag og torsdag - gør underværker for blodværdier som IGF-1 (risikofaktor for hjerteslag, Alzheimer demens, prostatakræft, brystkræft, tyktarmskræft mv.), og andre blodværdier såsom cholesteroltal, blodtryk og andre risikoparametre for udvikling af livsstilssygdomme. Forskning har vist, at PERIODEVIS ENERGIBEGRÆNSNING  af kosten er langt mere effektiv end vedvarende begrænsning af kalorieindtaget. Udsendelsen viste dog også, at en mand, som vedvarende klarer sig på 1900 kcal pr. dag, har så fine blodtal, at han nærmest er helt uden for risiko for f.eks. hjertesygdomme, dvs. med en risiko så lav som måske en til en million. Men det er ekstremt at kunne holde sig på så lav fødeindtagelse. En meget lettere genvej er at benytte sig af periodevis energibegrænsning. Forskerne antager, at dette giver cellerne tid til at reparere fejl, som er opstået. At spise hele tiden, og mere end nødvendigt, svarer til at køre sin bil h...