Opslag

Viser opslag fra august, 2010

Isbjørne og klimaændringer

Her for tiden kommer det ene skybrud efter det andet, og i Pakistan er 17 mill. mennesker berørt af enorme oversvømmelser, som også kan få sikkerhedspolitiske virkninger for resten af verden. Arkæolog Jens Fog Jensen fra Nationalmuseet blev den 31. juli 2010 angrebet af en ung isbjørnehan under feltarbejde på Clavering Ø ved Forskningsstation Zackenberg i Nordøstgrønland. Det lykkedes hans kollega, forskningsprofessor Bjarne Grønnow, at dræbe dyret med tre riffelskud, og forskeren slap fra angrebet med bidsår og flænger i ben og arme og uden varige mén. Der er en usædvanlig forekomst af isbjørne i området. Varmere klima med mindre havis må være årsagen. Det er sult, der driver en isbjørn til at angribe mennesker. Samme uge havde en anden, voksen bjørn passet forskere fra Grønlands Naturinstitut og DMU op på lokaliteten Sandøen i fjorden, men den blev skræmt væk. I 2009 blev der observeret tre isbjørne ved forskningsstationen, men ellers er det flere år siden, man har set isbjørne ved Z...

Wikipedia-aktive

Jeg var til et af de månedlige møder, som aktive folk på Wikipedia afholder i København. En mand, som til daglig er buschauffør i Århus, havde taget hele vejen til København for at mødes med nogle af de aktive folk på dette fantastiske medie, som alle frit kan rette og tilføje tekst i, og hvor der derfor også må være nogen, som er villige til at slette misforståelser, drillerier og det, der er værre. Den særlig aktive kreds tæller måske i størrelsesordenen 50 personer i Danmark, hvilket naturligvis er et lille antal i forhold til andre sprogområder. De skal så forsøge at dække informationer af alle slags - fra jernbanestationer til guldalderens historie. De 7 personer, som mødte frem denne gang, var spændende at møde. Snakken gik let, og ethvert emne kunne gøres til genstand for en god samtale. Spændende, videbegærlige mennesker. Wikipedia er fantastisk. Prøv f.eks. at gå ind på den engelsksprogede version og søg på olieudslippet i Den Mexicanske Golf. Det er langt mere end et leksikon...

Alger er blevet aktuelle

Jeg arbejder i øjeblikket på et nummer om alger. Det bliver BioNyt Videnskabens Verden nr. 149. Emnet er langt mere interessant, end jeg umiddelbart troede. Der er også mange vinkler, f.eks. alger til bioenergi og tang til spisning samt medicinske virkninger og industrielle anvendelser. Samt danske vinkler, idet det viser sig, at man sørme har givet penge til dansk forskning i alger. Jeg synes ellers man mest hører om, at der bliver skåret ned på forskerstillingerne på universitetet, i hvert fald i København. Man har sandelig også givet penge til praktiske forsøg med anvendelse af alger til energi. Men ved nærmere studier viser det sig, at der ude i verden afsættes kolossale midler til sådan udnyttelse af alger.