Ole Terney

TV om husketeknik var ikke særlig informativt.

2011-11-10T16:56:00.000-08:00

TV DR1 kl. 22:13 d. 10. nov. 2011 havde titlen "Bliv bedre til at huske" og handlede om bogen "Husk det!: Den sikre vej til en super hukommelse" af Eran Katz.

TV-nyhedsudsendelsen kl. 21 er et meget fint sendetidspunkt, og derfor er det jo ærgerligt, at man ikke bruger noget mere energi på at forklare om teknikkerne.

Det meste af udsendelsens sekunder og minutter blev brugt på at spørge nogle unge mennesker om, hvad de havde svært ved at huske. Der kom ikke særlig interessante svar - blot noget såsom "min mors fødselsdag".

Der blev kort og godt ikke forklaret, hvad teknikkerne går ud på. Man kunne jo have taget udgangspunkt i noget konkret - f.eks. at vise, hvordan man kan huske nodernes navne c-d-e osv. Eller noget andet konkret.

Jeg underviser i husketeknik på Memoskolen, og det er min erfaring, at man skal være konkret. Det er ikke til nogen hjælp at få at vide, at man bare skal være opmærksom. Husketeknik er noget andet, nemlig en teknik til at huske.

Lav en googlesøgning på ordene "husketeknik" og "BioNyt"

Katastrofale skybrud frembragt af menneskeskabte klimaændringer

2011-07-06T18:12:00.000-07:00

Katastrofale skybrud frembragt af menneskeskabte klimaændringer
Det kolossale skybrud over København d. 2. juli 2011 var katastrofalt. Det værste var nok, at de cellekulturer, som har dannet grundlag for den seneste snes års forskning i kræft, formentlig er blevet ødelagt - cellekulturerne lå nedfrosset ved minus 130 grader i biobanken hos Kræftens Bekæmpelse, og de tåler ikke at miste deres nedfrosne tilstand. Biobanken har en million vævsprøver og celleprøver. Der er bl.a. prøver fra 57.000 raske danskere - prøver, som bruges til at vurdere betydningen af bl.a. kostvaner og livsstil, når det drejer sig om kræftudvikling.

Det kolossale skybrud over København sendte titusinder af liter lunkent regnvand og kloakvand ned i den kælder, som huser Kræftens Bekæmpelses store biobank. Hvis kræftceller fra de sjældne kræftsygdomme er gået tabt, kan det tage rigtig mange år at opbygge en ny biobank på området. Danmark er internationalt værdsat for sine biobanker, og både dansk og international forskning er ramt (kilde).

Det var også meget tæt på, at Rigshospitalets strålebehandlingsudstyr til mange millioner kroner var blevet ødelagt af vand. Der stod 20 cm vand omkring apparaterne, ikke nok til at de tog skade, men det var nærmest en tilfældighed. Faktisk var man også tæt på at miste strømforsyningen til hele Rigshospitalet, og ville så være nødt til at flytte alle patienterne - hvilket kunne have kostet menneskeliv.

Dertil kommer så de ting, som enkeltpersoner har fået ødelagt. Jeg har f.eks. talt med en, som fik sin frimærkesamling, indsamlet gennem 55 år, ødelagt, og jeg fik fortalt historien om en person, som fik ødelagt tre motorcykler, da de kom under 1,8 meter vand. På et kollegie var der 3,5 meter vand i kælderen, fik jeg fortalt af en, der boede der.

Hvis man skriver ordet "oversvømmelse" på Google, vrimler det med langt værre tilfælde fra mange steder i verden. Den tsunami, som ødelagde 9 atomkraftreaktorer i Japan, bl.a. på Fukushima-værket, var en ekstrem oversvømmelse.

Der er dog visse lighedstræk. Både på Fukushima-værket og i Rigshospitalet har man placeret nødgeneratorerne i en kælder. Kræftens Bekæmpelse havde også sin biobank i en kælder. Kældre er åbentbart ikke mere egnede til at have vigtige ting.

Skybruddet var forårsaget af kraftig varmluftopstigning under en regnsky, som pressede skyen opad, indtil den pludselig måtte afgive sit vandindhold som et rekordagtigt skybrud. Det er muligt at indføre vandlåse, som nedbringer risikoen for at kloakvand løber baglæns op i kældre, men dette system er mest udbredt i Sønderjylland, hvor man er vant til stormfloder.

Jeg kørte tilfældigvis i bil gennem byen under skybruddet, og måtte kringle mig igennem for at undgå alle viadukter. Selv en mindre viadukt i Ballerup var det ikke sikkert for en personbil at forsøge at passere. Helt umuligt var det flere steder, bl.a. druknede bilerne, som satsede på Lyngbyvejen ved Ryparken. Dalgas Boulevard under jernbanen var også en total umulighed. Min GPS havde ikke en skybrud-funktion, der kunne føre mig uden om vandfælderne.

Klimaændringerne har store konsekvenser globalt, og selv her i det normalt ret fredelige Danmark, hvor naturkatastrofer er sjældne, får vi en snert af virkningerne. Det er dog intet mod de enorme virkninger - bl.a. altså som oversvømmelser, men sandelig også som tørkekatastrofer, som ses rundt i verden. Der mangler tydeligvis en hel del i vores evne til at tage varsler af videnskabens indsamlede viden og udmønte det i forberedelser og forebyggelser i tide.

BioNyt Videnskabens Verden nr. 147 og 146 handler netop om dette

Automatreaktioner blokerer for brug af effektiv husketeknik og PTSD-behandling

2011-04-11T03:43:00.000-07:00

Jeg har netop haft lejlighed til at se genudsendelsen af Viden Om om husketeknik (11.apr.2011 DR1 / 5. apr.2011 DR2), der i øvrigt ud over at handle om husketeknik også handlede om at glemme (i forbindelse med posttraumatisk stresssyndrom). Bettina Heltberg anmeldte udsendelsen i Politiken 7. april 2011 sekt.2 s.16 under overskriften "Ketchup".

Udsendelsen giver en meget tydelig indførsel i, hvad husketeknik er - og ekstremt overbevisende, da TV-værtinden skulle forsøge at huske nogle indkøbsting. I første forsøg kunne hun huske 4 ting i rækkefølge, og 3-4 andre ting. Med brug af husketeknik kunne hun huske alle 14 ting i korrekt rækkefølge. Hun brugte nogle få sekunder mere tid på at indlære tingene, men alligevel var det meget, meget overbevisende. Tilmed havde TV-værtinden ikke på forhånd udvalgte rutepunkter parat som huske-ankerpunkter, men fandt på dem efterhånden. Hun kunne have gjort det meget hurtigere, hvis hun havde rutepunkterne på plads på forhånd, og brugt teknikken et par gange før. Hun forstærkede indtrykkene ved at bruge følelser, som hvis man skal huske "ketchup", og lader ketchupflasken eksplodere på huske-ankerpunktstedet, f.eks. i entreen i sin lejlighed. Vi husker bedst ting, hvor følelserne også er med ved indlæringen. Det ved alle, men vi bruger det jo ikke, når vi vil huske noget. Det kan man med stor fordel gøre, som udsendelsen tydeligt viste.

Det var interessant, at udsendelsen lavede en sammenkobling med ønsket om at glemme, som 15% af hjemvendte danske soldater har på grund af posttraumatisk stresssyndrom. (15% ! tænkte jeg). Her gælder det igen om at bruge følelserne. Ved at lade personen tale eller skrive om oplevelserne, derefter igen om de mere ubehagelige dele af oplevelserne, og endelig med lukkede øjne, får man følelserne frem igen, men i tryggere omgivelser, hvorved de oprindelige hukommelsesspor bliver overskrevet af de nye hukommelser om samme emne. Da de nye hukommelser er sket i mere trygge omgivelser, er de i mindre grad ladet med angstfølelser, og den nye hukommelse om samme emne bliver derfor i højere grad til at leve med. Ved at gentage proceduren bliver den posttraumatiske stresstilstand derfor gradvis mindsket. Det er igen helt tydeligt, at metoden virker.

Hvordan reagerer Bettina Heltberg (og med hende sikkert mange andre) så på disse oplysninger. Det er her, det bliver rigtig interessant!

Bettina Heltberg skriver i sin TV-anmeldelse: "Alt hvad vi fik at vide var, at der er en mand i Aarhus, som kan huske over 2000 tal (min kommentar: Det var over 20.000 tal!) i rækkefølge. Og hvad skulle vi bruge det til? Jo, man kan optræne sin hukommelse til at huske, hvad man har glemt i Netto (min kommentar: Det er ikke ved optræning, det er blot en metode - som man kan bruge uden optræning!). Ketchup, f.eks. Forestil dig, at ketchupflasken eksploderer og sprøjter ketchup ud. Så husker du det! Så er vi nede på jorden. Og den medicinstuderende ville tænke på lakrids, når hun skulle huske det anatomiske navn 'os lacrimale'. Hun ville lægge ruten gennem sit barndonmshjem og anbringe en lakrids i entreen. Og leverpostej på badeværelset, osv. Jeg vil hellere glemme det og spare en del tid.".

Bettina Heltberg (og med hende mange andre, som jeg har mødt) har overhovedet ikke forstået pointen. Nemlig at metoden virker - når hun "hellere vil glemme det" svarer det jo til at sige til den medicinstuderende, at hun bare skal opgive at lære sin anatomi! Sikke noget vrøvl med at skrive "spare en del tid". Den medicinstuderende har formentlig ikke tænkt sig at "spare en del tid" ved at opgive sit medicinstudie.

Bettina Heltberg bemærkede nok heller ikke, at TV-værtinden til sidst nævnte, at den medicinstuderende nu havde lært sin anatomi, og ikke mere behøvede at gå rundt i tankerne i sine veninders værelser for at huske, at der lå lakrids et sted (som huskebillede på knoglen "os lacrimale"). Nu havde hun bare lært sig anatomien - husketeknikkerne er nemlig et hjælpemiddel, indtil man husker tingen uden videre.

Bettina Heltbergs reaktion (og altså mange andre) er, at fordi noget lyder simpelt, så er det også fjollet og ikke værd at beskæftige sig med. Hun har sikkert den samme holdning til behandlingen af posttraumatisk stresssyndrom, hvor behandlingen jo også kan synes simpel - tænk på det ubehagelige igen - nu med lukkede øjne i trygge omgivelser. Lad os se, hvad hun skriver om det:

"Herfra over til det stik modsatte, til den ufrivillige hukommelse. Den kendes fra veteraner med PTSD, posttraummatisk stresssyndrom. Men 30 minutter til at huske for meget og ikke huske noget. Min hjerne tænker, det er for ubetydeligt".

Sådan! - ingen som helst refleksion over, at man faktisk kan fjerne noget så invaliderende som posttraumatisk stresssyndrom!!! Det er da hårrejsende. Og faktisk utrolig dumt.

Men sådan tænker faktisk mennesker. At tale om ketchup eller at lukke øjnene - det er for simpelt - det virker fjollet. Ok, at man så kan bruge metoden til at blive læge eller til at slippe for sit livs mareridt - sådanne metoder vifter vi - som Bettina Heltberg - væk med bemærkningen "Min hjerne tænker, det er for ubetydeligt".

Læs om husketeknik

Når der blokeres for nødhjælp

2011-01-18T17:04:00.000-08:00

I øjeblikket ligger et skib ved Haiti og har i 7 måneder ikke kunnet få lov at levere materialerne til bygning af en skole efter jordskælvet. De arbejdere, der er hyret til at bygge skolen, kan ikke komme i gang. Der er ca. 200 politikere i landet. De nægter alle andre lov til selv at forvalte genopbygningsarbejdet, og forhindrer det samtidig. Administrationen i landet kræver typisk korruptionspenge hver gang, der skal gives tilladelse til noget, f.eks. tilladelse (med korruptionspenge) til at flytte murbrokker væk fra et område, ditto tilladelse til at lægge murbrokkerne et andet sted, krav om løsesum for tilladelse til at lodse et skib osv.

Når den første nødhjælp kommer frem til et land med nødstedte er det typisk i dagens verden, at den første sending materialer går til myndighedspersonerne og disses familier og venner, uanset at de sjældent er de mest nødlidende.

Da den danske, unge kunstmaler Nadia Plesner havde samlet penge ind til hospitalssenge, som blev sendt fra Danmark til Sudan, holdt de korrupte sudanesiske myndigheder containerne som gidsel i 3/4 år og indkasserede havnepenge imens - og sagen endte med at man nægtede, at give tilladelse til, at sengene blev leveret til de hospitaler, de var tiltænkt. Sengene blev sendt til Uganda i stedet.

Ofte hører man ikke om disse problemer, for nødhjælpsorganisationerne får ikke noget ud af offentlige protester - så bliver deres arbejde blot endnu mere chikaneret.

Nadia Plesner er gået meget aktivt ind i sagen - med udgangspunkt i Darfur.

Hun udstiller 12. - 28. januar 2011 i Bredgade (udstillingslokalet lige til venstre for Odd Fellow Palæet). København.

Det store billede, 8 meter langt, er inspireret af Picasso's berømte Guernica-billede. Nadia's billede handler imidlertid om nutiden, nemlig om Darfur i Sudan. Nadia Plesner kalder sin udstilling "Intervention", og den er en massiv kritik af, hvordan den såkaldt seriøse presse er overfladisk og personfikseret - og glemmer de grufulde overfald på befolkningen i Darfur, som er en del af Sudan, og i stedet bruger tiden og spaltepladsen til at jagte berømtheder som Paris Hilton eller enkeltpersoner, som er blevet kendt ved at deltage i Big Brother TV-programmer.

Mest fremtrædende på maleriet er Sudans præsident. Han er anklaget for krigsforbrydelser, men han reagerede blot herpå ved at lade sig hylde af folket - og derfor bærer han på maleriet en stor medalje om halsen.

I hånden har han et russisk bombefly, som han er ved at male hvid. Der er skrevet UN på vingerne: Bombeflyene blev nemlig malet hvide og fik FN's mærke, så folk kunne tro, at det var FN, der bombede deres landsbyer i Darfur!!!

Til venstre ses oppefra kinas præsident - som holder sig for øjnene. Kina står for næsten al olieproduktionen i Sudan. Det kinesiske oliefirmas logo er malet omvendt inde i solen.

Under den kinesiske præsident ses Ruslands præsident, som holder sig for ørerne. Rusland leverer bombeflyene.

Nederst er malet præsident Bush, som holder sig for munden. Han vil heller ikke vide af folkemordet i Darfur, som bliver begået af de bevæbnede ryttere.

Mellem rytteren og Sudans præsident ses bjerge, som er massegrave. Øverst ses symbolet for underholdningsindustrien - bjerget med stjernerne.

Skikkelsen under bjerget er den pige, som i et Big Brother medieshow fik kræft og blev fulgt under sit sygeleje med enorm medieopmærksomhed - dette står nemlig i skærende kontrast til den manglende medieinteresse for overgrebet på befolkningen i Darfur. Selv de mest respekterede aviser bringer i dag avisforsider med overskrifter som "Big Brother deltager har fået kræft!, Paris Hilton skal i fængsel i fire dage! Britney Spears har barberet sig skaldet! Disse "nyheder" får et gigantisk publikum i Vesten med lynets hast - men stjæler plads fra andre og langt vigtigere emner. Vores hurtige informationsmotorveje, som ellers ville kunne bruges i en god sags tjeneste, bliver i stedet fyldt op med underholdning og reklame.

Omkring midten af det 8 meter brede maleri ses et Darfurbarn, der er blevet udstyret med symboler fra kendissen Paris Hilton, nemlig en mærkevaretaske og en frakkeklædt skødehund.

Billedet her viser cirka halvdelen af maleriet, og bl.a. er Barack Obama og Paris Hilton fremtrædende figurer på den højre del af maleriet.

Den unge danske malerinde, Nadia Plesner, der her ses med en T-shirt, har oprettet en fond, The Nadia Plesner Foundation, og har ved salg af denne T-shirt med påtryk af Darfur-barnet med tasken og skødehunden indsamlet penge til godgørenhed. Det lykkedes at give pengene til organisationen Divest for Darfur, dvs. pengene gik til det rette sted. Senere blev leveringen derimod et problem, nemlig da Nadia havde samlet ind til hospitalsudstyr.

Hospitalsudstyret forlod Danmark i november 2009, men det lykkedes ikke at få udstyret gennem Port Sudan - trods massiv hjælp fra Mærsk Line og Mellemfolkeligt Samvirke og den modtagende nødhjælpsorganisation i Darfur.

De sudanske myndigheder holdt containeren som gidsel i 8 måneder, inkasserede høje summer i havneafgifter og truede i øvrigt med at brænde udstyret. Sudan måtte opgives, og udstyret endte i stedet på små hospitaler i Uganda.

Problemet med at få hospitalsudstyr ind i Sudan er forhåbentlig løst nu, hvor UNAMID tager over. "Det er en meget bedre følelse at donere hospitalsudstyr end penge, for så kan jeg vise alle dem, der støtter mig, hvad vi udretter sammen", siger Nadia.

Det franske firma (modefirmaet Louis Vuitton) satte en stopper for dette initiativ. Nadia Plesner måtte hyre bl.a. en fransk advokat, og opgav da en af det franske firmas mange advokater under et personligt møde med Nadia i Frankrig fortalte hende, at de ville kunne sende rygter i omløb om hende og ødelægge hendes karriere. Kampen mod firmaet blev anslået til at kunne vare i 10 år, og som minimum koste et millionbeløb. Det ville hun ikke risikere og stoppede derfor salget af T-shirtene efter 3 måneder, men hun kom til at hænge på en regning på 100.000 kr til advokatsalærer til sine advokater. Da modehuset sagsøgte Nadia fik hendes kampagne voldsomt meget opmærksomhed over hele verden - og salget af Simple Living T-shirts eksploderede, men hun måtte konstatere, at i vores forbrugersamfund vægtes ophavsrettigheder tungere end menneskerettigheder, som Nadia udtrykker det.

Ud over maleriet udstiller hun 100 malerier, hver bestående af 4 akvareller. De viser de 100 personer, som magasinet Forbes mener er de mest kendte personer i verden - en af de 4 akvareller forestiller dog et barn eller en person fra Darfur. Nadia håber, at hun dermed er med til at gøre dem lidt mere kendte.

Alle malerierne er til salg. De 100 akvarelbilleder med fire akvareller i hver koster 10.000 kr. Det store maleri koster 500.000 kr. Det har taget 1½ år at male. Det kostede 20.000 kr at fragte det fra Amsterdam til København. Indramningen af de 100 akvarelsamlinger kostede næsten 60.000 kr.

Udstillingen blev åbnet af Kulturminister Per Stig Møller, som holdt en god tale. Forskellige firmaer har vist interesse for at købe det store maleri.

Nadia blev født i 1981 i København og gik på Falkonergårdens Gymnasium. Hun studerer på kunstakademiet Gerrit Rietveld Academy i Amsterdam, og hun har fået en hollandsk kæreste. Hun var så uheldig at blive kørt ned, og var uarbejdsdygtig i 2 år. Hun har været i Amsterdam i 4 år og har endnu 2 år tilbage af studiet, som hun måtte afbryde.

Maleriet er meget aktuelt. I disse dage i januar 2011 afholdes valg i det sydlige Sudan, som dermed får mulighed for at løsrive sig fra det overvejende muslimske nordlige Sudan. Sydsudan er kristent, og det nordlige områdes kristne befolkning vil kunne blive nødt til at flygte til Sydsudan.

Sydsudan har de fleste oliereserver, men er den fattigste del af Sudan. Sydsudan vil kunne få mere økonomisk ud af deres olie i fremtiden, men da olieledningerne går via Nordsudan vil de fortsat være meget afhængige af Nordsudan. Et mindre område, hvor der er store olieforekomster, har man ikke kunnet blive enige om, og her er folkeafstemningen udskudt. Situationen i Darfur er uafklaret.

Udstillingen er arrangeret af Galleri Esplanaden & Artmanipulator. Efter at udgifterne til flytningen fra Amsterdam til København er betalt deler Nadia og galleriet indtægterne ved eventuelle salg. Odd Fellow Palæet lægger plads til udstillingen, da de havde et lokale ud til Bredgade, som var ved at blive gjort i stand. Udstillingen åbnede to dage før valget i Sudan, hvor Sydsudan stemte sig selvstændigt.

Picasso's Guernica-billede blev lavet som kommentar til terrorbombardementet af landsbyen Guernica under den spanske borgerkrig. Nadia's "Darfurnica" måler 3,49 meter x 7,76 meter. Det har dermed samme mål som Picasso's Guernica-billede.

Hun fik inspirationen til maleriet efter en voldsom trafikulykke i starten af 2007, hvor hun i flere måneder kun kunne ligge i en seng og læse aviser. Her blev det ekstra tydeligt for hende, hvordan aviserne vigede uden om de virkelige nyheder, og i stedet skabte underholdende nyheder om kendte personer. F.eks. bemærkede hun en dag, at der i en hollandsk avis var en 4 linier lang opdatering på situationen i Darfur, medens Paris Hiltons fængselsdrama havde fået en hel avisside.

Det var første gang hun blev slået af, at hun kunne være sikker på at være fuldt opdateret hvad angik Hollywooddramaer, men selv skulle researche, hvis hun ville vide noget om alvorlige politiske situationer i verden - f.eks. når et helt folk var ved at blive udryddet i Sudan. Hun læste bogen "Not On Our Watch" af Don Cheadle for at lære mere om situationen i Darfur.

I bogen påpeger forfatteren, at de tre store amerikanske nyhedsstationer ABC, CBS og NBC årligt bruger ca. 25.000 minutter på aftennyheder, men kun brugte sammenlagt 26 minutter på at dække historien om Darfur, da folkemordet her var på sit højeste i 2004. Året efter bragte NBC sølle fem minutter i et indslag om Darfur i juni 2005. I samme måned bragte NBC og CBS hele 300 indslag om Tom Cruises' nye kæresteforhold med skuespillerinden Katie Holmes.

Hun gik også i gang med projektet "Simple Living I", hvor en afrikansk dreng står med en tæppetisser-hund i hundedragt og en modetaske (begge dele rekvisitter for Paris Hilton og lignende kendisser). Tanken var, at drengen ville få mere opmærksomhed, hvis han var "pimpet" som Paris Hilton. Tegningen blev trykt på T-shirts og solgt via hendes hjemmeside for at samle penge ind til hjælpeorganisationen "Divest for Darfur".

Hun nåede at sende 31.000 dollars til Darfur, før modehuset Louis Vuitton forlangte dagbøder på 112.000 kr. på grund af tasken på hendes karikaturtegning. Efter en måned var det blevet til et millionkrav og hun så sig nødsaget til at indgå forlig. T-shirten må derfor ikke længere sælges. Hun har bl.a. sendt udstyr til et mellemstort hospital i Uganda efter et forgæves forsøg på at få containeren til Darfur. Det var 38 hospitalssenge med alt tilhørende udstyr, fra Gentofte hospital og Rigshospitalet.

Senere fik hun kontakt med UNAMID i Darfur, som nu er modtager til 3 nye 40' containere med dansk hospitalsudstyr, som sendes til Sudan i 2011. En anden 40' container med skoleudstyr fra Ballerup er blevet sendt til 10 klasser på børnehjemmet Hasnanasif Orphanage i Tanzania.

Portrætserien "Forbes/Darfur", er malet i gouache og bygger på Forbes Magasins liste over de 100 mest indflydelsesrige personer i 2009 - sat sammen med de 100 mindst indflydelsesrige personer, repræsenteret af børn fra Darfur.

Nadia arrangerede en event i Galerie Taiss i Paris, hvor hun sammen med en gruppe kvindelige flygtninge fra Darfur - alle iført Paris Hilton-masker - malede en kæmpe taskeskulptur, Darfuitton. Denne happening fyldte galleriet med franske journalister, som bagefter fik lejlighed til at høre kvindernes historier, som derved blev bragt i en række medier.

En af kvinderne var gift med en af oprørslederne fra Darfur. Hun kunne fortælle, at de fleste hospitaler var blevet bombet og udslettet - og de få hospitaler, som stod tilbage, havde ikke tilstrækkelig kapacitet til at behandle de mange patienter.

Det var dette møde med de kvinder, Nadia hidtil kun havde læst om, som inspirerede hende til at indsamle brugt hospitalsudstyr i Danmark for at sende det til Darfur.

Ved ferniseringen i Bredgade talte kulturminister Per Stig Møller for de 200 fremmødte gæster i det lille lokale. Han beskrev hendes omfattende humanitære arbejde.

Kunsteksperten Erik Guldager gennemgik sammenfald og forskelle mellem Darfurnica og Guernica.

Sopranen Liselotte Dan Schumacker sang "Kunigundes arie" fra Bernsteins Candide, som fortæller om, hvordan fremmede soldater har voldtaget hende og efterladt hende hårdt såret - en almindelig hændelse i Darfur.

I januar 2011 var der stadig omkring 4,9 millioner mennesker, der var fordrevet fra deres hjælp og henvist til at leve under umenneskelige vilkår i flygtningslejre. Mændene risikerer at blive slået ihjel, hvis de bevæger sig uden for lejrene. Kvinderne må stå for den daglige indsamling af brænde, men risikerer herved at blive ofre for brutale voldtægter. I disse lande er voldtægt nærmest værre end at blive slået ihjel. Skylden for overgrebet falder altid på kvinden, som efterfølgende risikerer at blive forstødt af sin egen familie og udstødt af klanen.

Nadia har konkluderet, at opmærksomhed må være første skridt på vejen til at få hjælpen frem til Darfur. Eftersom Paris Hiltons succes synes at skyldes, at vi - når vi igen og igen præsenteres for de samme billeder og personer - ender med at tro på, at de er vigtige, så må samme strategi kunne bruges i Darfur og andre vigtige emner, mener hun.

Billedet Darfurnica har stærke farver - og pauseskærmen fra en TV-skærm fylder en del af maleriets højre side. Et hvidt kors er også fra en pauseskærm, men opfattes for os i Vesten naturligvis også som et dødens symbol. Billedet er et virvar af indtryk, svarende til nutidens billedverden i underholdningsbranchen.

Når fejl ikke bliver rettet og kritik ikke bliver accepteret - i hospitalsvæsenet

2010-12-25T04:02:00.000-08:00

Når man skal vurdere et hospitalsvæsen er et af de ting, man kan se på, om fejl bliver årsag til, at fejlen bliver markeret, så den samme fejl kan undgås i fremtiden. Alternativet, at man ignorerer fejlen, betyder selvsagt, at risikoen for at gentage fejlen ikke nedsættes, selv om fejlen er blevet opdaget. For nylig var der i en journal på Rigshospitalet noteret noget forkert vedrørende, hvor på kroppen patienten var syg, og da lægen opdagede det, blev denne fejl i journalen ikke rettet - fejlen fik lov at stå. Dette virker ikke tillidsvækkende - uanset om lægen har vurderet i det konkrete tilfælde, at man nok ville opdage fejlen før operationen. Fejlen skyldes jo nemlig, at en eller anden ikke har læst korrektur, og derfor nok heller ikke vil gøre det godt nok fremover.

Et andet aspekt, som ikke virker tillidsvækkende, var den sag for nylig, hvor Henrik Leffers blev afskediget som forskningsleder på Rigshospitalet - det er sket lige efter at han har sagt om sin opdagelse af, at hovedpinepiller (Panodil) formentlig er mere afgørende for hormonpåvirkningen af fosteret end hormonstofferne i hudcreme, kosmetik osv. Hans forsking er blevet anerkendt som grundig, men alligevel er han altså blevet afskediget. Hvordan kan det forklares?

Han mener selv, at afdelingen for Reproduktion og Vækst på Rigshospitalet ønsker at beskytte sig mod fremover at få skåret i forskningsmidler til afdelingens forskning, fordi denne forskning bygger på de andre teorier om årsager til hormonskader på fostre, og som Henrik Leffers altså nu på baggrund af sin forskning mener er af underordnet betydning. Man kan naturligvis ikke have en afdelingsleder, som mener at afdelingens forskning er ligegyldig. Men på den anden side virker det ikke betryggende, at man afskediger en forsker, fordi denne person via sin forskning netop får denne opfattelse.

Løsningen burde være at lave to afdelinger i afdelingen, og så lade dem lave forskning ud fra hver sin opfattelse - nu, da begge synspunkter ifølge den anerkendte hormonforsker Professor Richard Sharpe faktisk er relevante. Richard Sharpe mener, at det snarere er tale om et både-og end om et enten-eller, altså at hormonskaderne på fostre kan tænkes at skyldes såvel hovedpinepiller som hormonlignende stoffer i "miljøet".

Henrik Leffers mener derimod, at den øgede brug af hovedpinepiller i sig selv kan forklare stigningen i hormonafhængige skader på fostre. Dette får vi måske nu aldrig en opklaring af, og det ville da ellers have været meget nærliggende at lave en afdeling til Henrik Leffers til at påvise, om denne hans teori er korrekt. Man kunne jo starte med at spørge mødrene, om de faktisk har taget hovedpinepiller under deres graviditet - og måske også tiden før.

Man kommer i denne sag til at tænke tilbage på en sag om en svensk hjertekirurg, som også blev afskediget fra Rigshospitalet - og også i dette tilfælde ikke på grund af, at han var faglig dårlig, men måske netop fordi han var faglig god, og man ikke ville høre på kritik.

Da Sharm El Sheikh fik navneforandring til "Sharm el Shark"

2010-12-06T13:29:00.000-08:00

I øjeblikket angribes turister i "Sharm el Shark". En dansk ingeniør var et par meter fra at blive angrebet - og en belgisk kvinde i samme turistgruppe boksede mod hajen, indtil den opgav i første omgang - men da gruppen reddede sig op på et fladt stykke med koraller angreb hajen igen på lavt vand. En af de andre dage døde en tysk turist, og flere er blevet såret meget alvorligt inden for få dage. Det er meget usædvanligt siger hajeksperter - og foreslår, at det skyldes, at man fodrer hajer med geder for at turisterne kan få set en haj på deres turistferie. Det er jo så ikke så klogt, når der også er badegæster i området.

Hajeksperter anbefaler at man bevarer roen - holder hjertet i ro, ser hajen lige i øjnene, vender front mod hajen hele tiden, og hvis den angriber, så skal man banke på den med hænder og fødder. Bask ikke i vandet, og blev ikke urolig, endsige panisk. Disse råd indgår vist ikke i introduktionsvelkomsten til turisterne, når de ankommer. Det er nok heller ikke helt let at undgå at panikke.

Det man kan lære af den aktuelle hajsituation i den ægyptiske dykkerferieby er, at man ikke skal forvente at blive advaret af de ægyptiske myndigheder. Ganske vist blev der udstedt badeforbud og dykkerforbud, men folk fik at vide, at det skyldtes høje bølger - eller "store fisk".

I øvrigt - hvad er muligheden for at forsvare sig mod en haj? Man kan læse om, at hajer kan jages væk med magnetiske stoffer (bariumferrit, neodymium-jern-borid og andre sjældne-jordarter-magneter), elektropositive metaller (som i saltvand giver tilstrækkelig Volt-spænding til at jage hajen væk), haj-flugtferomoner eller specielle stoffer fra døde hajer. Det bruges ikke i praksis af turister - men ville det være muligt?

Det formodes, at hajangrebene kommer fra Hvidtippet haj (Oceanic Whitetipped Shark), der ikke må forveksles med Hvidnæset haj, Hvidtippet revhaj eller den spektakulære Hvid haj (Stor hvid haj, Menneskehaj), som er andre arter. Danske fiskenavne kan ses her.

Læs mere om haj-afvisende midler på Internettet

Uglesiden (niveaudelte tekster til skoleelever) nu på wiki-basis!

2010-11-22T06:34:00.000-08:00

Kik ind på http://www.uglesiden.wikispaces.com/.

Jeg vil meget gerne have bidragydere til siden.

Siden er en wiki-side. Det er derfor let at rette og tilføje noget. (Man skal dog oprette sig som medlem, før man kan redigere siden).

Det er tanken, at alle emner inden for naturvidenskab behandles på siden.

Det er også tanken, at siden er en blandet dansk/engelsk version, med links til hinandens parallelsider.

Gå ind på planter -> blågrønalger for at se, hvordan siden fungerer.

Med venlig hilsen
Ole Terney, http://www.bionyt.dk/

Biologiundervisning i folkeskolen

2010-11-09T03:18:00.000-08:00

Ifølge en undersøgelse fra et par år siden var der på hver femte folkeskole ingen af de lærere, som underviste i biologi, som havde liniefag i biologi fra seminariet.

Halvdelen af disse skoler havde ganske vist en sådan lærer på skolen, men som så blot ikke underviste i emnet det pågældende år på skolen.

Jeg har netop været ude på en række skoler, og fik her det umiddelbare indtryk, at der er meget stor forskel på elevernes interesse for biologi, og at der synes at være en sammenhæng mellem lærernes interesse for emnet og elevernes interesse for emnet. Kan det undre nogen?

I øvrigt viste en undersøgelse, at 4 ud af 10 skoleledere ikke mente, at der var behov for efteruddannelse i biologi af nogen som helst lærer blandt deres skoles folkeskolelærere.

2010-10-18T15:26:00.000-07:00

Jeg har netop startet projekt: WEBSIDER FOR FOLKESKOLE OG GYMNASIUM PÅ GRUNDLAG AF BIONYT.DK

Projektet er affødt af etableringen af projektfrivillig.dk.

Projektet henvender sig bl.a. til unge under uddannelse: Når den unge har arbejdet som frivillig i 20 timer kan han/hun ifølge projektfrivillig.dk få et bevis for at have arbejdet frivilligt i en forening. Det kan den unge få glæde af, når der skal søges om praktikplads eller arbejde.

Interesserede - heriblandt altså unge under uddannelse - kan ved at deltage i projektet være med til at gøre naturvidenskab spændende for folkeskole-børn og gymnasie-ungdom. Projektet går ud på at opbygge en hjemmeside-portal med niveaudelte tekster, samt spørgsmål, svar og billeder mv. om natur, teknik og biologisk-relevante emner i bred forstand.

Enhver interesseret kan være med. Det gælder f.eks. den, der er interesseret i naturvidenskab eller kender til websidedesign eller har lyst til at praktisere markedsføring eller fundraising eller er god til engelsk eller andre sprog - eller elsker at tage billeder eller lave animationer...

Baggrunden er ideen om, at non-profit tidsskriftet BioNyt Videnskabens Verden gerne vil lave en webside/webportal, der henvender sig til folkeskoleelever og gymnasie-ungdom på forskellige niveauer, f.eks. med 7 sværhedsgrader (inspireret af websiden danske-dyr.dk, der har 4 niveauer).

BioNyt Videnskabens Verden er her i 2010 blevet udgivet i 30 år, og har for tiden 668 abonnenter - f.eks. stort set alle gymnasierne.

Projektet skal etableres med webside-design, markedsføring over for skolerne, og etablering af samarbejdsaftaler med f.eks. engelsksprogede websider.

Websiderne kan have lyd/tale, video, (oversættelser af) animationer, illustrationer, quiz/opgaver, spørgsmål og svar.

Emnerne er biologi, medicin, sundhed, natur, teknik, historie set fra biologisk vinkel, samfundsforhold set fra biologisk vinkel osv. (alle fag kan ses fra en biologisk vinkel).

Muligheden for at lave versioner af siderne på forskellige sprog bør også overvejes. Det vil kunne bruges af tosprogede, og vil naturligvis via Internettet kunne bruges af børn og unge i andre lande. Billeder og video samt animationer kan selvfølgelig genbruges til websiderne på andre sprog.

Der er masser af tekstmateriale til rådighed - dels på hjemmesiden bionyt.dk dels i bladet BioNyt Videnskabens Verden gennem 30 år.

Hjemmesidens adresse vil være http://www.uglesiden.dk/.

Designet af hjemmesiden pågår stadig. Men allerede nu kan indhold fyldes på. Sideløbende skal hjemmesiden markedsføres overfor skoler mv og fundraising kan igangsættes allerede nu.

HVIS DU HAR LYST TIL AT DELTAGE SOM FRIVILLIG I DETTE PROJEKT, SÅ MELD DIG (SE EMAIL NEDERST I DENNE ARTIKEL).

BESKRIVELSE AF PROJEKTET:

Websiderne skal have niveau-deling (meget let, let, svær osv.)

Eksempler kan ses her

Websiderne skal have tema-inddeling (afhængig af emnet).

Eksempler kan ses her: beskrivelsen af grøn frø (gå til krybdyr/padder->frøer osv.)

Websiderne skal omhandle f.eks. astronomi, alger, stamceller osv. - men også historie, samfundsfag osv. f.eks. historisk udvikling af den biologiske videnskab

Websiderne skal have billeder og animationer der kan forklare ting, f.eks. blodtyperne

Websiderne skal henvende sig til forskellige klassetrin, samt til ikke-læsere (oplæst tekst) og til ikke-dansktalende (tekster på andre sprog)

Websiderne kan oversættes til andre sprog og derfor bruges i andre lande.

Der kan være quizzer, opgaver, kontrolspørgsmål, "eksaminer", gå-på-opdagelse, spørgsmål/svar osv.

Her er eksempler på, hvordan du kan hjælpe:

Du kender til webdesign! Du kan så hjælpe med opbygning af siden - enten med overordnet design, med specielle features, eller med administration af siden.

Vi vil gerne afprøve forskellige webdesign-platforme, såsom Joomla, Drupal og andre.

Du kender til fundraising! Du kan så hjælpe med at finde fonde osv., indhente oplysninger om disses form og ønsker, og hjælpe med at udforme ansøgninger til disse.

Du kender til markedsføring! Du kan så hjælpe med udbrede kendskabet til siden overfor f.eks. skoler.

Du kender til foto! Du kan så hjælpe med finde billeder på internettet, som vi må bruge, eller fra organisationer mv.

Du kender til animationer! Du kan så hjælpe med udarbejde animationer, eller finde animationer på internettet som vi må bruge, og tilrette dem.

Du kender til et fagområde! Du kan så hjælpe med at udarbejde tekster på forskellige sværhedstrin. Alle fagområder, som kan gives en biologisk vinkel, er relevante. F.eks. Historie set fra biologisk vinkel (den historiske udvikling af naturvidenskaben). Astronomi set fra biologisk vinkel (Hvorfra kommer stoffet, som opbygger det biologiske liv?). Desuden naturligvis medicin, landbrug, kemi, fysik osv. Også matematik (undervisning i matematik ud fra biologiske eksempler). Idrætsbiologi.

Du kender til sprog! Du kan hjælpe med at oversætte teksterne og animationerne til eller fra andre sprog. Sider på andre sprog vil så også bruges af ikke-dansktalende.

Du kender til korrekturlæsning! Du kan hjælpe med at kontrollere teksterne.

Du kender til børn og unge! Du kan hjælpe med at vurdere teksternes egnethed til børn. Du kan også udarbejde versioner af en tekst, som er rettet mod forskellige aldersgrupper mv.

Du kender til andet! Du kan hjælpe med at lave quizzer, øvelser, forsøg, ekskursionsforslag, pædagogiske tip, osv.osv.

Skriv til:

bionyt@gmail.com

Alger på bordet

2010-10-09T09:12:00.000-07:00

Alger er kommet på dagsordenen.

De fine restauranter har nu tang på menuen. Der holdes København-kongres om tang til køkkenet. Danmarks Radio har netop bragt en lang udsendelse om alger og tang.

Der skal dyrkes Søsalat-tang til biomasseproduktion og andet. Danske forskere skal undersøge, hvordan tang og andre alger kan udnyttes bedst.

Jeg har skrevet 56 sider til BioNyt Videnskabens Verden om alger og tang (tang er blot en praktisk betegnelse for store alger). Og jeg må sige, at emnet faktisk er spændende - og at det er meget overraskende, så lidt vi her i Danmark hidtil har interesseret os for alger og tang. Ude i verden udgør tanghøst en meget stor andel af den samlede høst fra havet.

Alger repræsenterer en mulighed for alternativ olieproduktion uden de risici, som anvendelse af fossil olie indebærer i form af ulykker som i Den Mexicanske Golf, udemokratiske statsdannelser og krige, og uden det pres på landressourcerne, som planter-til-biomasse medfører.

Tang har medicinske potentialer. De industrielle potentialer har været udnyttet længe, men mange flere udnyttelsesmuligheder står åbne.

Alger er fremtiden, selv om de kan være dyre at producere lige nu - hvilket skyldes manglende viden om, hvordan man bedst dyrker og høster alger, samt at man sammenligner med fossil olie uden at medregne alle omkostningerne ved den fossile olies udnyttelse.

BioNyt om alger er nr. 149/150 (et tema-dobbeltnr.). www.bionyt.dk/alger

Skolers størrelse - hvilken betydning har det?

2010-09-27T14:38:00.000-07:00

Jeg var ude på en folkeskole. Der var 100 elever i skolen, og alle eleverne kunne være i det samme klasseværelse. Jeg talte i halvanden time, og der var rimeligt stille undervejs. Der var pænt mange spørgsmål - hvor jeg bad eleverne sige deres navn, og næsten alle huskede det, før de stillede deres spørgsmål. Det var fra 0. klasse (9 elever) til 6. klasse.

Man fortalte mig, at der var mange skoler, som sendte deres problembørn til skolen. Eller forældrene flyttede til skolens område, hvis deres børn ikke trivedes i de større skoler. Kommunen havde besluttet ikke at nedlægge skolen - bl.a. ud fra en erkendelse af, at hvis de gjorde det, ville de jo få flere problembørn i de andre skoler.

Jeg kom til at tænke på, at selv i et økonomisk regnestykke - hvor man ikke tænker på, om det kan være problematisk at være problembarn under opvæksten - måske ikke kommer til at spare noget. Der er de ekstra lønninger til at håndtere problembørnene, der er følgerne af de forstyrrelser, som problembørnene påfører andre elever i klassen, der er den måske livslange virkning af, at disse andre børn altså er blevet forstyrret i deres barndoms undervisningstimer, og der er den måske livslange virkning af at have været problembarn i skoleårene. Er der nogen, som prøver at danne sig et skøn over sådanne komplicerede regnestykker, før man nedlægger skoler?

Der kan vel også være modsatte faktorer - måske har større skoler muligheder for at ansætte flere specialister, måske påvirker de større skoler eleverne, så de har bedre muligheder for at finde ligesindede med specialinteresser osv. Måske har det betydning, at de store skoler har større ressourcer.

I den lille skole kender alle eleverne måske de 100 andre elever - i den store skole kender de måske kun eleverne i deres egne klasse. Kan man overhovedet sammenligne en skole med en anden. Er det overhovedet størrelsen af skolen, som det kommer an på?

BioNyt Videnskabens Verden har udgivet et temanummer om alger.

2010-09-17T09:13:00.000-07:00

BioNyt Videnskabens Verden har udgivet et temanummer om alger. Med udgangspunkt i olieudslippet i Den Mexicanske Golf konstaterer bladet, at fossil olie medfører uheld og krige – og spørger, om alger kan levere en mere sikker olie.

Alger danner selv olie – faktisk er meget af den fossile olie oprindelig alger. Nogle alger er ekstremt gode til at lave olie – hos en mikroskopisk grønalge er over 90% af tørstoffet fedtstoffer.

Ifølge nogle fremskrivninger forventer man, at udviklingen vil gå fra 3 millioner liter algeolieproduktion i år 2011 til 22.000 millioner liter i år 2025 globalt.

Måske kan alger dyrkes i Danmark – f.eks. tang, såsom Søsalat. En række danske institutioner er i gang med at undersøge sådanne tanker – og har fået millionstøtte hertil.

Danmark har specielle forudsætninger – bl.a. særligt kendskab til biogas-produktion, samt know-how om, hvordan organismer kan dyrkes, og hvordan stoffer kan udvindes.

På det seneste er der blevet fokuseret på brugen af tang i mad. Kendte danske kokke har kastet sig over dette nye tema i dansk madkultur, og fødevareindustrien er også interesseret.

Alger indeholder en rigdom af stoffer, hvoraf nogle vil kunne udnyttes til lægevidenskabelige formål og andre vil kunne bruges til industrielle formål i bred forstand.

Alger kan være giftige – men tang er ikke giftige, og faktisk har tang mange gode egenskaber. Måske var tang ligefrem vigtige for menneskets tidlige evolution, fordi menneskets store hjerne næppe ville kunne være blevet udviklet uden adgang til marine fødeemner.

Tang kan visse steder i verden høstes ved blot at samle tangen op i tidevandszonen, men mange steder sker der en egentlig dyrkning af tang, og dyrkningen er blevet effektiviseret på forskellige måder. Alger kan også dyrkes i bioreaktorer, enten med lystilgang eller i mørke.
Der er mange fordele ved alger – bl.a. vokser de meget hurtigere end landplanter, og de lægger ikke beslag på den sparsomme muldjord og ferskvand og kræver ikke, at man fælder regnskovene.

Der er meget at lære, før man har fundet en optimal dyrkningsform og lært at udnytte algerne rigtigt. Men alger repræsenterer fremtiden.
Temanummeret er på 56 storsider (A4), og kan købes hos www.bionyt.dk. Algebladet kan købes her: http://www.bionyt.dk/alger/.

Supplerende oplysninger om alger – bl.a. spørgsmål/svar om alger – kan findes på http://www.bionyt.dk/alger/ for bladets abonnenter.

BioNyt Videnskabens Verden er i 2010 udkommet i 30 år.

Danmarks natur 2010 - om tabet af biologisk mangfoldighed

2010-09-06T15:10:00.000-07:00

Min nabos fætter har en skov. Han havde tænkt sig, at noget af skoven kunne få lov at ligge som naturskov. Det måtte han ikke - han blev tvunget til at skrive under på, at han ville dyrke skoven intensivt.

Det fik mig til at tænke på, at da jeg her i sommers kørte rundt i Danmark, var det påfaldende, at det er de samme grøftekantsplanter, som man ser igen og igen, manglen på lærkesang og flaksende viber, manglen på summen og svirren af insekter - i forhold til, hvordan jeg husker det. Det går - trods politiske løfter om det modsatte - stadig tilbage for naturen i Danmark. Det fremgår også af en ny rapport fra naturorganisationerne i Danmark.

Strandbeskyttelsen undergraves politisk. De fredede områder mangler pleje og tilsyn. De beskyttede naturtyper forsømmes. Stigende jordpriser gør det sværere for naturforvaltningen. Kommunalreformens løfter er ikke blevet indfriet på naturområdet. De særlige Natura-2000 områder er i tilbagegang. Skovene er biodiversitetsmæssigt i tilbagegang - og er gået fra lysåbne, fugtige skove til mørke, tørre driftsskove, der er fattige på arter.

Biodiversiteten i danske have er på retur på grund af næringsbelastning, iltsvind og skadeligt fiskeri - det gælder f.eks. muslingebankerne, ålegræsskovene og tangskovene.

En række pattedyrarter trues af øget fragmentering af levestederne og invensivt landbrug. Fuglelivet på enge, lysåbne landskaber og i agerlandet er i hastig tilbagegang. (Rovfugle og svømmefugle er dog i fremgang).

Flere fiskebestande er voldsomt overfiskede (f.eks. ål og torsk) - og enkelte arter er på randen af udryddelse. (Nogle fiskearter er i fremgang).

Padderne gik voldsomt tilbage indtil 1988, hvor en række vandhulsprojekter fik vendt udviklingen - men kommunalreformen vil betyde tilbagegang, især i udkantskommuner. Hver fjerde danske insekt står på Rødlisten. Arter fra gammel skov og næringsfattige, lysåbne lokaliteter er mest truet. (Insekter i vandløb er i fremgang på grund af forbedret vandmiljø gennem de senere år). Mange plantearter trues af overgødning, tilgroning og ødelæggelse af småbiotoper. En del storsvampe trues af drænede skove og tilførsel af kvælstofgødning via luften, samt manglende pleje af åbne naturtyper. Laver presses af luftbåren ammoniak, intensiv skovdrift og tilgroning af heder og klitheder.

Når det fortsat går tilbage for dansk natur skyldes det, at landbrug og skovbrug og myndighedernes naturforvaltning ikke tager tilstrækkeligt hensyn til biodiversiteten. EU besluttede i 2001, at tilbagegangen af biodiversiteten skulle stoppes. I Danmark er dette mislykkedes.

Kilde: Publikationen "Danmarks natur 2010 - om tabet af biologisk mangfoldighed", udgivet af Det Grønne Kontaktudvalg - naturforeningerne i Danmark (gratis på http://static.webproof.com/pageflip/336/13931); pris: 45 kr i www.naturbutikken.dk, støttet af Aage V. Jensens Fonde.

Hukommelse og skolen

2010-09-01T16:06:00.000-07:00

Pædagogisk konsulent Cand. psych. og forsker på bl.a. Danmarks Pædagogiske Institut, Københavns Universitet og Danmarks Lærerhøjskole Sten Clod Poulsen skrev i Politiken 28. aug. 2010 sekt.3 s.1 artiklen ”Undskyld!”: ”Jeg var en af dem, der gik forrest for at promovere tværfaglighed og projektpædagogik. Vi sejrede os ihjel, fordi fagligheden tabte i den uigennemtænkte revolution mod Den Sorte Skole. Det lider de nuærende elevgenerationer under. Vi begik en stor fejl. Beklager!”. ”Vi har smadret Den Sorte Skole og smidt barnet ud med badevandet og triumferet bagefter. Det er en katastrofe”.

Jeg var selv overrasket over - under et besøg på Danmarks Pædagogiske Universitet - at det ikke lykkedes mig at finde nogen, som interesserede sig specielt for hukommelsen. Jeg ledte efter nogen, som kunne være interesseret i husketeknik, men jeg kan nu læse forklaringen på den manglende interesse i hukommelse i undervisningssammenhæng i Sten Clod Poulsens modige artikel - det er sjældent at nogen offentlig vedgår sig at have taget fejl. Han skriver: ”Vi har nemlig fortrængt hukommelsens betydning for læring”. ”Det er rent ud en idiotisk fejltagelse i dansk, moderne skoleundervisning at stille hukommelse og forståelse op som uforenelige modsætninger. Læring via hukommelsen er i Danmark brændemærket som ”Den Sorte Skole” og udskreget som reaktionær pædagogisk undertrykkelse af elever, kursister og studerende. Læring via forståelse og selvaktivitet er det gyldne mantra i folkeskolen, gymnasiereformen og de mellemlange og videregående uddannelser. Men dette er en katastrofal fejlforståelse”. ”Grundlæggende, enkeltfaglige skolekundskaber er ikke modsætningen til selvstændig indsigt, de er forudsætningen for selvstændig indsigt”.

Hvis man lagde mere vægt på at kunne huske, vil man kunne få nytte af husketeknik. Forskere har om husketeknik skrevet, at brug af husketeknik kan give elever den opdagelse, at de kan styre deres egen mentale aktivitet.

I læserspalterne har der siden været nogle indlæg, bl.a. en sprog-underviser på universitetet, som skriver at de nye studerende ikke kender til at analysere en sætning, så man nu har indført en slags før-universitet undervisning for de studerende. Og nogle, som bare synes at Sten Clod Poulsen tager fejl. Jeg synes nu ikke han tager fejl i sin opfattelse af, at hukommelse er en forudsætning for forståelse i rigtig mange sammenhænge.

Isbjørne og klimaændringer

2010-08-23T13:51:00.000-07:00

Her for tiden kommer det ene skybrud efter det andet, og i Pakistan er 17 mill. mennesker berørt af enorme oversvømmelser, som også kan få sikkerhedspolitiske virkninger for resten af verden.

Arkæolog Jens Fog Jensen fra Nationalmuseet blev den 31. juli 2010 angrebet af en ung isbjørnehan under feltarbejde på Clavering Ø ved Forskningsstation Zackenberg i Nordøstgrønland. Det lykkedes hans kollega, forskningsprofessor Bjarne Grønnow, at dræbe dyret med tre riffelskud, og forskeren slap fra angrebet med bidsår og flænger i ben og arme og uden varige mén. Der er en usædvanlig forekomst af isbjørne i området. Varmere klima med mindre havis må være årsagen. Det er sult, der driver en isbjørn til at angribe mennesker. Samme uge havde en anden, voksen bjørn passet forskere fra Grønlands Naturinstitut og DMU op på lokaliteten Sandøen i fjorden, men den blev skræmt væk.

I 2009 blev der observeret tre isbjørne ved forskningsstationen, men ellers er det flere år siden, man har set isbjørne ved Zackenberg. Denne bjørn er gået direkte efter Jens Fog Jensen, der var optaget af sine notater, men heldigvis lykkedes det for hans kollega at opdage dyret, og få skudt den i sidste øjeblik.
Obduktion viste, at den unge hanisbjørn kun havde tang i maven. Isbjørne kan jage ringsæler på isen, hvorimod der ikke er meget føde at komme efter på land, kun lidt bær, tang og måske en fugleunge eller et ådsel - det batter ikke noget for et så stort dyr.

I Arktisk Canada er det ikke usædvanligt at få besøg af isbjørne flere gange i døgnet i en lejr. Men alligevel lykkes det altid at skræmme dyrene væk med de rigtige skræmmemidler og undgå at skyde dem. Men sulten kan overskygge, at de normalt undgår kontakt.

Spørgsmålet er, om arten kan overleve. US Geological Survey har vurderet, at totredjedele af den nuværende isbjørnebestand vil være forsvundet i midten af dette århundrede, hvis isen i Arktis fortsætter med at forsvinde i samme hastighed, som det er sket gennem de seneste årtier. Den aktuelle episode skete netop på den årstid – august og september – hvor der er mindst havis, og hvor det derfor er sværest for isbjørnene at fange sæler ved Østgrønland. Sælerne er lettest tilgængelige om foråret og tidlig sommer, hvor de soler sig på isen.

På et turisttur så 45 svenske turister i juli 2010 hele 19 isbjørne ved Svalbard - men for et par år siden så danske ornithologer og gymnasielærere ikke mindre end 55 isbjørne på et tilsvarende besøg på Svalbard. Isbjørnene kunne ikke komme fra Svalbard på grund af den manglende is. Turistmæssigt synes Svalbard nu at være sikker for at se isbjørne. De svenske turister så isbjørn med to unger og en isbjørn, som forgæves forsøgte at fange en sæl i vandet. Men baggrunden for de mange fine isbjørnebilleder, som turisterne kunne hjembringe, er ikke så rar at tænke på.

Wikipedia-aktive

2010-08-14T17:45:00.000-07:00

Jeg var til et af de månedlige møder, som aktive folk på Wikipedia afholder i København. En mand, som til daglig er buschauffør i Århus, havde taget hele vejen til København for at mødes med nogle af de aktive folk på dette fantastiske medie, som alle frit kan rette og tilføje tekst i, og hvor der derfor også må være nogen, som er villige til at slette misforståelser, drillerier og det, der er værre.

Den særlig aktive kreds tæller måske i størrelsesordenen 50 personer i Danmark, hvilket naturligvis er et lille antal i forhold til andre sprogområder. De skal så forsøge at dække informationer af alle slags - fra jernbanestationer til guldalderens historie. De 7 personer, som mødte frem denne gang, var spændende at møde. Snakken gik let, og ethvert emne kunne gøres til genstand for en god samtale. Spændende, videbegærlige mennesker.

Wikipedia er fantastisk. Prøv f.eks. at gå ind på den engelsksprogede version og søg på olieudslippet i Den Mexicanske Golf. Det er langt mere end et leksikon. Selv til den danske wikipedia kommer der data ind flere gange i minuttet døgnet rundt, fik jeg at vide. Alligevel går der højst et døgn før nye tilføjelser er blevet vurderet og evt. rettet eller slettet. Ofte sker det efter få minutter.

Trods sin ganske imponerende størrelse er den danske sprogversion stadig meget lille i forhold til f.eks. den tyske og den engelske. Det kan altså i høj grad betale sig at lede lidt i de andre sprogversioner også - og robotter forsøger at lave automatiske links til andre sprogversioners omtale af det samme emne.

Alger er blevet aktuelle

2010-08-04T08:01:00.001-07:00

Jeg arbejder i øjeblikket på et nummer om alger. Det bliver BioNyt Videnskabens Verden nr. 149. Emnet er langt mere interessant, end jeg umiddelbart troede. Der er også mange vinkler, f.eks. alger til bioenergi og tang til spisning samt medicinske virkninger og industrielle anvendelser. Samt danske vinkler, idet det viser sig, at man sørme har givet penge til dansk forskning i alger. Jeg synes ellers man mest hører om, at der bliver skåret ned på forskerstillingerne på universitetet, i hvert fald i København. Man har sandelig også givet penge til praktiske forsøg med anvendelse af alger til energi. Men ved nærmere studier viser det sig, at der ude i verden afsættes kolossale midler til sådan udnyttelse af alger.