Opslag

Viser opslag fra 2010

Når fejl ikke bliver rettet og kritik ikke bliver accepteret - i hospitalsvæsenet

Når man skal vurdere et hospitalsvæsen er et af de ting, man kan se på, om fejl bliver årsag til, at fejlen bliver markeret, så den samme fejl kan undgås i fremtiden. Alternativet, at man ignorerer fejlen, betyder selvsagt, at risikoen for at gentage fejlen ikke nedsættes, selv om fejlen er blevet opdaget. For nylig var der i en journal på Rigshospitalet noteret noget forkert vedrørende, hvor på kroppen patienten var syg, og da lægen opdagede det, blev denne fejl i journalen ikke rettet - fejlen fik lov at stå. Dette virker ikke tillidsvækkende - uanset om lægen har vurderet i det konkrete tilfælde, at man nok ville opdage fejlen før operationen. Fejlen skyldes jo nemlig, at en eller anden ikke har læst korrektur, og derfor nok heller ikke vil gøre det godt nok fremover. Et andet aspekt, som ikke virker tillidsvækkende, var den sag for nylig, hvor Henrik Leffers blev afskediget som forskningsleder på Rigshospitalet - det er sket lige efter at han har...

Da Sharm El Sheikh fik navneforandring til "Sharm el Shark"

I øjeblikket angribes turister i "Sharm el Shark". En dansk ingeniør var et par meter fra at blive angrebet - og en belgisk kvinde i samme turistgruppe boksede mod hajen, indtil den opgav i første omgang - men da gruppen reddede sig op på et fladt stykke med koraller angreb hajen igen på lavt vand. En af de andre dage døde en tysk turist, og flere er blevet såret meget alvorligt inden for få dage. Det er meget usædvanligt siger hajeksperter - og foreslår, at det skyldes, at man fodrer hajer med geder for at turisterne kan få set en haj på deres turistferie. Det er jo så ikke så klogt, når der også er badegæster i området. Hajeksperter anbefaler at man bevarer roen - holder hjertet i ro, ser hajen lige i øjnene, vender front mod hajen hele tiden, og hvis den angriber, så skal man banke på den med hænder og fødder. Bask ikke i vandet, og blev ikke urolig, endsige panisk. Disse råd indgår vist ikke i introduktionsvelkomsten til turisterne, når de ankommer. Det er nok heller ik...

Biologiundervisning i folkeskolen

Ifølge en undersøgelse fra et par år siden var der på hver femte folkeskole ingen af de lærere, som underviste i biologi, som havde liniefag i biologi fra seminariet. Halvdelen af disse skoler havde ganske vist en sådan lærer på skolen, men som så blot ikke underviste i emnet det pågældende år på skolen. Jeg har netop været ude på en række skoler, og fik her det umiddelbare indtryk, at der er meget stor forskel på elevernes interesse for biologi, og at der synes at være en sammenhæng mellem lærernes interesse for emnet og elevernes interesse for emnet. Kan det undre nogen? I øvrigt viste en undersøgelse, at 4 ud af 10 skoleledere ikke mente, at der var behov for efteruddannelse i biologi af nogen som helst lærer blandt deres skoles folkeskolelærere.
Jeg har netop startet projekt: WEBSIDER FOR FOLKESKOLE OG GYMNASIUM PÅ GRUNDLAG AF BIONYT.DK   Projektet er affødt af etableringen af projektfrivillig.dk . Projektet henvender sig bl.a. til unge under uddannelse: Når den unge har arbejdet som frivillig i 20 timer kan han/hun ifølge projektfrivillig.dk få et bevis for at have arbejdet frivilligt i en forening. Det kan den unge få glæde af, når der skal søges om praktikplads eller arbejde. Interesserede - heriblandt altså unge under uddannelse - kan ved at deltage i projektet være med til at gøre naturvidenskab spændende for folkeskole-børn og gymnasie-ungdom. Projektet går ud på at opbygge en hjemmeside-portal med niveaudelte tekster, samt spørgsmål, svar og billeder mv. om natur, teknik og biologisk-relevante emner i bred forstand. Enhver interesseret kan være med. Det gælder f.eks. den, der er interesseret i naturvidenskab eller kender til websidedesign eller har lyst til at praktisere markedsføring eller fundraising el...

Alger på bordet

Alger er kommet på dagsordenen. De fine restauranter har nu tang på menuen. Der holdes København-kongres om tang til køkkenet. Danmarks Radio har netop bragt en lang udsendelse om alger og tang. Der skal dyrkes Søsalat-tang til biomasseproduktion og andet. Danske forskere skal undersøge, hvordan tang og andre alger kan udnyttes bedst. Jeg har skrevet 56 sider til BioNyt Videnskabens Verden om alger og tang (tang er blot en praktisk betegnelse for store alger). Og jeg må sige, at emnet faktisk er spændende - og at det er meget overraskende, så lidt vi her i Danmark hidtil har interesseret os for alger og tang. Ude i verden udgør tanghøst en meget stor andel af den samlede høst fra havet. Alger repræsenterer en mulighed for alternativ olieproduktion uden de risici, som anvendelse af fossil olie indebærer i form af ulykker som i Den Mexicanske Golf, udemokratiske statsdannelser og krige, og uden det pres på landressourcerne, som planter-til-biomasse medfører. Tang har medicinske...

Skolers størrelse - hvilken betydning har det?

Jeg var ude på en folkeskole. Der var 100 elever i skolen, og alle eleverne kunne være i det samme klasseværelse. Jeg talte i halvanden time, og der var rimeligt stille undervejs. Der var pænt mange spørgsmål - hvor jeg bad eleverne sige deres navn, og næsten alle huskede det, før de stillede deres spørgsmål. Det var fra 0. klasse (9 elever) til 6. klasse. Man fortalte mig, at der var mange skoler, som sendte deres problembørn til skolen. Eller forældrene flyttede til skolens område, hvis deres børn ikke trivedes i de større skoler. Kommunen havde besluttet ikke at nedlægge skolen - bl.a. ud fra en erkendelse af, at hvis de gjorde det, ville de jo få flere problembørn i de andre skoler. Jeg kom til at tænke på, at selv i et økonomisk regnestykke - hvor man ikke tænker på, om det kan være problematisk at være problembarn under opvæksten - måske ikke kommer til at spare noget. Der er de ekstra lønninger til at håndtere problembørnene, der er følgerne af de forstyrrelser, som problemb...

BioNyt Videnskabens Verden har udgivet et temanummer om alger.

BioNyt Videnskabens Verden har udgivet et temanummer om alger. Med udgangspunkt i olieudslippet i Den Mexicanske Golf konstaterer bladet, at fossil olie medfører uheld og krige – og spørger, om alger kan levere en mere sikker olie. Alger danner selv olie – faktisk er meget af den fossile olie oprindelig alger. Nogle alger er ekstremt gode til at lave olie – hos en mikroskopisk grønalge er over 90% af tørstoffet fedtstoffer. Ifølge nogle fremskrivninger forventer man, at udviklingen vil gå fra 3 millioner liter algeolieproduktion i år 2011 til 22.000 millioner liter i år 2025 globalt. Måske kan alger dyrkes i Danmark – f.eks. tang, såsom Søsalat. En række danske institutioner er i gang med at undersøge sådanne tanker – og har fået millionstøtte hertil. Danmark har specielle forudsætninger – bl.a. særligt kendskab til biogas-produktion, samt know-how om, hvordan organismer kan dyrkes, og hvordan stoffer kan udvindes. På det seneste er der blevet fokuseret på brugen af tang i m...

Danmarks natur 2010 - om tabet af biologisk mangfoldighed

Min nabos fætter har en skov. Han havde tænkt sig, at noget af skoven kunne få lov at ligge som naturskov. Det måtte han ikke - han blev tvunget til at skrive under på, at han ville dyrke skoven intensivt. Det fik mig til at tænke på, at da jeg her i sommers kørte rundt i Danmark, var det påfaldende, at det er de samme grøftekantsplanter, som man ser igen og igen, manglen på lærkesang og flaksende viber, manglen på summen og svirren af insekter - i forhold til, hvordan jeg husker det. Det går - trods politiske løfter om det modsatte - stadig tilbage for naturen i Danmark. Det fremgår også af en ny rapport fra naturorganisationerne i Danmark. Strandbeskyttelsen undergraves politisk. De fredede områder mangler pleje og tilsyn. De beskyttede naturtyper forsømmes. Stigende jordpriser gør det sværere for naturforvaltningen. Kommunalreformens løfter er ikke blevet indfriet på naturområdet. De særlige Natura-2000 områder er i tilbagegang. Skovene er biodiversitetsmæssigt i tilbagegang - o...

Hukommelse og skolen

Pædagogisk konsulent Cand. psych. og forsker på bl.a. Danmarks Pædagogiske Institut, Københavns Universitet og Danmarks Lærerhøjskole Sten Clod Poulsen skrev i Politiken 28. aug. 2010 sekt.3 s.1 artiklen ”Undskyld!”: ”Jeg var en af dem, der gik forrest for at promovere tværfaglighed og projektpædagogik. Vi sejrede os ihjel, fordi fagligheden tabte i den uigennemtænkte revolution mod Den Sorte Skole. Det lider de nuærende elevgenerationer under. Vi begik en stor fejl. Beklager!”. ”Vi har smadret Den Sorte Skole og smidt barnet ud med badevandet og triumferet bagefter. Det er en katastrofe”. Jeg var selv overrasket over - under et besøg på Danmarks Pædagogiske Universitet - at det ikke lykkedes mig at finde nogen, som interesserede sig specielt for hukommelsen. Jeg ledte efter nogen, som kunne være interesseret i husketeknik, men jeg kan nu læse forklaringen på den manglende interesse i hukommelse i undervisningssammenhæng i Sten Clod Poulsens modige artikel - det er sjældent at nogen...

Isbjørne og klimaændringer

Her for tiden kommer det ene skybrud efter det andet, og i Pakistan er 17 mill. mennesker berørt af enorme oversvømmelser, som også kan få sikkerhedspolitiske virkninger for resten af verden. Arkæolog Jens Fog Jensen fra Nationalmuseet blev den 31. juli 2010 angrebet af en ung isbjørnehan under feltarbejde på Clavering Ø ved Forskningsstation Zackenberg i Nordøstgrønland. Det lykkedes hans kollega, forskningsprofessor Bjarne Grønnow, at dræbe dyret med tre riffelskud, og forskeren slap fra angrebet med bidsår og flænger i ben og arme og uden varige mén. Der er en usædvanlig forekomst af isbjørne i området. Varmere klima med mindre havis må være årsagen. Det er sult, der driver en isbjørn til at angribe mennesker. Samme uge havde en anden, voksen bjørn passet forskere fra Grønlands Naturinstitut og DMU op på lokaliteten Sandøen i fjorden, men den blev skræmt væk. I 2009 blev der observeret tre isbjørne ved forskningsstationen, men ellers er det flere år siden, man har set isbjørne ved Z...

Wikipedia-aktive

Jeg var til et af de månedlige møder, som aktive folk på Wikipedia afholder i København. En mand, som til daglig er buschauffør i Århus, havde taget hele vejen til København for at mødes med nogle af de aktive folk på dette fantastiske medie, som alle frit kan rette og tilføje tekst i, og hvor der derfor også må være nogen, som er villige til at slette misforståelser, drillerier og det, der er værre. Den særlig aktive kreds tæller måske i størrelsesordenen 50 personer i Danmark, hvilket naturligvis er et lille antal i forhold til andre sprogområder. De skal så forsøge at dække informationer af alle slags - fra jernbanestationer til guldalderens historie. De 7 personer, som mødte frem denne gang, var spændende at møde. Snakken gik let, og ethvert emne kunne gøres til genstand for en god samtale. Spændende, videbegærlige mennesker. Wikipedia er fantastisk. Prøv f.eks. at gå ind på den engelsksprogede version og søg på olieudslippet i Den Mexicanske Golf. Det er langt mere end et leksikon...

Alger er blevet aktuelle

Jeg arbejder i øjeblikket på et nummer om alger. Det bliver BioNyt Videnskabens Verden nr. 149. Emnet er langt mere interessant, end jeg umiddelbart troede. Der er også mange vinkler, f.eks. alger til bioenergi og tang til spisning samt medicinske virkninger og industrielle anvendelser. Samt danske vinkler, idet det viser sig, at man sørme har givet penge til dansk forskning i alger. Jeg synes ellers man mest hører om, at der bliver skåret ned på forskerstillingerne på universitetet, i hvert fald i København. Man har sandelig også givet penge til praktiske forsøg med anvendelse af alger til energi. Men ved nærmere studier viser det sig, at der ude i verden afsættes kolossale midler til sådan udnyttelse af alger.