Greta Thunberg holdt tale for første gang i Danmark ved Klimamarchen 25. maj 2019. Hør hele hendes stærke tale her:
https://youtu.be/TusODZVUee0
søndag den 26. maj 2019
mandag den 23. november 2015
Foredrag på skoler om SPISELIGE INSEKTER
Dejligt med positiv evaluering af mine foredrag om spiselige insekter på danske skoler i forbindelse med DANSK NATURVIDENSKABSFESTIVAL - Jeg håber at det kan få andre skoler til at bestille et foredrag, så vi kan udbrede kendskabet til spiselige insekter.
(Foredrag 17522: Spiselige insekter - fremtidens mad af Ole Terney, Dansk Naturvidenskabsfestival sep. 2015)
Evaluering af: Birgitte Erenskjold Fog, Humlebæk Skole, Afd. Baunebjerg, HUMLEBÆK:
Spørgsmål 1: På en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst, hvor vil du så placere foredragets indhold og dets relevans for eleverne?
Svaret er 5
Spørgsmål 2: På en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst, hvor vil du så placere foredragsholderens evne til at fortælle eleverne den gode historie om sit fag og begejstre dem?
Svaret er 5
Spørgsmål 3: Hvad var det bedste ved foredraget?
Ole havde spiselige insekter med og havde meget viden om sit felt
Spørgsmål 4: Hvad kunne være gjort bedre?
Intet, han følger op efter han er kommet hjem
Spørgsmål 5: Hvad var elevernes reaktion på foredraget?
Meget positive og engagerede, vi har besluttet os for at arbejde videre med emnet
Spørgsmål 6: Har du kommentarer, ris eller ros til foredragsordningen: Videnskaben på Besøg?
Kun ros, masse af ros og endnu mere ros.
===
SAMSØ: Eleverne syntes, at det var spændende - især med smagsprøverne.
Jacob Mohr Nielsen, Onsbjerg Lilleskole (Samsø)
VIBORG: Hvad var det bedste ved foredraget?
At der var smagsprøver på insekter. Desuden var det godt med små skriftlige oplæg om insekter, som fik eleverne i gang med at tænke og komme med mundtlige tilbagemeldinger. Vi vil gerne have ham på besøg igen. Line Hviid, Søndre Skole (Viborg)
KONGERSLEV: Hvad var det bedste ved foredraget?
At eleverne fik lov til, og at de have lyst til at smage på insekter. Det har været interessant. Mette Samuelsen, Kongerslev Skole (Kongerslev)
NÆSTVED: Hvad var det bedste ved foredraget?
At der faktisk var smagsprøver på insekterne! Det var stort og optager stadig eleverne meget! De var meget optaget af det og endte med også i indskolingen at "lave deres egne opskrifter" på spiselige insekter med tilhørende plakater. Fantastisk mulighed for en fattig kommune og skole for at vise eleverne, hvad verden også er. Suzie Auener, Kildemarksskolen (Næstved)
HÅRLEV: Hvad var det bedste ved foredraget?
Rigtig meget og grundig information om emnet. Ros for at stille sig til rådighed og bruge tid på at bringe viden ud på skolerne. Line Karlshøj, Hotherskolen (Hårlev syd for Strøby Egede, Køge)
KØBENHAVN: Hvad var det bedste ved foredraget?
Alle hans billeder og at eleverne fik lov at spise nogle insekter. Eleverne syntes at det var spændende. Har du kommentarer, ris eller ros til foredragsordningen: Videnskaben på Besøg? Kun ros - fantastisk at vi får så mange spændende foredragsholdere. Vil
gerne forsætte igen til næste år!
Nancy Staur, Copenhagen City School
FOREDRAG OM SPISELIGE INSEKTER
kan bestilles her: bionyt @ gmail.com (tlf./sms: +45 21729908)
mandag den 9. november 2015
onsdag den 29. april 2015
Spiselige insekter - og behandling af fobi
Spiselige insekter er nu sat på dagsordenen i Europa. I løbet af 2015 vil der komme regler på området, men allerede nu kan man i bl.a. England, Belgien, Holland og Spanien købe insekter til konsum for mennesker.
BioNyt Videnskabens Verden nr. 162 er et stort temanummer om spiselige insekter. Se www.bionyt.dk/162.
I samme nummer af bladet gennemgås emnet "fobi mod dyr" grundigt, og der gives en kogebog for terapeutisk behandling af fobier mod dyr. Hver 17. person har en så alvorlig fobi mod et dyr, at det er et problem for personen. Hver 4.-5. person har en mindre alvorlig fobi mod et dyr.
Se www.bionyt.dk/fobi.
BioNyt Videnskabens Verden nr. 162 er et stort temanummer om spiselige insekter. Se www.bionyt.dk/162.
I samme nummer af bladet gennemgås emnet "fobi mod dyr" grundigt, og der gives en kogebog for terapeutisk behandling af fobier mod dyr. Hver 17. person har en så alvorlig fobi mod et dyr, at det er et problem for personen. Hver 4.-5. person har en mindre alvorlig fobi mod et dyr.
Se www.bionyt.dk/fobi.
mandag den 2. marts 2015
onsdag den 25. februar 2015
torsdag den 25. september 2014
Giftige svampe - og spiselige svampe
Især mennesker med asiatiske rødder risikerer at blive forgiftet af svampe, når de samler svampe i danske skove. I f.eks. Thailand er det udbredt at samle svampe, og hvide svampe anses her ofte for spiselige og posesvampe - der har meget stor lighed med vores allermest giftige svampearter - sælges ligefrem på markeder i Thailand. Posesvampe er spiselige, men igen og igen har det medført forgiftninger, når "posesvampe" samles i danske skove, for det er næsten altid de dødeligt giftige fluesvampe, der så samles her. (Og som er dødeligt giftige selv efter varmebehandlingen i køkkenet!).
Arterne Snehvid Fluesvamp og Grøn Fluesvamp har meget stor lighed med de posesvampe, som thailændere kender fra hjemlandet. Situationen er den samme i Norge, hvor der i 2014-sæsonen har været adskillige forgiftninger, specielt med mennesker med asiatiske rødder:
http://www.dagsavisen.no/nyemeninger/alle_meninger/cat1003/subcat1015/thread305221/#post_305221
De thailandske foreninger og tilsvarende asiatiske foreninger har ikke vist interesse for at uddanne deres medlemmer og har end ikke vist interesse for at oversætte og uddele de brochurer om giftige svampe, som de er blevet tilbudt.
I Sønderjylland har man lavet et enkelt lille undervisningsforsøg i svampe for thailændere her i 2014. Der skal dog meget mere til. Jeg oplever på mine ture i Hareskoven, at der er mange svampeplukkere fra østlande. De har ingen egentlig viden om svampe, men bruger nogle tommelfingerregler. Så længe de holder sig til rørhatte og samler i bestemte områder kan tommelfingerreglerne faktisk fungere. Men det gør de ikke altid. Jeg så en gruppe thailændere, som havde samlet Alm.Netbladhat, som kan give blodcelle-sammenklumpninger af farlig karakter på grund af en særlig egenskab i denne svampeart. Det kan faktisk være dødeligt. Desuden har der i Danmark været flere tilfælde af de omtalte misforståelser omkring fluesvamp/posesvamp - også med dødelig udgang.
Mennesker, som ikke har forståelse af begrebet "arter" inden for svampeverdenen bruger i stedet signatur-lære i et håbløst forsøg på at orientere sig i forhold til de mange svampe, som man typisk ser på en svampetur. Jeg afholder svampeture i Hareskoven hver måned året rundt, og på den seneste søndagstur blev der f.eks. fundet 110 arter på 2 timer på en tur, som startede ved Hareskov Station (hvorfra alle turene foregår; se http://www.uglesiden.wikispaces.com/hareskoven).
Signatur-lære hører Middelalderen til. Ikke desto mindre bruges det af folk i nutiden. Man hører ofte udsagnet "den svamp ser spiselig ud", eller det modsatte "den svamp ser giftig ud". Begge dele er noget forfærdelig sludder og vrøvl - man kan nemlig ikke SE på en svamp om den er spiselig eller giftig. Hverken form, farve, farveændring, voksested, konsistens, lugt eller smag afslører spiselighed eller giftighed. Svampens spiselighed afgøres alene af, hvilken svampeart, der er tale om. Svampearter har navne, dels danske navne, dels videnskabelige navne. De videnskabelige navne er to ord, hvor det første er slægtsnavnet, og det andet er artsnavnet (idet der typisk er mange arter inden for hver slægt).
Hvis der er én regel, som gælder inden for svamperiget, så er det reglen om, at der altid er undtagelser fra "regler", når det drejer sig om spiselighed. F.eks. er ikke alle fluesvampe giftige, og ikke alle champignon'er er spiselige og ikke alle rørhatte er ugiftige - osv. osv.
Konklusionen: Der bør undervises i svampekundskab - specielt i de foreninger, som retter sig mod asiatiske og østeuropæiske befolkningsgrupper, men naturligvis også over for alle andre svampesamlere. Den absolut bedste måde at lære svampe at kende på er ved at deltage på svampeekskursioner med svampekyndige. Men man kan også melde sig til kurser, hvor man lærer at bestemme svampe ud fra identifikations-nøgler (i stedet for blot at kikke billeder i bøger, hvilket er en MEGET usikker metode; de forskellige arter kendes nemlig på forskellige ting, og den ukyndige vil komme til at lægge vægt på ting, som ikke har betydning for arten - typisk f.eks. formen på svampen, og overser i den forbindelse andre, meget afgørende forskelle, såsom lamellernes farve, ringens udseende, stokbasis osv.). Dette kan man lære på svampebestemmelseskurser.
Det absolut bedste er naturligvis at tilmelde sig et almindeligt kursus, men hvis dette ikke er praktisk muligt kan man tilmelde sig et online-svampebestemmelseskursus: tlf/sms: 21729908 (Ole Terney, bionyt [@] gmail.com). Et online-svampebestemmelseskursus benytter sig af videoer af svampe, som man som kursusdeltager så skal bestemme ud fra identifikationsnøgler. Derved lærer man at lægge mærke til de ting, som for den pågældende svampeslægt og de pågældende nærtbeslægtede arter er vigtige kendetegn. (Og som altså er andre ting end det, man skal lægge mærke til inden for andre svampeslægter og for andre grupper af beslægtede arter).
Hvis man er en gruppe mennesker (firma / forening / vennegruppe / familie mv. ) kan man også bestille en svampeinstruktør til en svampetur. Det kan gøres her: tlf/sms: 21729908 (Ole Terney, bionyt [@] gmail.com). Der er svampe hele året, men højsæson er september. I månederne før er der færre arter, men større chance for kantareller og Karl Johan. I månederne efter er der frem til frosten sætter ind mulighed for andre spiselige arter, men også stadig mulighed for f.eks. rørhatte og lejlighedsvis endog også nogle kantareller. I vintermånederne er der også visse spisesvampe, som tåler frost. I forårsmånederne kommer morkler frem, dog kan de være svære at finde.
Arterne Snehvid Fluesvamp og Grøn Fluesvamp har meget stor lighed med de posesvampe, som thailændere kender fra hjemlandet. Situationen er den samme i Norge, hvor der i 2014-sæsonen har været adskillige forgiftninger, specielt med mennesker med asiatiske rødder:
http://www.dagsavisen.no/nyemeninger/alle_meninger/cat1003/subcat1015/thread305221/#post_305221
De thailandske foreninger og tilsvarende asiatiske foreninger har ikke vist interesse for at uddanne deres medlemmer og har end ikke vist interesse for at oversætte og uddele de brochurer om giftige svampe, som de er blevet tilbudt.
I Sønderjylland har man lavet et enkelt lille undervisningsforsøg i svampe for thailændere her i 2014. Der skal dog meget mere til. Jeg oplever på mine ture i Hareskoven, at der er mange svampeplukkere fra østlande. De har ingen egentlig viden om svampe, men bruger nogle tommelfingerregler. Så længe de holder sig til rørhatte og samler i bestemte områder kan tommelfingerreglerne faktisk fungere. Men det gør de ikke altid. Jeg så en gruppe thailændere, som havde samlet Alm.Netbladhat, som kan give blodcelle-sammenklumpninger af farlig karakter på grund af en særlig egenskab i denne svampeart. Det kan faktisk være dødeligt. Desuden har der i Danmark været flere tilfælde af de omtalte misforståelser omkring fluesvamp/posesvamp - også med dødelig udgang.
Mennesker, som ikke har forståelse af begrebet "arter" inden for svampeverdenen bruger i stedet signatur-lære i et håbløst forsøg på at orientere sig i forhold til de mange svampe, som man typisk ser på en svampetur. Jeg afholder svampeture i Hareskoven hver måned året rundt, og på den seneste søndagstur blev der f.eks. fundet 110 arter på 2 timer på en tur, som startede ved Hareskov Station (hvorfra alle turene foregår; se http://www.uglesiden.wikispaces.com/hareskoven).
Signatur-lære hører Middelalderen til. Ikke desto mindre bruges det af folk i nutiden. Man hører ofte udsagnet "den svamp ser spiselig ud", eller det modsatte "den svamp ser giftig ud". Begge dele er noget forfærdelig sludder og vrøvl - man kan nemlig ikke SE på en svamp om den er spiselig eller giftig. Hverken form, farve, farveændring, voksested, konsistens, lugt eller smag afslører spiselighed eller giftighed. Svampens spiselighed afgøres alene af, hvilken svampeart, der er tale om. Svampearter har navne, dels danske navne, dels videnskabelige navne. De videnskabelige navne er to ord, hvor det første er slægtsnavnet, og det andet er artsnavnet (idet der typisk er mange arter inden for hver slægt).
Hvis der er én regel, som gælder inden for svamperiget, så er det reglen om, at der altid er undtagelser fra "regler", når det drejer sig om spiselighed. F.eks. er ikke alle fluesvampe giftige, og ikke alle champignon'er er spiselige og ikke alle rørhatte er ugiftige - osv. osv.
Konklusionen: Der bør undervises i svampekundskab - specielt i de foreninger, som retter sig mod asiatiske og østeuropæiske befolkningsgrupper, men naturligvis også over for alle andre svampesamlere. Den absolut bedste måde at lære svampe at kende på er ved at deltage på svampeekskursioner med svampekyndige. Men man kan også melde sig til kurser, hvor man lærer at bestemme svampe ud fra identifikations-nøgler (i stedet for blot at kikke billeder i bøger, hvilket er en MEGET usikker metode; de forskellige arter kendes nemlig på forskellige ting, og den ukyndige vil komme til at lægge vægt på ting, som ikke har betydning for arten - typisk f.eks. formen på svampen, og overser i den forbindelse andre, meget afgørende forskelle, såsom lamellernes farve, ringens udseende, stokbasis osv.). Dette kan man lære på svampebestemmelseskurser.
Det absolut bedste er naturligvis at tilmelde sig et almindeligt kursus, men hvis dette ikke er praktisk muligt kan man tilmelde sig et online-svampebestemmelseskursus: tlf/sms: 21729908 (Ole Terney, bionyt [@] gmail.com). Et online-svampebestemmelseskursus benytter sig af videoer af svampe, som man som kursusdeltager så skal bestemme ud fra identifikationsnøgler. Derved lærer man at lægge mærke til de ting, som for den pågældende svampeslægt og de pågældende nærtbeslægtede arter er vigtige kendetegn. (Og som altså er andre ting end det, man skal lægge mærke til inden for andre svampeslægter og for andre grupper af beslægtede arter).
Hvis man er en gruppe mennesker (firma / forening / vennegruppe / familie mv. ) kan man også bestille en svampeinstruktør til en svampetur. Det kan gøres her: tlf/sms: 21729908 (Ole Terney, bionyt [@] gmail.com). Der er svampe hele året, men højsæson er september. I månederne før er der færre arter, men større chance for kantareller og Karl Johan. I månederne efter er der frem til frosten sætter ind mulighed for andre spiselige arter, men også stadig mulighed for f.eks. rørhatte og lejlighedsvis endog også nogle kantareller. I vintermånederne er der også visse spisesvampe, som tåler frost. I forårsmånederne kommer morkler frem, dog kan de være svære at finde.
onsdag den 5. marts 2014
Tekniske undersøgelser ved brand - og troen på ufejlbarlighed
TV-dokumentaren, der blev sendt d. 5. marts 2014, viste hvordan politiets brandteknikere ikke har nogen uddannelse (bortset fra et 3-dages kursus en gang om året), men alligevel udtaler sig med påtaget autoritet. (Ifølge udsendelsen havde en af brandteknikerne - før det første 3-dages kursus - den forhistorie, at han var hundefører, og det er jo ingen uddannelse).
Udsendelsen viste også, at beviser på at brandteknikernes antagelse om brandårsagen slet ikke ville kunne lade sig gøre i praksis (nemlig at selv tung maskinolie ikke vil kunne brænde det dybe hul i et bræddegulv fordi selv en sådan brandbar væske allerede ville brænde ud på under 1½ minut og dermed slet ikke ville kunne trænge igennem et trægulv)
- og at et bevis på at der faktisk er en anden årsag til branden end den, som brandteknikerne umiddelbart antager, blot bliver ignoreret og ikke anført i den slutrapport, der udarbejdes (nemlig oplysningen om, at en ovn på stedet havde frembragt en svejseflamme-varm lysbue på grund af en dårlig kontakt)
- og at det er direkte forkert, når brandteknikerne i sagen påstod, at man med vand (fra brandslangerne) kan fjerne alle rester af tunge brandbare væsker (i sagen viste ingen af de mange prøver spor efter de brandtekniske væsker, men denne årsagsforklaring blev alligevel fastholdt i den brandtekniske slutrapport)
- samt at brandteknikerne bruger en lærebog, som er notorisk forkert - og i øvrigt meget mangelfuld
- åbner for det spørgsmål, om så ikke også alle tidligere brandsager burde gennemgås af en brandkyndig for at finde uskyldigt dømte.
Der må være mange tidligere sager, for i gennemsnit udkaldes brandtekniker-korpset til en brand om dagen i Danmark.
I udsendelsen interviewedes en amerikansk ekspert som faktisk havde taget fejl engang, idet han havde følt sig sikker på, at en bestemt person måtte have påført en brand til sit hus. Denne pågældende amerikaner stod til at blive dømt til døden, fordi branden medførte flere personers død.
I det pågældende tilfælde var det så utrolig heldigt, at der var et tomt nabohus med samme indretning, og som til lejligheden kunne brændes af for i praksis at tjekke, om ild i en sofa ville kunne medføre en så hurtig brand, som den sigtede påstod, at der var tale om. Det kunne den så, viste det sig, da der blev sat ild til sofaen i nabohuset.
Årsagen til den voldsomme og hurtige brand skyldtes de stoffer, som sådan en sofa er lavet af. De kan danne gasser, som samler sig øverst i rummet, og bliver årsag til en meget voldsom og hurtigt forløbende brand, - og de kunstige, plastlignende stoffer kan (i modsætning til en brandbar væske) holde på varmen, så der kan opstå dybe huller i gulvplanker.
Den sigtede amerikaner fik ikke alene lov at leve videre, - han blev også frikendt. Og den amerikanske ekspert blev endnu mere ekspert efter den aha-oplevelse - og blev sidenhen forfatter til brandtekniske lærebøger, som i volumen og dybde får den danske lærebog (som politiet holder hemmelig, og derfor kun kendes af journalister fra en kopi) til at ligne en tekstopgave, som en gymnasieelev kunne have lavet.
Sagen rejser en række principielle spørgsmål, såsom:
Burde det danske politi ikke offentliggøre deres lærebog, når nu det amerikanske politi offentliggør deres?
Burde danske forsvarsadvokater ikke have adgang til den mangelfulde danske lærebog?
Burde politiets mangelfulde lærebog ikke være offentlig alene af den grund, at forskere så ville kunne tjekke den for fejl?
Burde journalister ikke have adgang til den, så de kan tjekke den for fejl?
Dertil kan så lægges spørgsmål om uddannelsen af de tekniske brandeksperter, som man efter at have set udsendelsen ikke kan bruge ordet "ekspert" om, uden at få en mærkelig fornemmelse i munden.
Men selve det forhold, at man efter at have taget fejl forbliver i fejlopfattelsen trods tydelige tegn på, at man har taget fejl, kan man jo kun undgå, hvis man har en procedure, hvor man inddrager andre personer, som ikke som udgangspunkt har taget stilling, og som derfor kan se på sagen med nye øjne.
I den forgangne uge tog jeg selv fejl, og måtte bagefter undre mig over, hvor let man kan risikere at forblive i fejltagelsen. Det drejede sig såmænd bare om, at jeg kom til at gå forkert i Seattle, idet jeg kunne se vand forude og gik i den tro, at det var søen, hvorimod det faktisk var bugten. Efterfølgende kan jeg konstatere, at der var flere ting, som burde have fået mig til at skifte mening. Men når man føler sig sikker, stiller man jo ikke engang spørgsmålet, om der er et spørgsmål overhovedet. Jeg kunne efterfølgende konstatere:
- at jeg gik længere end forventet
- at vejen skrånede alt for meget (ned mod bugten)
- at vejnavnene - omend nogle var velkendte for mig - lå forkert i forhold til hinanden
Jeg tog en taxi, og protesterede da chaufføren ville køre den modsatte vej end den, jeg troede, jeg manglede at gå.
Et kendt latinsk udtryk siger, at det er menneskeligt at fejle, men forkasteligt at forblive i fejltagelsen. Hvis man vil undgå det - som institution (f.eks. altså politiets brandtekniske afdeling; men det samme gælder også for det hygiejnetekniske personale på hospitaler osv.) kræver det, at der ansættes personer, som kun har til opgave at tjekke det øvrige personale for fejl, og som dekoreres under lyden af basuner, fløjter og trommer, når det lykkes for dem at finde sådanne fejlopfattelser i institutionen.
Udsendelsen viste også, at beviser på at brandteknikernes antagelse om brandårsagen slet ikke ville kunne lade sig gøre i praksis (nemlig at selv tung maskinolie ikke vil kunne brænde det dybe hul i et bræddegulv fordi selv en sådan brandbar væske allerede ville brænde ud på under 1½ minut og dermed slet ikke ville kunne trænge igennem et trægulv)
- og at et bevis på at der faktisk er en anden årsag til branden end den, som brandteknikerne umiddelbart antager, blot bliver ignoreret og ikke anført i den slutrapport, der udarbejdes (nemlig oplysningen om, at en ovn på stedet havde frembragt en svejseflamme-varm lysbue på grund af en dårlig kontakt)
- og at det er direkte forkert, når brandteknikerne i sagen påstod, at man med vand (fra brandslangerne) kan fjerne alle rester af tunge brandbare væsker (i sagen viste ingen af de mange prøver spor efter de brandtekniske væsker, men denne årsagsforklaring blev alligevel fastholdt i den brandtekniske slutrapport)
- samt at brandteknikerne bruger en lærebog, som er notorisk forkert - og i øvrigt meget mangelfuld
- åbner for det spørgsmål, om så ikke også alle tidligere brandsager burde gennemgås af en brandkyndig for at finde uskyldigt dømte.
Der må være mange tidligere sager, for i gennemsnit udkaldes brandtekniker-korpset til en brand om dagen i Danmark.
I udsendelsen interviewedes en amerikansk ekspert som faktisk havde taget fejl engang, idet han havde følt sig sikker på, at en bestemt person måtte have påført en brand til sit hus. Denne pågældende amerikaner stod til at blive dømt til døden, fordi branden medførte flere personers død.
I det pågældende tilfælde var det så utrolig heldigt, at der var et tomt nabohus med samme indretning, og som til lejligheden kunne brændes af for i praksis at tjekke, om ild i en sofa ville kunne medføre en så hurtig brand, som den sigtede påstod, at der var tale om. Det kunne den så, viste det sig, da der blev sat ild til sofaen i nabohuset.
Årsagen til den voldsomme og hurtige brand skyldtes de stoffer, som sådan en sofa er lavet af. De kan danne gasser, som samler sig øverst i rummet, og bliver årsag til en meget voldsom og hurtigt forløbende brand, - og de kunstige, plastlignende stoffer kan (i modsætning til en brandbar væske) holde på varmen, så der kan opstå dybe huller i gulvplanker.
Den sigtede amerikaner fik ikke alene lov at leve videre, - han blev også frikendt. Og den amerikanske ekspert blev endnu mere ekspert efter den aha-oplevelse - og blev sidenhen forfatter til brandtekniske lærebøger, som i volumen og dybde får den danske lærebog (som politiet holder hemmelig, og derfor kun kendes af journalister fra en kopi) til at ligne en tekstopgave, som en gymnasieelev kunne have lavet.
Sagen rejser en række principielle spørgsmål, såsom:
Burde det danske politi ikke offentliggøre deres lærebog, når nu det amerikanske politi offentliggør deres?
Burde danske forsvarsadvokater ikke have adgang til den mangelfulde danske lærebog?
Burde politiets mangelfulde lærebog ikke være offentlig alene af den grund, at forskere så ville kunne tjekke den for fejl?
Burde journalister ikke have adgang til den, så de kan tjekke den for fejl?
Dertil kan så lægges spørgsmål om uddannelsen af de tekniske brandeksperter, som man efter at have set udsendelsen ikke kan bruge ordet "ekspert" om, uden at få en mærkelig fornemmelse i munden.
Men selve det forhold, at man efter at have taget fejl forbliver i fejlopfattelsen trods tydelige tegn på, at man har taget fejl, kan man jo kun undgå, hvis man har en procedure, hvor man inddrager andre personer, som ikke som udgangspunkt har taget stilling, og som derfor kan se på sagen med nye øjne.
I den forgangne uge tog jeg selv fejl, og måtte bagefter undre mig over, hvor let man kan risikere at forblive i fejltagelsen. Det drejede sig såmænd bare om, at jeg kom til at gå forkert i Seattle, idet jeg kunne se vand forude og gik i den tro, at det var søen, hvorimod det faktisk var bugten. Efterfølgende kan jeg konstatere, at der var flere ting, som burde have fået mig til at skifte mening. Men når man føler sig sikker, stiller man jo ikke engang spørgsmålet, om der er et spørgsmål overhovedet. Jeg kunne efterfølgende konstatere:
- at jeg gik længere end forventet
- at vejen skrånede alt for meget (ned mod bugten)
- at vejnavnene - omend nogle var velkendte for mig - lå forkert i forhold til hinanden
Jeg tog en taxi, og protesterede da chaufføren ville køre den modsatte vej end den, jeg troede, jeg manglede at gå.
Et kendt latinsk udtryk siger, at det er menneskeligt at fejle, men forkasteligt at forblive i fejltagelsen. Hvis man vil undgå det - som institution (f.eks. altså politiets brandtekniske afdeling; men det samme gælder også for det hygiejnetekniske personale på hospitaler osv.) kræver det, at der ansættes personer, som kun har til opgave at tjekke det øvrige personale for fejl, og som dekoreres under lyden af basuner, fløjter og trommer, når det lykkes for dem at finde sådanne fejlopfattelser i institutionen.
onsdag den 1. maj 2013
Plastkugler føles glatte mod huden - og tunge i maven på havdyr
Op til 10% af plejeprodukter såsom cremer kan i virkeligheden indeholde små runde plastkugler, fremgår det af en overraskende TV-udsendelse i programmet Kontant. Overraskende, fordi ingen har hørt om denne anvendelse før. Jo, nogle udenlandske NGO'er har noteret sig dette og en enkelt dansk forskning opdagede det for nogle uger siden, men ellers var det ukendt for den almindelige befolkning og for politikerne og miljøministeren.
http://www.dr.dk/dr1/kontant
http://www.dr.dk/dr1/kontant
About 295,000 results (0.12 seconds)
Search Results
Micro Plastics, Inc. - Plastic Fasteners Home
www.microplastics.com/Manufacturer of a wide range of threaded nylon fasteners, cable ties, and similar products.Microplastics - Wikipedia, the free encyclopedia
en.wikipedia.org/wiki/MicroplasticsMicroplastics are small plastic particles in the environment and have become a paramount issue especially in the marine environment. Not unequivocally ...Microplastics | Sustainable living | Unilever Global
www.unilever.com › ... › Responding to stakeholder concernsSmall pieces of plastic material (typically under 5mm in size) identified in the marine environment are often referred to as micro-plastics. They originate from a ...[PDF]Micro plastics in personal care products - Seas At Risk
www.seas-at-risk.org/1mages/PositionPaper.microplastics.August2012.pdfby SA Risk - Related articlesMicro plastics in personal care products. Position Paper, August 2012. North Sea Foundation. Marine Conservation Society. Seas At Risk. Plastic Soup ...State Secretary Mansveld tackles microplastics in cosmetics and ...
www.government.nl › NewsApr 16, 2013 – There should be a European-wide ban on microplastics in cosmetics products and products like bath foam and toothpaste. This is what State ...Are microbeads and microplastics in beauty products a threat to the ...
www.guardian.co.uk › ... › Ethical and green living with Lucy SiegleDec 8, 2012 – Is the ubiquitous use of tiny fragments of plastic in cosmetics a serious problem for the marine environment, and what can be done about it?Micro-plastics Research - KIMO International
www.kimointernational.org › What We Do › ProjectsPlastics have brought many societal benefits and are hugely important in modern life. As a consequence annual production has increased from 5 million tonnes ...Microplastics Inc. - Insert Molding Engineered for Quality
www.microplasticsinc.com/Achieve ambitious design objectives for electromechanical components with insert molding solutions from Microplastics.[PDF]Microplastic particles in North Sea could harm marine organisms ...
ec.europa.eu/environment/integration/research/newsalert/.../324na1.pdfApr 18, 2013 – Researchers have discovered high levels of plastic particles and fibres, as well as black carbon (BC), which is formed by the incomplete ...Microplastics
www.microplastics.ch/Microplastics.ch. The UsitawiNetwork. Microplastics: mikroskopisch kleine Kunstoffpartikel, die im Meer treiben oder sich an Stränden ansammeln. Sie stellen ...
søndag den 21. april 2013
5 minutter om at komme igennem til 114
114 er telefonnummeret til politiet. Jeg ringede i dag for at meddele, at lyskrydset Ågade/Jagtvej ikke virker. Interessant oplevelse - det tog 5 minutter at komme igennem en række maskinstemmer, indtil jeg kunne aflevere min besked.
Alle maskinstemmer er på dansk.
Først bliver jeg bedt om at indtaste postnummeret på det sted, hvor jeg er, og som bestemmer hvor i landet jeg bliver viderestillet til. Jeg får dog også at vide, at jeg vil blive viderestillet til Københavns politi, hvis jeg ikke indtaster et postnummer. Dog skal jeg høre denne anmodning om postnummer hele tre gange før den automatiske viderestilling.
Derefter bliver jeg bedt om at indtaste tallet 1, 2 eller 3 afhængig af, hvad jeg vil. Denne gang oplyses ikke, om jeg kan undlade at indtaste noget. Denne tale er stadig på dansk.
Jeg får at vide at jeg ikke har indtastet noget, og anmodningen kommer igen. Jeg får den opfattelse, at jeg nu ikke kan komme videre og er tæt på at opgive. Pludselig kommer dog en person i røret.
Det hele tog 5 minutter. Hvis jeg ikke havde kunnet dansk ville jeg næppe have ventet 5 minutter og hørt på 5 maskinstemmer, som nævnede 30 valgmuligheder inkl. gentagelserne undervejs.
I øvrigt fungerede trafikken fint i krydset uden lysreguleringen. Både når der var meget tæt trafik på begge veje, og når der var meget lidt trafik på begge veje. Behøver vi overhovedet lyskryds kunne man næsten spørge, men det er jo nok en meget god idé trods alt.
Video af lyskrydset uden lysregulering:
http://youtu.be/xfD0WapxQ5A
Alle maskinstemmer er på dansk.
Først bliver jeg bedt om at indtaste postnummeret på det sted, hvor jeg er, og som bestemmer hvor i landet jeg bliver viderestillet til. Jeg får dog også at vide, at jeg vil blive viderestillet til Københavns politi, hvis jeg ikke indtaster et postnummer. Dog skal jeg høre denne anmodning om postnummer hele tre gange før den automatiske viderestilling.
Derefter bliver jeg bedt om at indtaste tallet 1, 2 eller 3 afhængig af, hvad jeg vil. Denne gang oplyses ikke, om jeg kan undlade at indtaste noget. Denne tale er stadig på dansk.
Jeg får at vide at jeg ikke har indtastet noget, og anmodningen kommer igen. Jeg får den opfattelse, at jeg nu ikke kan komme videre og er tæt på at opgive. Pludselig kommer dog en person i røret.
Det hele tog 5 minutter. Hvis jeg ikke havde kunnet dansk ville jeg næppe have ventet 5 minutter og hørt på 5 maskinstemmer, som nævnede 30 valgmuligheder inkl. gentagelserne undervejs.
I øvrigt fungerede trafikken fint i krydset uden lysreguleringen. Både når der var meget tæt trafik på begge veje, og når der var meget lidt trafik på begge veje. Behøver vi overhovedet lyskryds kunne man næsten spørge, men det er jo nok en meget god idé trods alt.
Video af lyskrydset uden lysregulering:
http://youtu.be/xfD0WapxQ5A
onsdag den 10. april 2013
Falske "videnskabelige" tidsskrifter forurener informationsstrømmen på Internettet. Forskere advarer.
Forskerverdenen er forfærdet over udsigten til, at falske kopitidsskrifter
efterhånden vil skabe så meget støj på linien, at ingen efterhånden ved, hvem
der leverer valide data, og hvem som bare snyder for at tjene penge.
Problemet er opstået i takt med, at stadig flere
tidsskrifter vælger at lægge deres artikler gratis ud på Internettet. Dette
kaldes OnLine-tidsskrifter med Open Access. Det giver skruppelløse mennesker
ubegrænsede muligheder for at kopiere tidsskrifternes artikler og efterligne de
videnskabelige tidsskrifters navne. De kan bl.a. tjene penge på at arrangere
falske konferencer, med kostbare billetter til ligegyldige møder. Eksempelvis
blev forskere rekrutteret til en konference kaldet ”Entomologi-2013”. Forskerne
troede, at de var blevet udvalgt til at lave en præsentation på en præstigefuld
konference ”Entomologi 2013” (uden bindestreg). De, der indvilligede i at
deltage, blev senere opkrævet et klækkeligt gebyr for dette privilegium. Stort
set alle, der havde betalt, fik en plads på podiet og adgang til at udgive et resumé.
Men forskerne var altså blevet ført bag lyset. Det var pengene, der bestemte,
hvem som fik adgang, og ikke om deres forskning var god. Disse forskere var
snublet ind i en parallelverden af pseudoakademiske konferencer og tidsskrifter
med navne, der næsten er identiske med de etablerede, velkendte udgivelser og konferencer.
Steven Goodman, der er dekan og professor i medicin ved
Stanford Universitet og redaktør af tidsskriftet Clinical Trials, som har sine
egne efterlignere, kalder dette fænomen "den mørke side af open
access,". Open access har til formål at gøre videnskabelige publikationer
frit tilgængelige.
Antallet af disse pseudoakademiske tidsskrifter og
konferencer er eksploderet i de seneste år, efterhånden som videnskabelig
publicering er skiftet fra den traditionelle forretningsmodel for faglige
selskaber og organisationer, der næsten udelukkende har bygget på
abonnementsaftaler, til åben adgang, som økonomisk bygger på, at forfattere
eller deres universiteter og fonde betaler for offentliggørelsen af de
videnskabelige arbejder online, hvor alle kan læse dem.
Åben adgang, altså Open Access, begyndte for omkring et årti
siden. Metoden bredte sig hurtigt og vandt anerkendelse med fremkomsten af velansete,
peer-reviewede tidsskrifter såsom Public Library of Science, kendt som PLoS,
hvis artikler optages i databaser som PubMed, som vedligeholdes af National
Library of Medicine, og er udvalgt for deres kvalitet.
Men nogle forskere slår nu alarm om, hvad de ser som
udbredelsen af online tidsskrifter, der kun udgives for at få penge i kassen.
De advarer om, at ikke-eksperter vil have store problemer med at skelne mellem troværdig
forskning og det rene junk. De fleste mennesker kender ikke
tidsskriftuniverset, og vil ikke kunne gennemskue, om et tidsskrift er videnskabeligt
eller ej.
Tilsvarende står universiteterne over for nye udfordringer,
når de skal vurdere CV'erne af akademikere. Er de publikationer, de angiver at
have publiceret i, reelt videnskabelige eller blot maskeret til at ligne
sådanne tidsskrifter? Nogle akademikere siger, at de selv har fundet det
vanskeligt at gennemskue de useriøse tidsskrifter.
Fænomenet har vakt opmærksomhed i Nature, en af de mest
konkurrencedygtige og velansete videnskabelige tidsskrifter i verden. I en artikel
omtalte Nature den stigende forekomst af tvivlsomme operatører og diskuterede,
om det var bedre at blackliste dem eller om man hellere skulle oprette en
"hvid liste" over de open-access tidsskrifter, der opfylder visse
standarder. De lavede også en tjekliste, som skal gøre det lettere at
gennemskue de falske tidsskrifter og konferencer.
Jeffrey Beall, der er forskningsbibliotekar ved University
of Colorado i Denver, har lavet sin egen sortliste over, hvad han kalder
"aggressive open-access tidsskrifter." Der var 20 udgivere på hans
liste i 2010, og nu i 2013 er der mere end 300. Han vurderer dog, at der faktisk
kan være op til 4.000 sådanne aggressive tidsskrifter i dag, dvs. mindst 25
procent af det samlede antal af open-access tidsskrifter.
"Dette er nemme penge, kræver meget lidt arbejde, og der
er næsten ingen barriere for at starte", siger han. Disse tidsskrifter sender
email-invitationer ud som spredehagl til akademikere, og ofte vil de ikke
oplyse prisen på at få en artikel i tidsskriftet før efter, at den faktisk er
blevet udgivet online.
En udgiver på Jeffrey Beall’s liste,” Avens Publishing Group”,
tilbyder endog 20% af sine indtægter til enhver, som indvilliger i at være
redaktør på deres tidsskrifter. Et af de mest produktive udgivere på Jeffrey
Beall’s liste, en person ved navn Srinubabu
Gedela, har omkring 250 tidsskrifter og kræver så meget som $ 2.700 pr. artikel
af forfatterne. Denne Srinubabu Gedela angiver at have en ph.d.-titel fra
Andhra University i Indien, og påstår på sin hjemmeside at have "udført underværker
inden for bioteknologi."
Det skal nævnes, at det ikke i sig selv er usædvanligt, at akademiske
forfattere betaler for at få udgivet en artikel. Denne metode bruges også af mange
akademiske tidsskrifter, der udgives af respekterede forlag. Offentliggørelse af
akademiske artikler koster mange penge, fordi artiklerne næsten ikke læses af
nogen, og selv betalingen fra biblioteker ville ikke kunne betale for
udgivelsen. Selvfølgelig dækkes denne betaling i sidste ende ikke af forskeren
selv, men af forskernes statstilskud eller fondsbevillinger.
Den stigende forekomst af useriøse tidsskrifter, som giver
sig ud for at være videnskabelige, er en meget foruroligende tendens, mener
forskere. Ikke forskere vil let lade sig imponere af en lang liste over
referencer i en artikel eller bog, og vil meget sjældent se kritisk på, om de
citerede referencer er fra peer-reviewede kilder.
Den såkaldte peer-review metode betyder, at man ved
vurderingen af alle videnskabelige afhandlinger i tidsskrifter forud for
publiceringen har ladet artikelmanuskriptet gennemgå af 2 eller 3 eksperter på
området. Den endelige beslutning om at udgive er dog op til redaktøren. Der vil
naturligvis være risiko for, at redaktøren ikke er standhaftig nok, eller at
der er blevet anvendt en doven peer reviewer (bemærk, at en peer reviewer – som
skal tjekke for faglige fejl, rimelighed i konklusionerne og udeladelser og
altså ikke kan kaldes en korrekturlæser – er en forsker, der ikke bliver betalt
for at gøre dette arbejde. Det betragtes som en ære at blive spurgt om man vil være
peer reviewer på en artikel, og det sker anonymt). Systemet er ikke perfekt, og
der er risiko for middelmådighed i artiklerne, og endog for alvorligt misbrug,
men det er det bedste, man i praksis kan gøre, for at sikre kvaliteten. Der
eksisterer gode redaktører, der arbejder hårdt for at få systemet til at
fungere godt, og derved tiltrækkes gode forfattere til sådanne tidsskrifter.
Tidsskriftet Nature hæger f.eks. meget om sit gode rygte.
Støjkilder på forskningspublikationsfronten skyldtes tidligere
primært inkompetence eller ideologiske dagsordener, men der er altså i stigende
grad tale om støj, der er specielt frembragt med direkte onde hensigter mod
systemet eller i form af simpelt tyveri. I en verden, som afhænger af sund
videnskab og sund udvikling af nye, stadig mere komplekse teknologier, er det
usædvanligt farligt, mener forskerne, som kalder situation analog med, hvis man
tillod private borgere at trykke penge, fordi de falske penge ville udvande
værdien af rigtige penge. Da ingen er ekspert inden for alle videnskabelige
områder, kan falske "videnskabelige" artikler, der er offentliggjort
i falske tidsskrifter, forurene tankegangen hos dem, der ikke indser, at der
ikke er tale om "rigtige" videnskabelige tidsskrifter. En "hvid liste"
over tidsskrifter, der følger de korrekte procedurer, er hårdt tiltrængt for at
hjælpe med at dæmme op for denne urene informationsstrøm, mener forskere.
Til vurdering af tidsskrifternes lødighed kunne man f.eks. anvende
oplysninger, såsom:
Hvor længe har tidsskriftet eksisteret (ældre tidsskrifter
er mere tilbøjelige til at have et veletableret ry)?
Hvem er udgiveren af tidsskriftet?
Har tidsskriftet en betydningsfaktor (impact factor), og i
givet fald, hvordan har denne effektfaktor ændret sig over tid?
Hvilke velrenommerede indekserings tjenester er tidsskriftet
opført i?
Hvis tidsskriftet er nyt, hvad var så motivationen for dets
oprettelse?
Der er naturligvis store fordele ved, at der er fri adgang
til den videnskabelige litteratur, men det medfører altså som bivirkning, at
Internettet samtidig også vil blive fyldt med mere eller mindre
falsk-videnskabelige eller dårligt-videnskabelige artikler, som for den
uindviede ikke er til at skelne fra den gode videnskabelige litteratur.
Løsningen for den enkelte forsker er altid at stræbe efter at få sine artikler
i de mest velrenommerede tidsskrifter, og at videnskabsjournalister holder sig
a jour med, hvilke kilder de kan stole på. Andre må så stole på videnskabsjournalisterne,
og ikke altid på hvad de selv finder Internettet.
onsdag den 27. marts 2013
Usaglige begrundelser for fraklip i TV-udsendelser
Det er åbenbart usaglige hensyn, som får redaktører til at klippe bestemte dele af TV-udsendelser fra. Senest ser man det i en udsendelsesrække, at begrundelsen for, at en relevant scene tages bort, begrundes med deltagernes alder, hvilket jeg i det pågældende tilfælde vil anse for at være et usagligt hensyn, når nu den bortklippede scene faktisk siger noget vigtigt, som derved mistes i udsendelsen.
Andre eksempler på brugen af ikke-saglige hensyn i nyhedsformidlingen er TV-udsendelser og avisartikler, hvor journalisterne bliver irriteret over at få informationer, som ikke passer med deres "gode historie", altså informationer, som ikke støtter en bestemt forhånds-fortolkning af virkeligheden. Det er totalt utroværdigt og usagligt at fravælge en oplysning, bare fordi den gør en historie mindre entydig og mindre sort/hvid.
Et eksempel fra TV er en DR2-udsendelse om smertestillende midler, hvor man har bortklippet et indslag med Bent Ejlert Hansen, som har brugt latter til at nedbringe sit medicinindtag fra 19 piller til 0. Man har i samme udsendelse også bortklippet en biolog (Ulrik), som fortæller om, hvorfor latter virker smertestillende. Begrundelsen er i begge tilfælde alene personernes alder. Da der nemlig i udsendelsen også deltager nogle ældre personer, syntes chefredaktøren, at udsendelsen samlet set blev for "gammel", med det resultat, at chefredaktøren gav ordre om, at de to nævnte skulle fjernes for at give udsendelsen et mindre "gammelt" udtryk. Det havde altså ikke relevans for chefredaktøren, hvad der blev fortalt fra de to personers side. Det er pinligt usagligt.
I eksemplet om latterterapi skrev den medarbejder, som blev tvunget til at klippe det relevante indslag ud: "Jeg er super ked af, at sige det, men vi har desværre fundet det nødvendigt at skære dig ud af den scene, da vi redigerede programmet færdigt - øv. Det sker desværre nogle gange, når vi går i gang med at sætte det hele sammen. Chefredaktionen – som jo er mine chefer – synes at programmets profil, var blevet lidt ”gammel” (der er nogle andre mennesker med også, der er lidt ældre) og for at råde bod på det, ville de gerne have mig til at skære dig ud – på trods af dit superrelevante budskab i netop din historie". Den besked viser jo meget tydeligt, at saglige forhold ikke tæller - det er i disse eksempler for mig at se totalt usaglige ting, som bestemmer om noget bliver undladt.
I et andet eksempel, som jeg kender til, blev det fortalt, at journalisterne blev irriterede over at få oplysninger, som ikke passede med den planlagte fortællings forhåndskonklusion. Da dette eksempel er fra en lidt anden boldgade vil jeg ikke beskæftige mig med dette eksempel i detaljer, men der var altså også i dette eksempel en usaglig begrundelse for udvælgelsen af informationerne.
Serien ”Danmark på Piller” falder i tre dele. De sendes på følgende datoer:
Program 1 handler om hovedpinepiller:
Onsdag den 3/4 kl. 22.00 på DR2.
Genudsendes 7/4 kl. 22.00 på DR2 og 11/4 kl. 12.30 på DR2.
Det er her, at Latterterapi-scenen er med, men altså med bortklip.
Program 2 handler om lykkepiller:
Onsdag den 10/4 kl. 22.00 på DR2.
Genudsendes 14/4 kl. 22.00 på DR2 og 18/4 kl. 12.30 på DR2.
Program 3 handler om ADHD-diagnoser og ADHD-medicin:
Onsdag den 17/4 kl. 22.00 på DR2.
Genudsendes 21/4 kl. 22.00 på DR2 og 25/4 kl. 22.00 på DR2.
fredag den 1. februar 2013
Bogens død eller dens elektroniske forvandling?
Er bogen ved at dø? Boghandlerne må i hvert fald i stigende
grad opgive at sælge bøger, og i stedet nøjes med at sælge gavepapir og
fødselsdagskort. Bibliotekerne er blevet til IT-teker, fil-teker, online-teker,
billed-teker, musik-teker, ebog-teker, eller hvad nu skulle kunne finde på at kalde
dem, når bøgerne fylder stadig mindre og mindre i udlånet og på hylderne.
Kulturministeriet vil ikke støtte private erhverv som forlag
eller boghandlere, da de netop er private erhvervsvirksomheder. Universitetsbibliotekerne
har brændt de fleste af deres tidsskrifter, og udstiller kun bøger, opstillet
efter afskaffelsestidspunkt, fordi man så kan undvære den mere tidskrævende
opstilling efter emne.
Ok, der er trods de mange dårligdomme også positive tendenser.
Nu kan man finde en ny bog på universitetsbiblioteket, da den ikke står efter
emne, men efter hvornår den blev indkøbt. Nu kan man sidde hjemme i sin stue og
låne en ebog på biblioteket. Nu kan man blive fristet på sin vej efter
gulerødder i supermarkedet til også at købe en bog med hjem.
De snævre emner bliver sværere at udgive for forlagene. Men
de snævre emner kan nu udgives online uden omkostninger. Man kan udgive en bog,
som aldrig sælger et eneste eksemplar, og alligevel har man ikke tabt andet end
tiden, som det tog at skrive bogen, og det var til dels alligevel måske bare en slags
fornøjelse og hobby.
Det er nærmest umuligt at bruge en boghandel til at finde ud
af, hvilke nye bøger der er udkommet. Men omvendt kan man med en simpel google-søgning
finde bøger, som man tidligere nok aldrig var blevet opmærksom på.
Antikvariaterne dør. Gamle bøger smides bort. Reoler sælges
sjældnere og sjældnere. Hvis en bog ikke er digitaliseret, "findes" den ikke. Det
samme gælder tidsskrifter.
Men omvendt bliver gamle bøger digitaliseret, så de nu
bliver tilgængelige. Faktisk ofte gratis tilgængelige på Internettet.
Evnen til at læse en bog bliver måske sjældnere. At bruge al den
tid, som det tager at læse en bog – og at have evnen til at holde
koncentrationen fanget i tilstrækkelig lang tid til at få læst hele bogen, og
viden om ordenes betydning - det bliver måske også sjældnere og sjældnere i en flimrende verden. Men omvendt bliver det lettere og lettere at skaffe sig
viden om hvad som helst, også selv om man sidder på en cafe eller ved et
kaffebord – man behøver blot en smartphone, ipad eller hvad det måtte hedde.
Er det positivt eller negativt? Det er vanskeligt at
konkludere noget.
Bogen kan være lettere at overskue end elektroniske tekster,
og er måske mindre trættende at læse, men den elektroniske bog kan gengive lyd,
musik, tale, interaktive tabeller, billeder i sort/hvid og farve, animeringer, 3D og video eller film, og den elektroniske bog kan i princippet laves, så
det er muligt at lave annoteringer, tilføjelse af bogmærker, links m.v., foruden at der kan være mulighed for fritekstsøgning. Den elektroniske bog fylder mindre,
undertiden meget mindre end en bog, og er lettere at opdatere og revidere, billigere i
produktion og distribution og kan altså derfor nå små, snævre målgrupper og
geografisk spredte læsergrupper.
For 10 år siden afholdt man en konference om, hvorvidt bogen
var truet. En forsker oplyste på konferencen, at der blev udgivet tre bøger
årligt pr. 1.000 indbyggere i Danmark, det næsthøjeste i Europa, og at det i
alt blev til omkring 12.000 nye bøger om året i Danmark, det tredjehøjeste tal
i Europa, samt at danskerne i gennemsnit dengang lånte 17 bøger om året på
biblioteket, det næsthøjeste i Europa, og at Danmark i øvrigt er det land i
Norden, der oversætter flest bøger fra udlandet.
Jeg har netop læst et par fagbøger. Det er faktisk meget
anderledes end at læse en tidsskriftartikel eller se et TV-program. Bøgerne kan
noget, som ikke findes andre steder. At skulle læse disse bøger på en skærm
ville måske ikke være så let. Jeg læser, medens jeg går tur med hunden, men ok –
det ville jeg måske også kunne gøre med en ipad. Jeg har prøvet at læse fra en
smartphone, medens jeg går, og det var da absolut muligt. Den elektroniske bog kan
være vandtæt (der findes vandtælle smartphones), hvilket bogen i hvert fald ikke
er.
Måske er det bare et spørgsmål om at vænne sig til det nye.
tirsdag den 22. januar 2013
Sørg for at falde om i halvtom gade og ikke på Strøget
Det er ikke ligegyldigt, hvor man får et hjerteslag. Hvis det sker på en befærdet gade, hvor mange mennesker ser det, har du meget mindre chance for at overleve, end hvis det sker på en mindre befærdet gade, hvor kun få mennesker ser det!
Årsagen er en psykologisk mekanisme, som får os til at blive handlingsafvisende, hvis vi er mellem mange andre mennesker.
Engang kørte jeg på scooter på Vesterbrogade, da en parkeret bil pludselig drejede ud foran mig, så jeg røg ind i siden på bilen. Der skete ikke noget med mig, netop fordi det ikke var en motorcykel, men en scooter, som jeg bare kunne træde ud af, så jeg undgik altså at vælte og få maskinen over mig. Men det interessante var, at folk ikke kom til hjælp. Kun en forsikringsmand, som tilfældigvis så det, gav mig en seddel med hans telefonnummer. (Det viste sig senere, at der var sket væsentlig skade på scooteren).
TV DR2 viste i aftes en udsendelse i serien "Hjernevask", at en mand kan få lov at ligge i lang tid på Strøget uden at få hjælp. Hundreder af mennesker går forbi ham uden at hjælpe. Men hvis han lægger sig på en stille sidegade, bliver han hjulpet af stort set alle, som kommer forbi.
Det hjalp i øvrigt, da han tog fint tøj på. "Så kommer han til at tilhøre vores gruppe, og så er det mindre farligt at komme til hjælp", forklarede psykologen.
En anden interessant iagttagelse var, at så snart en person havde henvendt sig til den liggende person, så kom andre straks til for også at hjælpe og give råd. "Så ændres situationen pludseligt til en ny situation", forklarede psykologen.
Der burde undervises i disse generelle psykologiske mekanismer på uddannelsesinstitutioner og i firmaklubber mv. Man kunne jo i hvert fald håbe (måske et urealistisk håb???), at man ved at undervise mennesker i, at denne psykologiske mekanisme findes (og er generel for stort set alle), kan få flere til at være dem, der bryder ud og viser handling - velvidende, at andre straks vil komme og hjælpe, så snart altså denne første person har taget det første skridt til handling.
Samme udsendelse viste i øvrigt, at ingen på Strøget på nogen måde forsøgte at gribe ind, da en person helt åbenlyst gik i gang med at klippe en lænket cykel fri. Selv da han bad de forbipasserende om at hjælpe med, blev han ikke ligefrem anholdt. Mange afviste ganske vist at hjælpe med, men det lykkedes ham faktisk at finde nogen, som gav en hånd med til cykeltyveriet (blot fordi han sagde, at cyklen tilhørte en, som han kendte). På den anden side, kunne det jo også være tilfældet. Psykologen mente, at vi ikke kunne forestille os, at en tyv ville være så fræk. Men bevæggrunden for ikke at gribe ind ligger nok også tæt op af den ovenfor omtalte handlingsafvisende psykologi.
Det kunne være meget interessant at vide, om man via undervisning kan ændre disse åbenbart meget generelle indstillinger. Det er klart, at man kan uddanne f.eks. en politibetjent til at gribe ind, men kan man også "uddanne" den almindelige forbipassende til det? Det ville faktisk være en interessant krølle på den historie.
Man tænker sig f.eks. situationen: Nogle deltagere ser denne TV-udsendelse og får lejlighed til at diskutere emnet sammen. En uges tid efter fingerer man en situation, som stiller netop disse personer i situationen, som de tilfældige forbipasserende. Reagerer de nu anderledes end man åbenbart normalt gør? Hvis der er en effekt, hvor længe holder den sig så. To uger, 1 måned?
http://yousee.tv/arkiv/seneste-24-timer/alle-kanaler/alle-genrer/100550799
Tirsdag d. 22. januar 2013 kl. 20:00 - 20:40
Hjernevask - Hvornår vil du skade et andet menneske?
Vi ser os selv som gode mennesker. Men hvor lidt skal der egentlig til, før vi vil skade et andet menneske?Anders Stjernholm har hyret en sadistisk mentaltræner, der skal sætte skik på et hold basketball spillere. Men hvor meget vil de skade deres medspillere, bare fordi de er autoritetstro?Line har taget en skuespiller med ud på gaden og bedt ham falde om midt ude på Strøget. Men griber folk ind, eller er de bare bystanders, der ignorerer ham?
tirsdag den 8. januar 2013
Faste to gange om ugen gør underværker for helbredet
Forskning har vist, at faste - f.eks. 500 kcal faste hver tirsdag og torsdag - gør underværker for blodværdier som IGF-1 (risikofaktor for hjerteslag, Alzheimer demens, prostatakræft, brystkræft, tyktarmskræft mv.), og andre blodværdier såsom cholesteroltal, blodtryk og andre risikoparametre for udvikling af livsstilssygdomme.
Forskning har vist, at PERIODEVIS ENERGIBEGRÆNSNING af kosten er langt mere effektiv end vedvarende begrænsning af kalorieindtaget.
Udsendelsen viste dog også, at en mand, som vedvarende klarer sig på 1900 kcal pr. dag, har så fine blodtal, at han nærmest er helt uden for risiko for f.eks. hjertesygdomme, dvs. med en risiko så lav som måske en til en million. Men det er ekstremt at kunne holde sig på så lav fødeindtagelse.
En meget lettere genvej er at benytte sig af periodevis energibegrænsning. Forskerne antager, at dette giver cellerne tid til at reparere fejl, som er opstået. At spise hele tiden, og mere end nødvendigt, svarer til at køre sin bil hurtigt og uden at tjekke den af og til hos mekanikeren.
En 3,5 - 4 dages fastekur med blot 25 kcal pr. dag (en kop misosuppe pr. dag) samt sort te nedsætter IGF-1 værdien (f.eks. til det halve), men virkningen holder sig ikke, og denne faste skal derfor gennemføres en gang hver måned eller hveranden måned. Det er langt lettere at gennemføre den periodevise faste, med faste 2 gange om ugen, altså en 2-5 løsning, f.eks. med faste hver tirsdag og torsdag.
Under faste opdager man, at selv om sultfølelse opstår, så forsvinder den igen, og kommer altså i bølger, som man kan lære at abstrahere fra. Faste er ikke sundt for gravide og for folk, der i forvejen har undervægt.
Den engelske TV-læge Michael Mosley prøvede det på egen krop og blev begejstret. Han kaldte forskningen i virkningerne af faste for "det mest interessante, han endnu havde mødt på kostområdet".
Han oplevede, at fasten bragte hans LDL-cholesterol og total-kolesterol ned, blodets triglycerid-niveau faldt også, hans blodtryk faldt, hans IGF-1 tal halveredes.
Forskning i faste hos mus, der har anlæg for Alzheimerlignende demens, viser, at faste kan udskyde deres demens med, hvad der hos mennesker ville svare til, at en person, der uden faste ville udvikle demens som 50-årig, i stedet udskyder dette til 80-års alderen (selv om en direkte sammenligning fra mus til mennesket selvfølgelig ikke er mulig, men fastevirkningen på musen er altså dramatisk).
Forskning har også vist, at dannelsen af nye nerveceller (neuroner) i hjernens hukommelsescenter får et boost under faste. Biologisk giver det mening, for hvis dyret sulter, har det ekstra brug for at kunne huske, hvor det finder føde.
Læg mærke til "intermittant fasting" på forskningsfronten.
Luigi Fontana var en af de forskere, som blev nævnt i udsendelsen, som blev bragt 9. jan. 2013 på TV2: 22:35.
Her er omtalen:
Læs i øvrigt også nr. 156 fra BioNyt Videnskabens Verden,
temanummer om STENALDERKOST - HVORFOR?
(Se www.bionyt.dk/kost )
Kommende nummer er nr.157 om Omega-3 og omega-6 fedtsyrer.
Udkommer i foråret 2013.
Bemærk også foredraget:
OMEGA-3, OPDAGELSEN AF OMEGA-3 FEDTSTOFFERNES VIRKNINGER PÅ SUNDHEDEN.
Med Jørn Dyerberg, "omega-3's fader".
Arrangør: BioNyt Videnskabens Verden.
Dato: 10. januar 2013 kl. 17
Sted: Falkonergårdsvej 4, 1959 Frederiksberg C. (BioNyt Videnskabens Verden)
Tilmelding: www.bionyt.nemtilmeld.dk/1
Forskning har vist, at PERIODEVIS ENERGIBEGRÆNSNING af kosten er langt mere effektiv end vedvarende begrænsning af kalorieindtaget.
Udsendelsen viste dog også, at en mand, som vedvarende klarer sig på 1900 kcal pr. dag, har så fine blodtal, at han nærmest er helt uden for risiko for f.eks. hjertesygdomme, dvs. med en risiko så lav som måske en til en million. Men det er ekstremt at kunne holde sig på så lav fødeindtagelse.
En meget lettere genvej er at benytte sig af periodevis energibegrænsning. Forskerne antager, at dette giver cellerne tid til at reparere fejl, som er opstået. At spise hele tiden, og mere end nødvendigt, svarer til at køre sin bil hurtigt og uden at tjekke den af og til hos mekanikeren.
En 3,5 - 4 dages fastekur med blot 25 kcal pr. dag (en kop misosuppe pr. dag) samt sort te nedsætter IGF-1 værdien (f.eks. til det halve), men virkningen holder sig ikke, og denne faste skal derfor gennemføres en gang hver måned eller hveranden måned. Det er langt lettere at gennemføre den periodevise faste, med faste 2 gange om ugen, altså en 2-5 løsning, f.eks. med faste hver tirsdag og torsdag.
Under faste opdager man, at selv om sultfølelse opstår, så forsvinder den igen, og kommer altså i bølger, som man kan lære at abstrahere fra. Faste er ikke sundt for gravide og for folk, der i forvejen har undervægt.
Den engelske TV-læge Michael Mosley prøvede det på egen krop og blev begejstret. Han kaldte forskningen i virkningerne af faste for "det mest interessante, han endnu havde mødt på kostområdet".
Han oplevede, at fasten bragte hans LDL-cholesterol og total-kolesterol ned, blodets triglycerid-niveau faldt også, hans blodtryk faldt, hans IGF-1 tal halveredes.
Forskning i faste hos mus, der har anlæg for Alzheimerlignende demens, viser, at faste kan udskyde deres demens med, hvad der hos mennesker ville svare til, at en person, der uden faste ville udvikle demens som 50-årig, i stedet udskyder dette til 80-års alderen (selv om en direkte sammenligning fra mus til mennesket selvfølgelig ikke er mulig, men fastevirkningen på musen er altså dramatisk).
Forskning har også vist, at dannelsen af nye nerveceller (neuroner) i hjernens hukommelsescenter får et boost under faste. Biologisk giver det mening, for hvis dyret sulter, har det ekstra brug for at kunne huske, hvor det finder føde.
Læg mærke til "intermittant fasting" på forskningsfronten.
Luigi Fontana var en af de forskere, som blev nævnt i udsendelsen, som blev bragt 9. jan. 2013 på TV2: 22:35.
Her er omtalen:
Fastekuren - spis mindre og lev længere
- kan man sulte sig til et sundere liv?
Hvis man både vil leve længere, forblive ung i længere tid og samtidig tabe sig, har man sat sig nogle meget ambitiøse mål. Det afskrækker dog ikke engelske Michael Mosley, som er villig til at gøre forsøget - uden at det kræver alt for store omlægninger af hans liv.
Er det rigtigt, at noget så ældgammelt som faste er vejen til et længere og sundere liv? Det forsker den moderne videnskab rigtig meget i, og Michael tror, at han måske har fundet en metode, hvor han både kan faste og nyde sine måltider. Det lyder for godt til at være sandt - men er det også det? Michael tager til USA for at få svar på det spørgsmål, og undervejs afprøver han nogle af de seneste idéer på egen krop.
Er det rigtigt, at noget så ældgammelt som faste er vejen til et længere og sundere liv? Det forsker den moderne videnskab rigtig meget i, og Michael tror, at han måske har fundet en metode, hvor han både kan faste og nyde sine måltider. Det lyder for godt til at være sandt - men er det også det? Michael tager til USA for at få svar på det spørgsmål, og undervejs afprøver han nogle af de seneste idéer på egen krop.
Originaltitel: Eat, Fast and Live Longer
Læs i øvrigt også nr. 156 fra BioNyt Videnskabens Verden,
temanummer om STENALDERKOST - HVORFOR?
(Se www.bionyt.dk/kost )
Kommende nummer er nr.157 om Omega-3 og omega-6 fedtsyrer.
Udkommer i foråret 2013.
Bemærk også foredraget:
OMEGA-3, OPDAGELSEN AF OMEGA-3 FEDTSTOFFERNES VIRKNINGER PÅ SUNDHEDEN.
Med Jørn Dyerberg, "omega-3's fader".
Arrangør: BioNyt Videnskabens Verden.
Dato: 10. januar 2013 kl. 17
Sted: Falkonergårdsvej 4, 1959 Frederiksberg C. (BioNyt Videnskabens Verden)
Tilmelding: www.bionyt.nemtilmeld.dk/1
torsdag den 10. november 2011
TV om husketeknik var ikke særlig informativt.
TV DR1 kl. 22:13 d. 10. nov. 2011 havde titlen "Bliv bedre til at huske" og handlede om bogen "Husk det!: Den sikre vej til en super hukommelse" af Eran Katz.
TV-nyhedsudsendelsen kl. 21 er et meget fint sendetidspunkt, og derfor er det jo ærgerligt, at man ikke bruger noget mere energi på at forklare om teknikkerne.
Det meste af udsendelsens sekunder og minutter blev brugt på at spørge nogle unge mennesker om, hvad de havde svært ved at huske. Der kom ikke særlig interessante svar - blot noget såsom "min mors fødselsdag".
Der blev kort og godt ikke forklaret, hvad teknikkerne går ud på. Man kunne jo have taget udgangspunkt i noget konkret - f.eks. at vise, hvordan man kan huske nodernes navne c-d-e osv. Eller noget andet konkret.
Jeg underviser i husketeknik på Memoskolen, og det er min erfaring, at man skal være konkret. Det er ikke til nogen hjælp at få at vide, at man bare skal være opmærksom. Husketeknik er noget andet, nemlig en teknik til at huske.
Lav en googlesøgning på ordene "husketeknik" og "BioNyt"
TV-nyhedsudsendelsen kl. 21 er et meget fint sendetidspunkt, og derfor er det jo ærgerligt, at man ikke bruger noget mere energi på at forklare om teknikkerne.
Det meste af udsendelsens sekunder og minutter blev brugt på at spørge nogle unge mennesker om, hvad de havde svært ved at huske. Der kom ikke særlig interessante svar - blot noget såsom "min mors fødselsdag".
Der blev kort og godt ikke forklaret, hvad teknikkerne går ud på. Man kunne jo have taget udgangspunkt i noget konkret - f.eks. at vise, hvordan man kan huske nodernes navne c-d-e osv. Eller noget andet konkret.
Jeg underviser i husketeknik på Memoskolen, og det er min erfaring, at man skal være konkret. Det er ikke til nogen hjælp at få at vide, at man bare skal være opmærksom. Husketeknik er noget andet, nemlig en teknik til at huske.
Lav en googlesøgning på ordene "husketeknik" og "BioNyt"
Abonner på:
Opslag (Atom)