tag:blogger.com,1999:blog-90957785644600514742024-02-06T22:13:20.670-08:00Ole TerneyJeg er biolog og redaktør af tidsskriftet BioNyt Videnskabens Verden - om aktuel international forskning og viden. Jeg skriver om emner og tanker, som optager mig lige nu.Ole Terneyhttp://www.blogger.com/profile/18021170616796148642noreply@blogger.comBlogger33125tag:blogger.com,1999:blog-9095778564460051474.post-42554717836458592822019-05-26T04:00:00.004-07:002019-05-26T04:00:23.334-07:00Greta Thunberg holdt tale for første gang i Danmark ved Klimamarchen 25. maj 2019. Hør hele hendes stærke tale her:<br />
<a href="https://youtu.be/TusODZVUee0" style="background: rgb(255, 255, 255); border: 0px; color: #167ac6; cursor: pointer; font-family: "YouTube Noto", Roboto, arial, sans-serif; font-size: 11px; margin: 0px; padding: 0px; text-decoration-line: none;" target="_blank">https://youtu.be/TusODZVUee0</a>Ole Terneyhttp://www.blogger.com/profile/18021170616796148642noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9095778564460051474.post-78708591440861365232015-11-23T15:21:00.002-08:002015-11-23T15:29:07.412-08:00Foredrag på skoler om SPISELIGE INSEKTER<br />
Dejligt med positiv evaluering af mine foredrag om spiselige insekter på danske skoler i forbindelse med DANSK NATURVIDENSKABSFESTIVAL - Jeg håber at det kan få andre skoler til at bestille et foredrag, så vi kan udbrede kendskabet til spiselige insekter.<br />
<br />
(Foredrag 17522: Spiselige insekter - fremtidens mad af Ole Terney, Dansk Naturvidenskabsfestival sep. 2015)<br />
<br />
Evaluering af: Birgitte Erenskjold Fog, Humlebæk Skole, Afd. Baunebjerg, HUMLEBÆK:<br />
Spørgsmål 1: På en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst, hvor vil du så placere foredragets indhold og dets relevans for eleverne?<br />
<i>Svaret er 5</i><br />
<br />
Spørgsmål 2: På en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst, hvor vil du så placere foredragsholderens evne til at fortælle eleverne den gode historie om sit fag og begejstre dem?<br />
<i>Svaret er 5</i><br />
<br />
Spørgsmål 3: Hvad var det bedste ved foredraget?<br />
<i>Ole havde spiselige insekter med og havde meget viden om sit felt</i><br />
<br />
Spørgsmål 4: Hvad kunne være gjort bedre?<br />
<i>Intet, han følger op efter han er kommet hjem</i><br />
<br />
Spørgsmål 5: Hvad var elevernes reaktion på foredraget?<br />
<i>Meget positive og engagerede, vi har besluttet os for at arbejde videre med emnet</i><br />
<br />
Spørgsmål 6: Har du kommentarer, ris eller ros til foredragsordningen: Videnskaben på Besøg?<br />
<i>Kun ros, masse af ros og endnu mere ros.</i><br />
===<br />
<br />
SAMSØ: <i>Eleverne syntes, at det var spændende - især med smagsprøverne.</i><br />
<i>Jacob Mohr Nielsen, Onsbjerg Lilleskole (Samsø)</i><br />
<br />
VIBORG: Hvad var det bedste ved foredraget?<br />
<i>At der var smagsprøver på insekter. Desuden var det godt med små skriftlige oplæg om insekter, som fik eleverne i gang med at tænke og komme med mundtlige tilbagemeldinger. Vi vil gerne have ham på besøg igen. Line Hviid, Søndre Skole (Viborg)</i><br />
<br />
KONGERSLEV: Hvad var det bedste ved foredraget?<br />
<i>At eleverne fik lov til, og at de have lyst til at smage på insekter. Det har været interessant. Mette Samuelsen, Kongerslev Skole (Kongerslev)</i><br />
<br />
NÆSTVED: Hvad var det bedste ved foredraget?<br />
<i>At der faktisk var smagsprøver på insekterne! Det var stort og optager stadig eleverne meget! De var meget optaget af det og endte med også i indskolingen at "lave deres egne opskrifter" på spiselige insekter med tilhørende plakater. Fantastisk mulighed for en fattig kommune og skole for at vise eleverne, hvad verden også er. Suzie Auener, Kildemarksskolen (Næstved)</i><br />
<br />
HÅRLEV: Hvad var det bedste ved foredraget?<br />
<i>Rigtig meget og grundig information om emnet. Ros for at stille sig til rådighed og bruge tid på at bringe viden ud på skolerne. Line Karlshøj, Hotherskolen (Hårlev syd for Strøby Egede, Køge)</i><br />
<br />
KØBENHAVN: Hvad var det bedste ved foredraget?<br />
<i>Alle hans billeder og at eleverne fik lov at spise nogle insekter. Eleverne syntes at det var spændende. Har du kommentarer, ris eller ros til foredragsordningen: Videnskaben på Besøg? Kun ros - fantastisk at vi får så mange spændende foredragsholdere. Vil</i><br />
<i>gerne forsætte igen til næste år!</i><br />
<i>Nancy Staur, Copenhagen City School</i><br />
<br />
<b><span class="Apple-style-span" style="color: red;">FOREDRAG OM SPISELIGE INSEKTER</span></b><br />
<b><span class="Apple-style-span" style="color: red;">kan bestilles her: bionyt @ gmail.com (tlf./sms: +45 21729908)</span></b><!--21729908--><br />
<div>
<br /></div>
<br />
<span class="Apple-style-span" style="color: #141823; font-family: "helvetica" , "arial" , sans-serif; font-size: 24px; line-height: 19px;">
</span>Ole Terneyhttp://www.blogger.com/profile/18021170616796148642noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9095778564460051474.post-26854658093951579162015-11-09T07:48:00.001-08:002015-11-09T07:48:21.938-08:00Jeg er i TV2 kl 19 i aften mandag 9.nov. 2015, hvor jeg får en 8. klasse på Humlebæk skole til at spise græshopper, melorme og buffaloorme stegt i smør og krydret med hvidløgssalt.Ole Terneyhttp://www.blogger.com/profile/18021170616796148642noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9095778564460051474.post-90648074270463021902015-04-29T01:08:00.001-07:002015-04-29T01:08:19.435-07:00Spiselige insekter - og behandling af fobiSpiselige insekter er nu sat på dagsordenen i Europa. I løbet af 2015 vil der komme regler på området, men allerede nu kan man i bl.a. England, Belgien, Holland og Spanien købe insekter til konsum for mennesker.<br />
<br />
BioNyt Videnskabens Verden nr. 162 er et stort temanummer om spiselige insekter. Se <a href="http://www.bionyt.dk/162" target="_blank">www.bionyt.dk/162</a>.<br />
<br />
I samme nummer af bladet gennemgås emnet "fobi mod dyr" grundigt, og der gives en kogebog for terapeutisk behandling af fobier mod dyr. Hver 17. person har en så alvorlig fobi mod et dyr, at det er et problem for personen. Hver 4.-5. person har en mindre alvorlig fobi mod et dyr.<br />
<br />
Se <a href="http://www.bionyt.dk/fobi" target="_blank">www.bionyt.dk/fobi</a>.Ole Terneyhttp://www.blogger.com/profile/18021170616796148642noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9095778564460051474.post-74217615438109095632015-03-02T14:06:00.001-08:002015-03-02T14:06:25.340-08:00Hungry insects may halve forest carbon sink capacity - environment - 02 March 2015 - New Scientist<a href="http://www.newscientist.com/article/dn27064-hungry-insects-may-halve-forest-carbon-sink-capacity.html#.VPTe0n6hko8.blogger">Hungry insects may halve forest carbon sink capacity - environment - 02 March 2015 - New Scientist</a>Ole Terneyhttp://www.blogger.com/profile/18021170616796148642noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9095778564460051474.post-66239005054940540832015-02-25T12:13:00.001-08:002015-02-25T12:13:54.364-08:00Graphene shows potential as novel anti-cancer therapeutic strategy | EurekAlert! Science News<a href="http://www.eurekalert.org/pub_releases/2015-02/uom-gsp022415.php#.VO4s_PTJJjQ.blogger">Graphene shows potential as novel anti-cancer therapeutic strategy | EurekAlert! Science News</a>Ole Terneyhttp://www.blogger.com/profile/18021170616796148642noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9095778564460051474.post-50726872453681618262015-02-25T12:02:00.001-08:002015-02-25T12:02:58.021-08:00Widely Used Food Additive Promotes Colitis, Obesity and Metabolic Syndrome, Research Shows<a href="http://www.newswise.com/articles/widely-used-food-additive-promotes-colitis-obesity-and-metabolic-syndrome-research-shows#.VO4qX4GoqFY.blogger">Widely Used Food Additive Promotes Colitis, Obesity and Metabolic Syndrome, Research Shows</a>Ole Terneyhttp://www.blogger.com/profile/18021170616796148642noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9095778564460051474.post-37745800347495727982014-09-25T16:04:00.001-07:002014-09-25T16:04:32.702-07:00Giftige svampe - og spiselige svampeIsær mennesker med asiatiske rødder risikerer at blive forgiftet af svampe, når de samler svampe i danske skove. I f.eks. Thailand er det udbredt at samle svampe, og hvide svampe anses her ofte for spiselige og posesvampe - der har meget stor lighed med vores allermest giftige svampearter - sælges ligefrem på markeder i Thailand. Posesvampe er spiselige, men igen og igen har det medført forgiftninger, når "posesvampe" samles i danske skove, for det er næsten altid de dødeligt giftige fluesvampe, der så samles her. (Og som er dødeligt giftige selv efter varmebehandlingen i køkkenet!).<br />
<br />
Arterne Snehvid Fluesvamp og Grøn Fluesvamp har meget stor lighed med de posesvampe, som thailændere kender fra hjemlandet. Situationen er den samme i Norge, hvor der i 2014-sæsonen har været adskillige forgiftninger, specielt med mennesker med asiatiske rødder:<br />
<br />
<a href="http://www.dagsavisen.no/nyemeninger/alle_meninger/cat1003/subcat1015/thread305221/#post_305221">http://www.dagsavisen.no/nyemeninger/alle_meninger/cat1003/subcat1015/thread305221/#post_305221</a><br />
<br />
De thailandske foreninger og tilsvarende asiatiske foreninger har ikke vist interesse for at uddanne deres medlemmer og har end ikke vist interesse for at oversætte og uddele de brochurer om giftige svampe, som de er blevet tilbudt.<br />
<br />
I Sønderjylland har man lavet et enkelt lille undervisningsforsøg i svampe for thailændere her i 2014. Der skal dog meget mere til. Jeg oplever på mine ture i Hareskoven, at der er mange svampeplukkere fra østlande. De har ingen egentlig viden om svampe, men bruger nogle tommelfingerregler. Så længe de holder sig til rørhatte og samler i bestemte områder kan tommelfingerreglerne faktisk fungere. Men det gør de ikke altid. Jeg så en gruppe thailændere, som havde samlet Alm.Netbladhat, som kan give blodcelle-sammenklumpninger af farlig karakter på grund af en særlig egenskab i denne svampeart. Det kan faktisk være dødeligt. Desuden har der i Danmark været flere tilfælde af de omtalte misforståelser omkring fluesvamp/posesvamp - også med dødelig udgang.<br />
<br />
Mennesker, som ikke har forståelse af begrebet "arter" inden for svampeverdenen bruger i stedet signatur-lære i et håbløst forsøg på at orientere sig i forhold til de mange svampe, som man typisk ser på en svampetur. Jeg afholder svampeture i Hareskoven hver måned året rundt, og på den seneste søndagstur blev der f.eks. fundet 110 arter på 2 timer på en tur, som startede ved Hareskov Station (hvorfra alle turene foregår; se <a href="http://www.uglesiden.wikispaces.com/hareskoven">http://www.uglesiden.wikispaces.com/hareskoven</a>).<br />
<br />
Signatur-lære hører Middelalderen til. Ikke desto mindre bruges det af folk i nutiden. Man hører ofte udsagnet "den svamp ser spiselig ud", eller det modsatte "den svamp ser giftig ud". Begge dele er noget forfærdelig sludder og vrøvl - man kan nemlig ikke SE på en svamp om den er spiselig eller giftig. Hverken form, farve, farveændring, voksested, konsistens, lugt eller smag afslører spiselighed eller giftighed. Svampens spiselighed afgøres alene af, hvilken svampeart, der er tale om. Svampearter har navne, dels danske navne, dels videnskabelige navne. De videnskabelige navne er to ord, hvor det første er slægtsnavnet, og det andet er artsnavnet (idet der typisk er mange arter inden for hver slægt).<br />
<br />
Hvis der er én regel, som gælder inden for svamperiget, så er det reglen om, at der altid er undtagelser fra "regler", når det drejer sig om spiselighed. F.eks. er ikke alle fluesvampe giftige, og ikke alle champignon'er er spiselige og ikke alle rørhatte er ugiftige - osv. osv.<br />
<br />
Konklusionen: Der bør undervises i svampekundskab - specielt i de foreninger, som retter sig mod asiatiske og østeuropæiske befolkningsgrupper, men naturligvis også over for alle andre svampesamlere. Den absolut bedste måde at lære svampe at kende på er ved at deltage på svampeekskursioner med svampekyndige. Men man kan også melde sig til kurser, hvor man lærer at bestemme svampe ud fra identifikations-nøgler (i stedet for blot at kikke billeder i bøger, hvilket er en MEGET usikker metode; de forskellige arter kendes nemlig på forskellige ting, og den ukyndige vil komme til at lægge vægt på ting, som ikke har betydning for arten - typisk f.eks. formen på svampen, og overser i den forbindelse andre, meget afgørende forskelle, såsom lamellernes farve, ringens udseende, stokbasis osv.). Dette kan man lære på svampebestemmelseskurser.<br />
<br />
Det absolut bedste er naturligvis at tilmelde sig et almindeligt kursus, men hvis dette ikke er praktisk muligt kan man tilmelde sig et online-svampebestemmelseskursus: tlf/sms: 21729908 (Ole Terney, bionyt [@] gmail.com). Et online-svampebestemmelseskursus benytter sig af videoer af svampe, som man som kursusdeltager så skal bestemme ud fra identifikationsnøgler. Derved lærer man at lægge mærke til de ting, som for den pågældende svampeslægt og de pågældende nærtbeslægtede arter er vigtige kendetegn. (Og som altså er andre ting end det, man skal lægge mærke til inden for andre svampeslægter og for andre grupper af beslægtede arter).<br />
<br />
Hvis man er en gruppe mennesker (firma / forening / vennegruppe / familie mv. ) kan man også bestille en svampeinstruktør til en svampetur. Det kan gøres her: tlf/sms: 21729908 (Ole Terney, bionyt [@] gmail.com). Der er svampe hele året, men højsæson er september. I månederne før er der færre arter, men større chance for kantareller og Karl Johan. I månederne efter er der frem til frosten sætter ind mulighed for andre spiselige arter, men også stadig mulighed for f.eks. rørhatte og lejlighedsvis endog også nogle kantareller. I vintermånederne er der også visse spisesvampe, som tåler frost. I forårsmånederne kommer morkler frem, dog kan de være svære at finde.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />Ole Terneyhttp://www.blogger.com/profile/18021170616796148642noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9095778564460051474.post-56762490563385192952014-03-05T14:36:00.001-08:002014-03-05T14:56:02.327-08:00Tekniske undersøgelser ved brand - og troen på ufejlbarlighedTV-dokumentaren, der blev sendt d. 5. marts 2014, viste hvordan politiets brandteknikere ikke har nogen uddannelse (bortset fra et 3-dages kursus en gang om året), men alligevel udtaler sig med påtaget autoritet. (Ifølge udsendelsen havde en af brandteknikerne - før det første 3-dages kursus - den forhistorie, at han var hundefører, og det er jo ingen uddannelse).<br />
<br />
Udsendelsen viste også, at beviser på at brandteknikernes antagelse om brandårsagen slet ikke ville kunne lade sig gøre i praksis (nemlig at selv tung maskinolie ikke vil kunne brænde det dybe hul i et bræddegulv fordi selv en sådan brandbar væske allerede ville brænde ud på under 1½ minut og dermed slet ikke ville kunne trænge igennem et trægulv)<br />
<br />
- og at et bevis på at der faktisk er en anden årsag til branden end den, som brandteknikerne umiddelbart antager, blot bliver ignoreret og ikke anført i den slutrapport, der udarbejdes (nemlig oplysningen om, at en ovn på stedet havde frembragt en svejseflamme-varm lysbue på grund af en dårlig kontakt)<br />
<br />
- og at det er direkte forkert, når brandteknikerne i sagen påstod, at man med vand (fra brandslangerne) kan fjerne alle rester af tunge brandbare væsker (i sagen viste ingen af de mange prøver spor efter de brandtekniske væsker, men denne årsagsforklaring blev alligevel fastholdt i den brandtekniske slutrapport)<br />
<br />
- samt at brandteknikerne bruger en lærebog, som er notorisk forkert - og i øvrigt meget mangelfuld<br />
<br />
- åbner for det spørgsmål, om så ikke også alle tidligere brandsager burde gennemgås af en brandkyndig for at finde uskyldigt dømte.<br />
<br />
Der må være mange tidligere sager, for i gennemsnit udkaldes brandtekniker-korpset til en brand om dagen i Danmark.<br />
<br />
I udsendelsen interviewedes en amerikansk ekspert som faktisk havde taget fejl engang, idet han havde følt sig sikker på, at en bestemt person måtte have påført en brand til sit hus. Denne pågældende amerikaner stod til at blive dømt til døden, fordi branden medførte flere personers død.<br />
<br />
I det pågældende tilfælde var det så utrolig heldigt, at der var et tomt nabohus med samme indretning, og som til lejligheden kunne brændes af for i praksis at tjekke, om ild i en sofa ville kunne medføre en så hurtig brand, som den sigtede påstod, at der var tale om. Det kunne den så, viste det sig, da der blev sat ild til sofaen i nabohuset.<br />
<br />
Årsagen til den voldsomme og hurtige brand skyldtes de stoffer, som sådan en sofa er lavet af. De kan danne gasser, som samler sig øverst i rummet, og bliver årsag til en meget voldsom og hurtigt forløbende brand, - og de kunstige, plastlignende stoffer kan (i modsætning til en brandbar væske) holde på varmen, så der kan opstå dybe huller i gulvplanker.<br />
<br />
Den sigtede amerikaner fik ikke alene lov at leve videre, - han blev også frikendt. Og den amerikanske ekspert blev endnu mere ekspert efter den aha-oplevelse - og blev sidenhen forfatter til brandtekniske lærebøger, som i volumen og dybde får den danske lærebog (som politiet holder hemmelig, og derfor kun kendes af journalister fra en kopi) til at ligne en tekstopgave, som en gymnasieelev kunne have lavet.<br />
<br />
Sagen rejser en række principielle spørgsmål, såsom:<br />
Burde det danske politi ikke offentliggøre deres lærebog, når nu det amerikanske politi offentliggør deres?<br />
Burde danske forsvarsadvokater ikke have adgang til den mangelfulde danske lærebog?<br />
Burde politiets mangelfulde lærebog ikke være offentlig alene af den grund, at forskere så ville kunne tjekke den for fejl?<br />
Burde journalister ikke have adgang til den, så de kan tjekke den for fejl?<br />
<br />
Dertil kan så lægges spørgsmål om uddannelsen af de tekniske brandeksperter, som man efter at have set udsendelsen ikke kan bruge ordet "ekspert" om, uden at få en mærkelig fornemmelse i munden.<br />
<br />
Men selve det forhold, at man efter at have taget fejl forbliver i fejlopfattelsen trods tydelige tegn på, at man har taget fejl, kan man jo kun undgå, hvis man har en procedure, hvor man inddrager andre personer, som ikke som udgangspunkt har taget stilling, og som derfor kan se på sagen med nye øjne.<br />
<br />
I den forgangne uge tog jeg selv fejl, og måtte bagefter undre mig over, hvor let man kan risikere at forblive i fejltagelsen. Det drejede sig såmænd bare om, at jeg kom til at gå forkert i Seattle, idet jeg kunne se vand forude og gik i den tro, at det var søen, hvorimod det faktisk var bugten. Efterfølgende kan jeg konstatere, at der var flere ting, som burde have fået mig til at skifte mening. Men når man føler sig sikker, stiller man jo ikke engang spørgsmålet, om der er et spørgsmål overhovedet. Jeg kunne efterfølgende konstatere:<br />
- at jeg gik længere end forventet<br />
- at vejen skrånede alt for meget (ned mod bugten)<br />
- at vejnavnene - omend nogle var velkendte for mig - lå forkert i forhold til hinanden<br />
Jeg tog en taxi, og protesterede da chaufføren ville køre den modsatte vej end den, jeg troede, jeg manglede at gå.<br />
<br />
Et kendt latinsk udtryk siger, at det er menneskeligt at fejle, men forkasteligt at forblive i fejltagelsen. Hvis man vil undgå det - som institution (f.eks. altså politiets brandtekniske afdeling; men det samme gælder også for det hygiejnetekniske personale på hospitaler osv.) kræver det, at der ansættes personer, som kun har til opgave at tjekke det øvrige personale for fejl, og som dekoreres under lyden af basuner, fløjter og trommer, når det lykkes for dem at finde sådanne fejlopfattelser i institutionen. <br />
<br />Ole Terneyhttp://www.blogger.com/profile/18021170616796148642noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9095778564460051474.post-74374229954280986222013-05-01T05:25:00.000-07:002013-05-01T05:25:22.556-07:00Plastkugler føles glatte mod huden - og tunge i maven på havdyrOp til 10% af plejeprodukter såsom cremer kan i virkeligheden indeholde små runde plastkugler, fremgår det af en overraskende TV-udsendelse i programmet Kontant. Overraskende, fordi ingen har hørt om denne anvendelse før. Jo, nogle udenlandske NGO'er har noteret sig dette og en enkelt dansk forskning opdagede det for nogle uger siden, men ellers var det ukendt for den almindelige befolkning og for politikerne og miljøministeren.<br />
<br />
<a href="http://www.dr.dk/dr1/kontant">http://www.dr.dk/dr1/kontant</a><br />
<br />
<br />
<div id="appbar" style="background-color: white; box-sizing: border-box; color: #222222; font-family: arial, sans-serif; font-size: small; min-width: 980px; position: static; width: 1349px; z-index: 3;">
<div id="extabar" style="margin-top: -1px; padding-top: 1px;">
<div id="topabar" style="position: relative;">
<div class="ab_tnav_wrp" style="height: 35px; margin-left: 120px;">
<div id="sbfrm_l" style="visibility: visible;">
<div id="resultStats" style="-webkit-transition: all 220ms ease-in-out; color: #999999; font-size: 13px; line-height: 35px; overflow: hidden; padding: 0px 8px 0px 16px; position: absolute; text-overflow: ellipsis; top: 0px; transition: all 220ms ease-in-out; white-space: nowrap;">
About 295,000 results<nobr> (0.12 seconds) </nobr></div>
</div>
</div>
</div>
</div>
<div>
</div>
</div>
<div class="mw" id="ucs" style="background-color: white; color: #222222; font-family: arial, sans-serif; font-size: small; max-width: 1250px;">
</div>
<div class="mw" style="background-color: white; color: #222222; font-family: arial, sans-serif; font-size: small; max-width: 1250px;">
<div id="rcnt" style="clear: both; margin-top: 3px; position: relative; zoom: 1;">
<div id="leftnavc">
</div>
<div id="center_col" style="clear: both; margin-left: 120px; margin-right: 254px; padding: 0px 8px; visibility: visible; width: 528px;">
<span id="taw" style="margin-right: 0px;"><div>
</div>
<div style="padding: 0px 8px;">
<div class="med" style="font-size: medium; margin: 0px; padding: 0px;">
</div>
</div>
</span><div class="med" id="res" role="main" style="border: 0px; font-size: medium; margin: 0px; padding: 0px 8px;">
<div id="topstuff">
</div>
<div id="search">
<h2 class="hd" style="height: 1px; overflow: hidden; position: absolute; top: -1000em; width: 1px;">
Search Results</h2>
<div id="ires" style="padding-top: 6px;">
<ol eid="aQmBUY3wOMLcswbJ7YDQBA" id="rso" style="border: 0px; margin: 0px; padding: 0px;">
<li class="g" style="border: 0px; font-size: small; line-height: 1.2; list-style: none; margin: 0px 0px 23px; padding: 0px;"><div class="rc" style="position: relative;">
<span style="float: left;"></span><h3 class="r" style="font-size: medium; font-weight: normal; margin: 0px; overflow: hidden; padding: 0px; text-overflow: ellipsis; white-space: nowrap;">
<a href="http://www.microplastics.com/" style="color: #1122cc; cursor: pointer;"><em style="font-style: normal; font-weight: bold;">Micro Plastics</em>, Inc. - Plastic Fasteners Home</a></h3>
<div class="s" style="color: #444444; max-width: 42em;">
<div class="f kv" style="color: #666666; margin-bottom: 1px; white-space: nowrap;">
<cite style="color: #009933; display: inline-block; font-size: 14px !important; font-style: normal; margin-bottom: 1px;">www.<b>microplastics</b>.com/</cite><div class="action-menu ab_ctl" style="-webkit-user-select: none; display: inline; margin: 0px 3px; position: relative; vertical-align: middle;">
<a aria-expanded="false" aria-haspopup="true" aria-label="Result details" class="clickable-dropdown-arrow ab_button" data-ved="0CCwQ7B0wAA" href="https://www.google.dk/webhp?sourceid=chrome-instant&ion=1&ie=UTF-8#" id="am-b0" jsaction="ab.tdd; keydown:ab.hbke; keypress:ab.mskpe" role="button" style="-webkit-box-shadow: 0px 0px 0px 0px; -webkit-transition: all 0.218s, visibility 0s; -webkit-user-select: none; background-image: none; border-bottom-left-radius: 0px; border-bottom-right-radius: 0px; border-top-left-radius: 0px; border-top-right-radius: 0px; border: 0px; box-shadow: 0px 0px 0px 0px; color: #444444; cursor: pointer; display: inline-block; filter: none; font-size: 11px; font-weight: bold; height: 12px; line-height: 27px; margin: 0px; min-width: 0px; padding: 0px; text-align: center; text-decoration: none; transition: all 0.218s, visibility 0s; width: 13px;"><span class="mn-dwn-arw" style="border-color: rgb(0, 153, 51) transparent; border-style: solid; border-width: 4px 4px 0px; height: 0px; left: 0px; margin-left: 3px; margin-top: -4px; position: absolute; top: 50%; width: 0px;"></span></a><div class="action-menu-panel ab_dropdown" data-ved="0CC0QqR8wAA" jsaction="keydown:ab.hdke; mouseover:ab.hdhne; mouseout:ab.hdhue" role="menu" style="-webkit-box-shadow: rgba(0, 0, 0, 0.2) 0px 2px 4px; -webkit-transition: opacity 0.218s; border: 1px solid rgba(0, 0, 0, 0.2); box-shadow: rgba(0, 0, 0, 0.2) 0px 2px 4px; font-size: 13px; left: 0px; padding: 0px; position: absolute; right: auto; top: 12px; transition: opacity 0.218s; visibility: hidden; z-index: 3;" tabindex="-1">
<ul style="border: 0px; margin: 0px; padding: 0px;">
<li class="action-menu-item ab_dropdownitem" role="menuitem" style="-webkit-user-select: none; border: 0px; cursor: pointer; line-height: 1.2; list-style: none; margin: 0px; padding: 0px;"><a class="fl" href="http://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache:Wc_EI4eEhn0J:www.microplastics.com/+&cd=1&hl=en&ct=clnk&gl=dk" style="color: #333333; cursor: pointer; display: block; outline: 0px; padding: 7px 18px; text-decoration: none;"></a></li>
<li class="action-menu-item ab_dropdownitem" data-desc="Manufacturer of a wide range of threaded nylon fasteners, cable ties, and similar products." data-title="Micro Plastics, Inc. - Plastic Fasteners Home" data-type="share" data-url="http://www.microplastics.com/" role="menuitem" style="-webkit-user-select: none; border: 0px; cursor: pointer; line-height: 1.2; list-style: none; margin: 0px; padding: 0px;"><div class="action-menu-button" data-ved="0CC8Q5hkwAA" jsaction="am.itemclk" role="menuitem" style="color: #333333; outline: 0px; padding: 7px 18px;" tabindex="-1">
</div>
</li>
</ul>
</div>
</div>
</div>
<div class="f slp" style="color: #666666; margin-bottom: 1px;">
</div>
<span class="st" style="line-height: 1.24;">Manufacturer of a wide range of threaded nylon fasteners, cable ties, and similar products.</span><div class="osl" style="color: #777777; margin-top: 4px;">
<a class="fl" href="https://secure.microplastics.com/catalog.aspx" style="color: #1122cc; cursor: pointer; text-decoration: none;">Catalog</a> - <a class="fl" href="https://secure.microplastics.com/CatalogSearch.aspx" style="color: #1122cc; cursor: pointer; text-decoration: none;">Search catalog</a> - <a class="fl" href="https://secure.microplastics.com/contact.aspx" style="color: #1122cc; cursor: pointer; text-decoration: none;">Contact us</a> - <a class="fl" href="https://secure.microplastics.com/alldistributors.aspx" style="color: #1122cc; cursor: pointer; text-decoration: none;">View All Distributors</a></div>
</div>
</div>
</li>
<li class="g" style="border: 0px; font-size: small; line-height: 1.2; list-style: none; margin: 0px 0px 23px; padding: 0px;"><div class="rc" style="position: relative;">
<span style="float: left;"></span><h3 class="r" style="font-size: medium; font-weight: normal; margin: 0px; overflow: hidden; padding: 0px; text-overflow: ellipsis; white-space: nowrap;">
<a href="http://en.wikipedia.org/wiki/Microplastics" style="color: #1122cc; cursor: pointer;"><em style="font-style: normal; font-weight: bold;">Microplastics</em> - Wikipedia, the free encyclopedia</a></h3>
<div class="s" style="color: #444444; max-width: 42em;">
<div class="f kv" style="color: #666666; margin-bottom: 1px; white-space: nowrap;">
<cite style="color: #009933; display: inline-block; font-size: 14px !important; font-style: normal; margin-bottom: 1px;">en.wikipedia.org/wiki/<b>Microplastics</b></cite><div class="action-menu ab_ctl" style="-webkit-user-select: none; display: inline; margin: 0px 3px; position: relative; vertical-align: middle;">
<a aria-expanded="false" aria-haspopup="true" aria-label="Result details" class="clickable-dropdown-arrow ab_button" data-ved="0CDgQ7B0wAQ" href="https://www.google.dk/webhp?sourceid=chrome-instant&ion=1&ie=UTF-8#" id="am-b1" jsaction="ab.tdd; keydown:ab.hbke; keypress:ab.mskpe" role="button" style="-webkit-box-shadow: 0px 0px 0px 0px; -webkit-transition: all 0.218s, visibility 0s; -webkit-user-select: none; background-image: none; border-bottom-left-radius: 0px; border-bottom-right-radius: 0px; border-top-left-radius: 0px; border-top-right-radius: 0px; border: 0px; box-shadow: 0px 0px 0px 0px; color: #444444; cursor: pointer; display: inline-block; filter: none; font-size: 11px; font-weight: bold; height: 12px; line-height: 27px; margin: 0px; min-width: 0px; padding: 0px; text-align: center; text-decoration: none; transition: all 0.218s, visibility 0s; width: 13px;"><span class="mn-dwn-arw" style="border-color: rgb(0, 153, 51) transparent; border-style: solid; border-width: 4px 4px 0px; height: 0px; left: 0px; margin-left: 3px; margin-top: -4px; position: absolute; top: 50%; width: 0px;"></span></a><div class="action-menu-panel ab_dropdown" data-ved="0CDkQqR8wAQ" jsaction="keydown:ab.hdke; mouseover:ab.hdhne; mouseout:ab.hdhue" role="menu" style="-webkit-box-shadow: rgba(0, 0, 0, 0.2) 0px 2px 4px; -webkit-transition: opacity 0.218s; border: 1px solid rgba(0, 0, 0, 0.2); box-shadow: rgba(0, 0, 0, 0.2) 0px 2px 4px; font-size: 13px; left: 0px; padding: 0px; position: absolute; right: auto; top: 12px; transition: opacity 0.218s; visibility: hidden; z-index: 3;" tabindex="-1">
<ul style="border: 0px; margin: 0px; padding: 0px;">
<li class="action-menu-item ab_dropdownitem" role="menuitem" style="-webkit-user-select: none; border: 0px; cursor: pointer; line-height: 1.2; list-style: none; margin: 0px; padding: 0px;"><a class="fl" href="http://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache:FgNQIJXWHooJ:en.wikipedia.org/wiki/Microplastics+&cd=2&hl=en&ct=clnk&gl=dk" style="color: #333333; cursor: pointer; display: block; outline: 0px; padding: 7px 18px; text-decoration: none;"></a></li>
<li class="action-menu-item ab_dropdownitem" role="menuitem" style="-webkit-user-select: none; border: 0px; cursor: pointer; line-height: 1.2; list-style: none; margin: 0px; padding: 0px;"><a class="fl" href="https://www.google.dk/search?biw=1366&bih=643&q=related:en.wikipedia.org/wiki/Microplastics+microplastics&tbo=1" style="color: #333333; cursor: pointer; display: block; outline: 0px; padding: 7px 18px; text-decoration: none;"></a></li>
<li class="action-menu-item ab_dropdownitem" data-desc="Microplastics are small plastic particles in the environment and have become a paramount issue especially in the marine environment. Not unequivocally ..." data-title="Microplastics - Wikipedia, the free encyclopedia" data-type="share" data-url="http://en.wikipedia.org/wiki/Microplastics" role="menuitem" style="-webkit-user-select: none; border: 0px; cursor: pointer; line-height: 1.2; list-style: none; margin: 0px; padding: 0px;"><div class="action-menu-button" data-ved="0CDwQ5hkwAQ" jsaction="am.itemclk" role="menuitem" style="color: #333333; outline: 0px; padding: 7px 18px;" tabindex="-1">
</div>
</li>
</ul>
</div>
</div>
</div>
<div class="f slp" style="color: #666666; margin-bottom: 1px;">
</div>
<span class="st" style="line-height: 1.24;"><em style="color: inherit; font-style: normal; font-weight: bold;">Microplastics</em> are small plastic particles in the environment and have become a paramount issue especially in the marine environment. Not unequivocally <b>...</b></span><div class="osl" style="color: #777777; margin-top: 4px;">
<a class="fl" href="http://en.wikipedia.org/wiki/Microplastics#Potential_impacts_on_the_marine_environment" style="color: #1122cc; cursor: pointer; text-decoration: none;">Potential impacts on the ...</a> - <a class="fl" href="http://en.wikipedia.org/wiki/Microplastics#Microplastics_and_persistent_organic_pollutants_.28POPs.29" style="color: #1122cc; cursor: pointer; text-decoration: none;">Microplastics and persistent ...</a> - <a class="fl" href="http://en.wikipedia.org/wiki/Microplastics#See_also" style="color: #1122cc; cursor: pointer; text-decoration: none;">See also</a> - <a class="fl" href="http://en.wikipedia.org/wiki/Microplastics#References" style="color: #1122cc; cursor: pointer; text-decoration: none;">References</a></div>
</div>
</div>
</li>
<li class="g" style="border: 0px; font-size: small; line-height: 1.2; list-style: none; margin: 0px 0px 23px; padding: 0px;"><div class="rc" style="position: relative;">
<span style="float: left;"></span><h3 class="r" style="font-size: medium; font-weight: normal; margin: 0px; overflow: hidden; padding: 0px; text-overflow: ellipsis; white-space: nowrap;">
<a href="http://www.unilever.com/sustainable-living/Respondingtostakeholderconcerns/microplastics/" style="color: #1122cc; cursor: pointer;"><em style="font-style: normal; font-weight: bold;">Microplastics</em> | Sustainable living | Unilever Global</a></h3>
<div class="s" style="color: #444444; max-width: 42em;">
<div class="f kv" style="color: #666666; margin-bottom: 1px; white-space: nowrap;">
<cite class="bc" style="color: #009933; display: inline-block; font-size: 14px !important; font-style: normal; margin-bottom: 1px;">www.unilever.com › ... › <a href="http://www.unilever.com/sustainable-living/Respondingtostakeholderconcerns/" style="color: #009933; cursor: pointer; text-decoration: none;">Responding to stakeholder concerns</a></cite><div class="action-menu ab_ctl" style="-webkit-user-select: none; display: inline; margin: 0px 3px; position: relative; vertical-align: middle;">
<a aria-expanded="false" aria-haspopup="true" aria-label="Result details" class="clickable-dropdown-arrow ab_button" data-ved="0CEcQ7B0wAg" href="https://www.google.dk/webhp?sourceid=chrome-instant&ion=1&ie=UTF-8#" id="am-b2" jsaction="ab.tdd; keydown:ab.hbke; keypress:ab.mskpe" role="button" style="-webkit-box-shadow: 0px 0px 0px 0px; -webkit-transition: all 0.218s, visibility 0s; -webkit-user-select: none; background-image: none; border-bottom-left-radius: 0px; border-bottom-right-radius: 0px; border-top-left-radius: 0px; border-top-right-radius: 0px; border: 0px; box-shadow: 0px 0px 0px 0px; color: #444444; cursor: pointer; display: inline-block; filter: none; font-size: 11px; font-weight: bold; height: 12px; line-height: 27px; margin: 0px; min-width: 0px; padding: 0px; text-align: center; text-decoration: none; transition: all 0.218s, visibility 0s; width: 13px;"><span class="mn-dwn-arw" style="border-color: rgb(0, 153, 51) transparent; border-style: solid; border-width: 4px 4px 0px; height: 0px; left: 0px; margin-left: 3px; margin-top: -4px; position: absolute; top: 50%; width: 0px;"></span></a><div class="action-menu-panel ab_dropdown" data-ved="0CEgQqR8wAg" jsaction="keydown:ab.hdke; mouseover:ab.hdhne; mouseout:ab.hdhue" role="menu" style="-webkit-box-shadow: rgba(0, 0, 0, 0.2) 0px 2px 4px; -webkit-transition: opacity 0.218s; border: 1px solid rgba(0, 0, 0, 0.2); box-shadow: rgba(0, 0, 0, 0.2) 0px 2px 4px; font-size: 13px; left: 0px; padding: 0px; position: absolute; right: auto; top: 12px; transition: opacity 0.218s; visibility: hidden; z-index: 3;" tabindex="-1">
<ul style="border: 0px; margin: 0px; padding: 0px;">
<li class="action-menu-item ab_dropdownitem" role="menuitem" style="-webkit-user-select: none; border: 0px; cursor: pointer; line-height: 1.2; list-style: none; margin: 0px; padding: 0px;"><a class="fl" href="http://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache:P7P5HUPV5fcJ:www.unilever.com/sustainable-living/Respondingtostakeholderconcerns/microplastics/+&cd=3&hl=en&ct=clnk&gl=dk" style="color: #333333; cursor: pointer; display: block; outline: 0px; padding: 7px 18px; text-decoration: none;"></a></li>
<li class="action-menu-item ab_dropdownitem" data-desc="Small pieces of plastic material (typically under 5mm in size) identified in the marine environment are often referred to as micro-plastics. They originate from a ..." data-title="Microplastics | Sustainable living | Unilever Global" data-type="share" data-url="http://www.unilever.com/sustainable-living/Respondingtostakeholderconcerns/microplastics/" role="menuitem" style="-webkit-user-select: none; border: 0px; cursor: pointer; line-height: 1.2; list-style: none; margin: 0px; padding: 0px;"><div class="action-menu-button" data-ved="0CEoQ5hkwAg" jsaction="am.itemclk" role="menuitem" style="color: #333333; outline: 0px; padding: 7px 18px;" tabindex="-1">
</div>
</li>
</ul>
</div>
</div>
</div>
<div class="f slp" style="color: #666666; margin-bottom: 1px;">
</div>
<span class="st" style="line-height: 1.24;">Small pieces of plastic material (typically under 5mm in size) identified in the marine environment are often referred to as <em style="color: inherit; font-style: normal; font-weight: bold;">micro-plastics</em>. They originate from a <b>...</b></span></div>
</div>
</li>
<li class="g" style="border: 0px; font-size: small; line-height: 1.2; list-style: none; margin: 0px 0px 23px; padding: 0px;"><div class="rc" style="position: relative;">
<span style="float: left;"><s class="acts b w xsm" style="color: #1122cc; cursor: auto; font-size: x-small; font-weight: bold; margin: 0px 3px 0px 0px; text-decoration: none;">[PDF]</s></span><h3 class="r" style="font-size: medium; font-weight: normal; margin: 0px; overflow: hidden; padding: 0px; text-overflow: ellipsis; white-space: nowrap;">
<a href="http://www.seas-at-risk.org/1mages/PositionPaper.microplastics.August2012.pdf" style="color: #1122cc; cursor: pointer;"><em style="font-style: normal; font-weight: bold;">Micro plastics</em> in personal care products - Seas At Risk</a></h3>
<div class="s" style="color: #444444; max-width: 42em;">
<div class="f kv" style="color: #666666; margin-bottom: 1px; white-space: nowrap;">
<cite style="color: #009933; display: inline-block; font-size: 14px !important; font-style: normal; margin-bottom: 1px;">www.seas-at-risk.org/1mages/PositionPaper.<b>microplastics</b>.August2012.pdf</cite><div class="action-menu ab_ctl" style="-webkit-user-select: none; display: inline; margin: 0px 3px; position: relative; vertical-align: middle;">
<a aria-expanded="false" aria-haspopup="true" aria-label="Result details" class="clickable-dropdown-arrow ab_button" data-ved="0CE4Q7B0wAw" href="https://www.google.dk/webhp?sourceid=chrome-instant&ion=1&ie=UTF-8#" id="am-b3" jsaction="ab.tdd; keydown:ab.hbke; keypress:ab.mskpe" role="button" style="-webkit-box-shadow: 0px 0px 0px 0px; -webkit-transition: all 0.218s, visibility 0s; -webkit-user-select: none; background-image: none; border-bottom-left-radius: 0px; border-bottom-right-radius: 0px; border-top-left-radius: 0px; border-top-right-radius: 0px; border: 0px; box-shadow: 0px 0px 0px 0px; color: #444444; cursor: pointer; display: inline-block; filter: none; font-size: 11px; font-weight: bold; height: 12px; line-height: 27px; margin: 0px; min-width: 0px; padding: 0px; text-align: center; text-decoration: none; transition: all 0.218s, visibility 0s; width: 13px;"><span class="mn-dwn-arw" style="border-color: rgb(0, 153, 51) transparent; border-style: solid; border-width: 4px 4px 0px; height: 0px; left: 0px; margin-left: 3px; margin-top: -4px; position: absolute; top: 50%; width: 0px;"></span></a><div class="action-menu-panel ab_dropdown" data-ved="0CE8QqR8wAw" jsaction="keydown:ab.hdke; mouseover:ab.hdhne; mouseout:ab.hdhue" role="menu" style="-webkit-box-shadow: rgba(0, 0, 0, 0.2) 0px 2px 4px; -webkit-transition: opacity 0.218s; border: 1px solid rgba(0, 0, 0, 0.2); box-shadow: rgba(0, 0, 0, 0.2) 0px 2px 4px; font-size: 13px; left: 0px; padding: 0px; position: absolute; right: auto; top: 12px; transition: opacity 0.218s; visibility: hidden; z-index: 3;" tabindex="-1">
<ul style="border: 0px; margin: 0px; padding: 0px;">
<li class="action-menu-item ab_dropdownitem" role="menuitem" style="-webkit-user-select: none; border: 0px; cursor: pointer; line-height: 1.2; list-style: none; margin: 0px; padding: 0px;"><a class="fl" href="http://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache:kDgI47GXfEwJ:www.seas-at-risk.org/1mages/PositionPaper.microplastics.August2012.pdf+&cd=4&hl=en&ct=clnk&gl=dk" style="color: #333333; cursor: pointer; display: block; outline: 0px; padding: 7px 18px; text-decoration: none;"></a></li>
<li class="action-menu-item ab_dropdownitem" data-desc="Micro plastics in personal care products. Position Paper, August 2012. North Sea Foundation. Marine Conservation Society. Seas At Risk. Plastic Soup ..." data-title="Micro plastics in personal care products - Seas At Risk" data-type="share" data-url="http://www.seas-at-risk.org/1mages/PositionPaper.microplastics.August2012.pdf" role="menuitem" style="-webkit-user-select: none; border: 0px; cursor: pointer; line-height: 1.2; list-style: none; margin: 0px; padding: 0px;"><div class="action-menu-button" data-ved="0CFEQ5hkwAw" jsaction="am.itemclk" role="menuitem" style="color: #333333; outline: 0px; padding: 7px 18px;" tabindex="-1">
</div>
</li>
</ul>
</div>
</div>
</div>
<div class="f slp" style="color: #666666; margin-bottom: 1px;">
by SA Risk - <a class="fl" href="https://scholar.google.dk/scholar?q=microplastics&ion=1&bav=on.2,or.r_cp.r_qf.&bvm=bv.45921128,d.Yms&biw=1366&bih=643&um=1&ie=UTF-8&lr&q=related:6BIpzVoCG3yBoM:scholar.google.com/" style="color: #1122cc; cursor: pointer; text-decoration: none;">Related articles</a></div>
<span class="st" style="line-height: 1.24;"><em style="color: inherit; font-style: normal; font-weight: bold;">Micro plastics</em> in personal care products. Position Paper, August 2012. North Sea Foundation. Marine Conservation Society. Seas At Risk. Plastic Soup <b>...</b></span></div>
</div>
</li>
<li class="g" style="border: 0px; font-size: small; line-height: 1.2; list-style: none; margin: 0px 0px 23px; padding: 0px;"><div class="rc" style="position: relative;">
<span style="float: left;"></span><h3 class="r" style="font-size: medium; font-weight: normal; margin: 0px; overflow: hidden; padding: 0px; text-overflow: ellipsis; white-space: nowrap;">
<a href="http://www.government.nl/news/2013/04/18/state-secretary-mansveld-tackles-microplastics-in-cosmetics-and-personal-care-products.html" style="color: #1122cc; cursor: pointer;">State Secretary Mansveld tackles <em style="font-style: normal; font-weight: bold;">microplastics</em> in cosmetics and <b>...</b></a></h3>
<div class="s" style="color: #444444; max-width: 42em;">
<div class="f kv" style="color: #666666; margin-bottom: 1px; white-space: nowrap;">
<cite class="bc" style="color: #009933; display: inline-block; font-size: 14px !important; font-style: normal; margin-bottom: 1px;">www.government.nl › <a href="http://www.government.nl/news" style="color: #009933; cursor: pointer; text-decoration: none;">News</a></cite><div class="action-menu ab_ctl" style="-webkit-user-select: none; display: inline; margin: 0px 3px; position: relative; vertical-align: middle;">
<a aria-expanded="false" aria-haspopup="true" aria-label="Result details" class="clickable-dropdown-arrow ab_button" data-ved="0CFkQ7B0wBA" href="https://www.google.dk/webhp?sourceid=chrome-instant&ion=1&ie=UTF-8#" id="am-b4" jsaction="ab.tdd; keydown:ab.hbke; keypress:ab.mskpe" role="button" style="-webkit-box-shadow: 0px 0px 0px 0px; -webkit-transition: all 0.218s, visibility 0s; -webkit-user-select: none; background-image: none; border-bottom-left-radius: 0px; border-bottom-right-radius: 0px; border-top-left-radius: 0px; border-top-right-radius: 0px; border: 0px; box-shadow: 0px 0px 0px 0px; color: #444444; cursor: pointer; display: inline-block; filter: none; font-size: 11px; font-weight: bold; height: 12px; line-height: 27px; margin: 0px; min-width: 0px; padding: 0px; text-align: center; text-decoration: none; transition: all 0.218s, visibility 0s; width: 13px;"><span class="mn-dwn-arw" style="border-color: rgb(0, 153, 51) transparent; border-style: solid; border-width: 4px 4px 0px; height: 0px; left: 0px; margin-left: 3px; margin-top: -4px; position: absolute; top: 50%; width: 0px;"></span></a><div class="action-menu-panel ab_dropdown" data-ved="0CFoQqR8wBA" jsaction="keydown:ab.hdke; mouseover:ab.hdhne; mouseout:ab.hdhue" role="menu" style="-webkit-box-shadow: rgba(0, 0, 0, 0.2) 0px 2px 4px; -webkit-transition: opacity 0.218s; border: 1px solid rgba(0, 0, 0, 0.2); box-shadow: rgba(0, 0, 0, 0.2) 0px 2px 4px; font-size: 13px; left: 0px; padding: 0px; position: absolute; right: auto; top: 12px; transition: opacity 0.218s; visibility: hidden; z-index: 3;" tabindex="-1">
<ul style="border: 0px; margin: 0px; padding: 0px;">
<li class="action-menu-item ab_dropdownitem" role="menuitem" style="-webkit-user-select: none; border: 0px; cursor: pointer; line-height: 1.2; list-style: none; margin: 0px; padding: 0px;"><a class="fl" href="http://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache:189B5UOjq9YJ:www.government.nl/news/2013/04/18/state-secretary-mansveld-tackles-microplastics-in-cosmetics-and-personal-care-products.html+&cd=5&hl=en&ct=clnk&gl=dk" style="color: #333333; cursor: pointer; display: block; outline: 0px; padding: 7px 18px; text-decoration: none;"></a></li>
<li class="action-menu-item ab_dropdownitem" data-desc="There should be a European-wide ban on microplastics in cosmetics products and products like bath foam and toothpaste. This is what State ..." data-title="State Secretary Mansveld tackles microplastics in cosmetics and ..." data-type="share" data-url="http://www.government.nl/news/2013/04/18/state-secretary-mansveld-tackles-microplastics-in-cosmetics-and-personal-care-products.html" role="menuitem" style="-webkit-user-select: none; border: 0px; cursor: pointer; line-height: 1.2; list-style: none; margin: 0px; padding: 0px;"><div class="action-menu-button" data-ved="0CFwQ5hkwBA" jsaction="am.itemclk" role="menuitem" style="color: #333333; outline: 0px; padding: 7px 18px;" tabindex="-1">
</div>
</li>
</ul>
</div>
</div>
</div>
<div class="f slp" style="color: #666666; margin-bottom: 1px;">
</div>
<span class="st" style="line-height: 1.24;"><span class="f" style="color: #666666;">Apr 16, 2013 – </span>There should be a European-wide ban on <em style="color: inherit; font-style: normal; font-weight: bold;">microplastics</em> in cosmetics products and products like bath foam and toothpaste. This is what State <b>...</b></span></div>
</div>
</li>
<li class="g" style="border: 0px; font-size: small; line-height: 1.2; list-style: none; margin: 0px 0px 23px; padding: 0px;"><div class="rc" style="position: relative;">
<span style="float: left;"></span><h3 class="r" style="font-size: medium; font-weight: normal; margin: 0px; overflow: hidden; padding: 0px; text-overflow: ellipsis; white-space: nowrap;">
<a href="http://www.guardian.co.uk/environment/2012/dec/09/microbeads-microplastics-cosmetics-ocean-pollution" style="color: #1122cc; cursor: pointer;">Are microbeads and <em style="font-style: normal; font-weight: bold;">microplastics</em> in beauty products a threat to the <b>...</b></a></h3>
<div class="s" style="color: #444444; max-width: 42em;">
<div class="f kv" style="color: #666666; margin-bottom: 1px; white-space: nowrap;">
<cite class="bc" style="color: #009933; display: inline-block; font-size: 14px !important; font-style: normal; margin-bottom: 1px;">www.guardian.co.uk › ... › <a href="http://www.guardian.co.uk/environment/series/its-not-easy-being-green" style="color: #009933; cursor: pointer; text-decoration: none;">Ethical and green living with Lucy Siegle</a></cite><div class="action-menu ab_ctl" style="-webkit-user-select: none; display: inline; margin: 0px 3px; position: relative; vertical-align: middle;">
<a aria-expanded="false" aria-haspopup="true" aria-label="Result details" class="clickable-dropdown-arrow ab_button" data-ved="0CGMQ7B0wBQ" href="https://www.google.dk/webhp?sourceid=chrome-instant&ion=1&ie=UTF-8#" id="am-b5" jsaction="ab.tdd; keydown:ab.hbke; keypress:ab.mskpe" role="button" style="-webkit-box-shadow: 0px 0px 0px 0px; -webkit-transition: all 0.218s, visibility 0s; -webkit-user-select: none; background-image: none; border-bottom-left-radius: 0px; border-bottom-right-radius: 0px; border-top-left-radius: 0px; border-top-right-radius: 0px; border: 0px; box-shadow: 0px 0px 0px 0px; color: #444444; cursor: pointer; display: inline-block; filter: none; font-size: 11px; font-weight: bold; height: 12px; line-height: 27px; margin: 0px; min-width: 0px; padding: 0px; text-align: center; text-decoration: none; transition: all 0.218s, visibility 0s; width: 13px;"><span class="mn-dwn-arw" style="border-color: rgb(0, 153, 51) transparent; border-style: solid; border-width: 4px 4px 0px; height: 0px; left: 0px; margin-left: 3px; margin-top: -4px; position: absolute; top: 50%; width: 0px;"></span></a><div class="action-menu-panel ab_dropdown" data-ved="0CGQQqR8wBQ" jsaction="keydown:ab.hdke; mouseover:ab.hdhne; mouseout:ab.hdhue" role="menu" style="-webkit-box-shadow: rgba(0, 0, 0, 0.2) 0px 2px 4px; -webkit-transition: opacity 0.218s; border: 1px solid rgba(0, 0, 0, 0.2); box-shadow: rgba(0, 0, 0, 0.2) 0px 2px 4px; font-size: 13px; left: 0px; padding: 0px; position: absolute; right: auto; top: 12px; transition: opacity 0.218s; visibility: hidden; z-index: 3;" tabindex="-1">
<ul style="border: 0px; margin: 0px; padding: 0px;">
<li class="action-menu-item ab_dropdownitem" role="menuitem" style="-webkit-user-select: none; border: 0px; cursor: pointer; line-height: 1.2; list-style: none; margin: 0px; padding: 0px;"><a class="fl" href="http://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache:yGXUzoZKQLAJ:www.guardian.co.uk/environment/2012/dec/09/microbeads-microplastics-cosmetics-ocean-pollution+&cd=6&hl=en&ct=clnk&gl=dk" style="color: #333333; cursor: pointer; display: block; outline: 0px; padding: 7px 18px; text-decoration: none;"></a></li>
<li class="action-menu-item ab_dropdownitem" data-desc="Is the ubiquitous use of tiny fragments of plastic in cosmetics a serious problem for the marine environment, and what can be done about it?" data-title="Are microbeads and microplastics in beauty products a threat to the ..." data-type="share" data-url="http://www.guardian.co.uk/environment/2012/dec/09/microbeads-microplastics-cosmetics-ocean-pollution" role="menuitem" style="-webkit-user-select: none; border: 0px; cursor: pointer; line-height: 1.2; list-style: none; margin: 0px; padding: 0px;"><div class="action-menu-button" data-ved="0CGYQ5hkwBQ" jsaction="am.itemclk" role="menuitem" style="color: #333333; outline: 0px; padding: 7px 18px;" tabindex="-1">
</div>
</li>
</ul>
</div>
</div>
</div>
<div class="f slp" style="color: #666666; margin-bottom: 1px;">
</div>
<span class="st" style="line-height: 1.24;"><span class="f" style="color: #666666;">Dec 8, 2012 – </span>Is the ubiquitous use of tiny fragments of plastic in cosmetics a serious problem for the marine environment, and what can be done about it?</span></div>
</div>
</li>
<li class="g" style="border: 0px; font-size: small; line-height: 1.2; list-style: none; margin: 0px 0px 23px; padding: 0px;"><div class="rc" style="position: relative;">
<span style="float: left;"></span><h3 class="r" style="font-size: medium; font-weight: normal; margin: 0px; overflow: hidden; padding: 0px; text-overflow: ellipsis; white-space: nowrap;">
<a href="http://www.kimointernational.org/MicroPlasticResearch.aspx" style="color: #1122cc; cursor: pointer;"><em style="font-style: normal; font-weight: bold;">Micro-plastics</em> Research - KIMO International</a></h3>
<div class="s" style="color: #444444; max-width: 42em;">
<div class="f kv" style="color: #666666; margin-bottom: 1px; white-space: nowrap;">
<cite class="bc" style="color: #009933; display: inline-block; font-size: 14px !important; font-style: normal; margin-bottom: 1px;">www.kimointernational.org › <a href="http://www.kimointernational.org/WhatWeDo.aspx" style="color: #009933; cursor: pointer; text-decoration: none;">What We Do</a> › <a href="http://www.kimointernational.org/Projects.aspx" style="color: #009933; cursor: pointer; text-decoration: none;">Projects</a></cite><div class="action-menu ab_ctl" style="-webkit-user-select: none; display: inline; margin: 0px 3px; position: relative; vertical-align: middle;">
<a aria-expanded="false" aria-haspopup="true" aria-label="Result details" class="clickable-dropdown-arrow ab_button" data-ved="0CG4Q7B0wBg" href="https://www.google.dk/webhp?sourceid=chrome-instant&ion=1&ie=UTF-8#" id="am-b6" jsaction="ab.tdd; keydown:ab.hbke; keypress:ab.mskpe" role="button" style="-webkit-box-shadow: 0px 0px 0px 0px; -webkit-transition: all 0.218s, visibility 0s; -webkit-user-select: none; background-image: none; border-bottom-left-radius: 0px; border-bottom-right-radius: 0px; border-top-left-radius: 0px; border-top-right-radius: 0px; border: 0px; box-shadow: 0px 0px 0px 0px; color: #444444; cursor: pointer; display: inline-block; filter: none; font-size: 11px; font-weight: bold; height: 12px; line-height: 27px; margin: 0px; min-width: 0px; padding: 0px; text-align: center; text-decoration: none; transition: all 0.218s, visibility 0s; width: 13px;"><span class="mn-dwn-arw" style="border-color: rgb(0, 153, 51) transparent; border-style: solid; border-width: 4px 4px 0px; height: 0px; left: 0px; margin-left: 3px; margin-top: -4px; position: absolute; top: 50%; width: 0px;"></span></a><div class="action-menu-panel ab_dropdown" data-ved="0CG8QqR8wBg" jsaction="keydown:ab.hdke; mouseover:ab.hdhne; mouseout:ab.hdhue" role="menu" style="-webkit-box-shadow: rgba(0, 0, 0, 0.2) 0px 2px 4px; -webkit-transition: opacity 0.218s; border: 1px solid rgba(0, 0, 0, 0.2); box-shadow: rgba(0, 0, 0, 0.2) 0px 2px 4px; font-size: 13px; left: 0px; padding: 0px; position: absolute; right: auto; top: 12px; transition: opacity 0.218s; visibility: hidden; z-index: 3;" tabindex="-1">
<ul style="border: 0px; margin: 0px; padding: 0px;">
<li class="action-menu-item ab_dropdownitem" role="menuitem" style="-webkit-user-select: none; border: 0px; cursor: pointer; line-height: 1.2; list-style: none; margin: 0px; padding: 0px;"><a class="fl" href="http://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache:_gGJxAqfju4J:www.kimointernational.org/MicroPlasticResearch.aspx+&cd=7&hl=en&ct=clnk&gl=dk" style="color: #333333; cursor: pointer; display: block; outline: 0px; padding: 7px 18px; text-decoration: none;"></a></li>
<li class="action-menu-item ab_dropdownitem" role="menuitem" style="-webkit-user-select: none; border: 0px; cursor: pointer; line-height: 1.2; list-style: none; margin: 0px; padding: 0px;"><a class="fl" href="https://www.google.dk/search?biw=1366&bih=643&q=related:www.kimointernational.org/MicroPlasticResearch.aspx+microplastics&tbo=1" style="color: #333333; cursor: pointer; display: block; outline: 0px; padding: 7px 18px; text-decoration: none;"></a></li>
<li class="action-menu-item ab_dropdownitem" data-desc="Plastics have brought many societal benefits and are hugely important in modern life. As a consequence annual production has increased from 5 million tonnes ..." data-title="Micro-plastics Research - KIMO International" data-type="share" data-url="http://www.kimointernational.org/MicroPlasticResearch.aspx" role="menuitem" style="-webkit-user-select: none; border: 0px; cursor: pointer; line-height: 1.2; list-style: none; margin: 0px; padding: 0px;"><div class="action-menu-button" data-ved="0CHIQ5hkwBg" jsaction="am.itemclk" role="menuitem" style="color: #333333; outline: 0px; padding: 7px 18px;" tabindex="-1">
</div>
</li>
</ul>
</div>
</div>
</div>
<div class="f slp" style="color: #666666; margin-bottom: 1px;">
</div>
<span class="st" style="line-height: 1.24;">Plastics have brought many societal benefits and are hugely important in modern life. As a consequence annual production has increased from 5 million tonnes <b>...</b></span></div>
</div>
</li>
<li class="g" style="border: 0px; font-size: small; line-height: 1.2; list-style: none; margin: 0px 0px 23px; padding: 0px;"><div class="rc" style="position: relative;">
<span style="float: left;"></span><h3 class="r" style="font-size: medium; font-weight: normal; margin: 0px; overflow: hidden; padding: 0px; text-overflow: ellipsis; white-space: nowrap;">
<a href="http://www.microplasticsinc.com/" style="color: #1122cc; cursor: pointer;"><em style="font-style: normal; font-weight: bold;">Microplastics</em> Inc. - Insert Molding Engineered for Quality</a></h3>
<div class="s" style="color: #444444; max-width: 42em;">
<div class="f kv" style="color: #666666; margin-bottom: 1px; white-space: nowrap;">
<cite style="color: #009933; display: inline-block; font-size: 14px !important; font-style: normal; margin-bottom: 1px;">www.<b>microplastics</b>inc.com/</cite><div class="action-menu ab_ctl" style="-webkit-user-select: none; display: inline; margin: 0px 3px; position: relative; vertical-align: middle;">
<a aria-expanded="false" aria-haspopup="true" aria-label="Result details" class="clickable-dropdown-arrow ab_button" data-ved="0CHYQ7B0wBw" href="https://www.google.dk/webhp?sourceid=chrome-instant&ion=1&ie=UTF-8#" id="am-b7" jsaction="ab.tdd; keydown:ab.hbke; keypress:ab.mskpe" role="button" style="-webkit-box-shadow: 0px 0px 0px 0px; -webkit-transition: all 0.218s, visibility 0s; -webkit-user-select: none; background-image: none; border-bottom-left-radius: 0px; border-bottom-right-radius: 0px; border-top-left-radius: 0px; border-top-right-radius: 0px; border: 0px; box-shadow: 0px 0px 0px 0px; color: #444444; cursor: pointer; display: inline-block; filter: none; font-size: 11px; font-weight: bold; height: 12px; line-height: 27px; margin: 0px; min-width: 0px; padding: 0px; text-align: center; text-decoration: none; transition: all 0.218s, visibility 0s; width: 13px;"><span class="mn-dwn-arw" style="border-color: rgb(0, 153, 51) transparent; border-style: solid; border-width: 4px 4px 0px; height: 0px; left: 0px; margin-left: 3px; margin-top: -4px; position: absolute; top: 50%; width: 0px;"></span></a><div class="action-menu-panel ab_dropdown" data-ved="0CHcQqR8wBw" jsaction="keydown:ab.hdke; mouseover:ab.hdhne; mouseout:ab.hdhue" role="menu" style="-webkit-box-shadow: rgba(0, 0, 0, 0.2) 0px 2px 4px; -webkit-transition: opacity 0.218s; border: 1px solid rgba(0, 0, 0, 0.2); box-shadow: rgba(0, 0, 0, 0.2) 0px 2px 4px; font-size: 13px; left: 0px; padding: 0px; position: absolute; right: auto; top: 12px; transition: opacity 0.218s; visibility: hidden; z-index: 3;" tabindex="-1">
<ul style="border: 0px; margin: 0px; padding: 0px;">
<li class="action-menu-item ab_dropdownitem" role="menuitem" style="-webkit-user-select: none; border: 0px; cursor: pointer; line-height: 1.2; list-style: none; margin: 0px; padding: 0px;"><a class="fl" href="http://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache:qs_2LGiI4OcJ:www.microplasticsinc.com/+&cd=8&hl=en&ct=clnk&gl=dk" style="color: #333333; cursor: pointer; display: block; outline: 0px; padding: 7px 18px; text-decoration: none;"></a></li>
<li class="action-menu-item ab_dropdownitem" role="menuitem" style="-webkit-user-select: none; border: 0px; cursor: pointer; line-height: 1.2; list-style: none; margin: 0px; padding: 0px;"><a class="fl" href="https://www.google.dk/search?biw=1366&bih=643&q=related:www.microplasticsinc.com/+microplastics&tbo=1" style="color: #333333; cursor: pointer; display: block; outline: 0px; padding: 7px 18px; text-decoration: none;"></a></li>
<li class="action-menu-item ab_dropdownitem" data-desc="Achieve ambitious design objectives for electromechanical components with insert molding solutions from Microplastics." data-title="Microplastics Inc. - Insert Molding Engineered for Quality" data-type="share" data-url="http://www.microplasticsinc.com/" role="menuitem" style="-webkit-user-select: none; border: 0px; cursor: pointer; line-height: 1.2; list-style: none; margin: 0px; padding: 0px;"><div class="action-menu-button" data-ved="0CHoQ5hkwBw" jsaction="am.itemclk" role="menuitem" style="color: #333333; outline: 0px; padding: 7px 18px;" tabindex="-1">
</div>
</li>
</ul>
</div>
</div>
</div>
<div class="f slp" style="color: #666666; margin-bottom: 1px;">
</div>
<span class="st" style="line-height: 1.24;">Achieve ambitious design objectives for electromechanical components with insert molding solutions from <em style="color: inherit; font-style: normal; font-weight: bold;">Microplastics</em>.</span></div>
</div>
</li>
<li class="g" style="border: 0px; font-size: small; line-height: 1.2; list-style: none; margin: 0px 0px 23px; padding: 0px;"><div class="rc" style="position: relative;">
<span style="float: left;"><s class="acts b w xsm" style="color: #1122cc; cursor: auto; font-size: x-small; font-weight: bold; margin: 0px 3px 0px 0px; text-decoration: none;">[PDF]</s></span><h3 class="r" style="font-size: medium; font-weight: normal; margin: 0px; overflow: hidden; padding: 0px; text-overflow: ellipsis; white-space: nowrap;">
<a href="http://ec.europa.eu/environment/integration/research/newsalert/pdf/324na1.pdf" style="color: #1122cc; cursor: pointer;"><em style="font-style: normal; font-weight: bold;">Microplastic</em> particles in North Sea could harm marine organisms <b>...</b></a></h3>
<div class="s" style="color: #444444; max-width: 42em;">
<div class="f kv" style="color: #666666; margin-bottom: 1px; white-space: nowrap;">
<cite style="color: #009933; display: inline-block; font-size: 14px !important; font-style: normal; margin-bottom: 1px;">ec.europa.eu/environment/integration/research/newsalert/.../324na1.pdf</cite><div class="action-menu ab_ctl" style="-webkit-user-select: none; display: inline; margin: 0px 3px; position: relative; vertical-align: middle;">
<a aria-expanded="false" aria-haspopup="true" aria-label="Result details" class="clickable-dropdown-arrow ab_button" data-ved="0CH4Q7B0wCA" href="https://www.google.dk/webhp?sourceid=chrome-instant&ion=1&ie=UTF-8#" id="am-b8" jsaction="ab.tdd; keydown:ab.hbke; keypress:ab.mskpe" role="button" style="-webkit-box-shadow: 0px 0px 0px 0px; -webkit-transition: all 0.218s, visibility 0s; -webkit-user-select: none; background-image: none; border-bottom-left-radius: 0px; border-bottom-right-radius: 0px; border-top-left-radius: 0px; border-top-right-radius: 0px; border: 0px; box-shadow: 0px 0px 0px 0px; color: #444444; cursor: pointer; display: inline-block; filter: none; font-size: 11px; font-weight: bold; height: 12px; line-height: 27px; margin: 0px; min-width: 0px; padding: 0px; text-align: center; text-decoration: none; transition: all 0.218s, visibility 0s; width: 13px;"><span class="mn-dwn-arw" style="border-color: rgb(0, 153, 51) transparent; border-style: solid; border-width: 4px 4px 0px; height: 0px; left: 0px; margin-left: 3px; margin-top: -4px; position: absolute; top: 50%; width: 0px;"></span></a><div class="action-menu-panel ab_dropdown" data-ved="0CH8QqR8wCA" jsaction="keydown:ab.hdke; mouseover:ab.hdhne; mouseout:ab.hdhue" role="menu" style="-webkit-box-shadow: rgba(0, 0, 0, 0.2) 0px 2px 4px; -webkit-transition: opacity 0.218s; border: 1px solid rgba(0, 0, 0, 0.2); box-shadow: rgba(0, 0, 0, 0.2) 0px 2px 4px; font-size: 13px; left: 0px; padding: 0px; position: absolute; right: auto; top: 12px; transition: opacity 0.218s; visibility: hidden; z-index: 3;" tabindex="-1">
<ul style="border: 0px; margin: 0px; padding: 0px;">
<li class="action-menu-item ab_dropdownitem" role="menuitem" style="-webkit-user-select: none; border: 0px; cursor: pointer; line-height: 1.2; list-style: none; margin: 0px; padding: 0px;"><a class="fl" href="http://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache:TttAC4GBB0kJ:ec.europa.eu/environment/integration/research/newsalert/pdf/324na1.pdf+&cd=9&hl=en&ct=clnk&gl=dk" style="color: #333333; cursor: pointer; display: block; outline: 0px; padding: 7px 18px; text-decoration: none;"></a></li>
<li class="action-menu-item ab_dropdownitem" data-desc="Researchers have discovered high levels of plastic particles and fibres, as well as black carbon (BC), which is formed by the incomplete ..." data-title="Microplastic particles in North Sea could harm marine organisms ..." data-type="share" data-url="http://ec.europa.eu/environment/integration/research/newsalert/pdf/324na1.pdf" role="menuitem" style="-webkit-user-select: none; border: 0px; cursor: pointer; line-height: 1.2; list-style: none; margin: 0px; padding: 0px;"><div class="action-menu-button" data-ved="0CIEBEOYZMAg" jsaction="am.itemclk" role="menuitem" style="color: #333333; outline: 0px; padding: 7px 18px;" tabindex="-1">
</div>
</li>
</ul>
</div>
</div>
</div>
<div class="f slp" style="color: #666666; margin-bottom: 1px;">
</div>
<span class="st" style="line-height: 1.24;"><span class="f" style="color: #666666;">Apr 18, 2013 – </span>Researchers have discovered high levels of plastic particles and fibres, as well as black carbon (BC), which is formed by the incomplete <b>...</b></span></div>
</div>
</li>
<li class="g" style="border: 0px; font-size: small; line-height: 1.2; list-style: none; margin: 0px 0px 23px; padding: 0px;"><div class="rc" style="position: relative;">
<span style="float: left;"></span><h3 class="r" style="font-size: medium; font-weight: normal; margin: 0px; overflow: hidden; padding: 0px; text-overflow: ellipsis; white-space: nowrap;">
<a href="http://www.microplastics.ch/" style="color: #1122cc; cursor: pointer;"><em style="font-style: normal; font-weight: bold;">Microplastics</em></a></h3>
<div class="s" style="color: #444444; max-width: 42em;">
<div class="f kv" style="color: #666666; margin-bottom: 1px; white-space: nowrap;">
<cite style="color: #009933; display: inline-block; font-size: 14px !important; font-style: normal; margin-bottom: 1px;">www.<b>microplastics</b>.ch/</cite><div class="action-menu ab_ctl" style="-webkit-user-select: none; display: inline; margin: 0px 3px; position: relative; vertical-align: middle;">
<a aria-expanded="false" aria-haspopup="true" aria-label="Result details" class="clickable-dropdown-arrow ab_button" data-ved="0CIYBEOwdMAk" href="https://www.google.dk/webhp?sourceid=chrome-instant&ion=1&ie=UTF-8#" id="am-b9" jsaction="ab.tdd; keydown:ab.hbke; keypress:ab.mskpe" role="button" style="-webkit-box-shadow: 0px 0px 0px 0px; -webkit-transition: all 0.218s, visibility 0s; -webkit-user-select: none; background-image: none; border-bottom-left-radius: 0px; border-bottom-right-radius: 0px; border-top-left-radius: 0px; border-top-right-radius: 0px; border: 0px; box-shadow: 0px 0px 0px 0px; color: #444444; cursor: pointer; display: inline-block; filter: none; font-size: 11px; font-weight: bold; height: 12px; line-height: 27px; margin: 0px; min-width: 0px; padding: 0px; text-align: center; text-decoration: none; transition: all 0.218s, visibility 0s; width: 13px;"><span class="mn-dwn-arw" style="border-color: rgb(0, 153, 51) transparent; border-style: solid; border-width: 4px 4px 0px; height: 0px; left: 0px; margin-left: 3px; margin-top: -4px; position: absolute; top: 50%; width: 0px;"></span></a><div class="action-menu-panel ab_dropdown" data-ved="0CIcBEKkfMAk" jsaction="keydown:ab.hdke; mouseover:ab.hdhne; mouseout:ab.hdhue" role="menu" style="-webkit-box-shadow: rgba(0, 0, 0, 0.2) 0px 2px 4px; -webkit-transition: opacity 0.218s; border: 1px solid rgba(0, 0, 0, 0.2); box-shadow: rgba(0, 0, 0, 0.2) 0px 2px 4px; font-size: 13px; left: 0px; padding: 0px; position: absolute; right: auto; top: 12px; transition: opacity 0.218s; visibility: hidden; z-index: 3;" tabindex="-1">
<ul style="border: 0px; margin: 0px; padding: 0px;">
<li class="action-menu-item ab_dropdownitem" role="menuitem" style="-webkit-user-select: none; border: 0px; cursor: pointer; line-height: 1.2; list-style: none; margin: 0px; padding: 0px;"><a class="fl" href="http://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache:_1aesgS02JkJ:www.microplastics.ch/+&cd=10&hl=en&ct=clnk&gl=dk" style="color: #333333; cursor: pointer; display: block; outline: 0px; padding: 7px 18px; text-decoration: none;"></a></li>
<li class="action-menu-item ab_dropdownitem" data-desc="Microplastics.ch. The UsitawiNetwork. Microplastics: mikroskopisch kleine Kunstoffpartikel, die im Meer treiben oder sich an Stränden ansammeln. Sie stellen ..." data-title="Microplastics" data-type="share" data-url="http://www.microplastics.ch/" role="menuitem" style="-webkit-user-select: none; border: 0px; cursor: pointer; line-height: 1.2; list-style: none; margin: 0px; padding: 0px;"><div class="action-menu-button" data-ved="0CIkBEOYZMAk" jsaction="am.itemclk" role="menuitem" style="color: #333333; outline: 0px; padding: 7px 18px;" tabindex="-1">
</div>
</li>
</ul>
</div>
</div>
</div>
<div class="f slp" style="color: #666666; margin-bottom: 1px;">
</div>
<span class="st" style="line-height: 1.24;"><em style="color: inherit; font-style: normal; font-weight: bold;">Microplastics</em>.ch. The UsitawiNetwork. <em style="color: inherit; font-style: normal; font-weight: bold;">Microplastics</em>: mikroskopisch kleine Kunstoffpartikel, die im Meer treiben oder sich an Stränden ansammeln. Sie stellen <b>...</b></span></div>
</div>
</li>
</ol>
</div>
</div>
</div>
</div>
</div>
</div>
Ole Terneyhttp://www.blogger.com/profile/18021170616796148642noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9095778564460051474.post-71310916521819031082013-04-21T03:53:00.001-07:002013-04-21T03:53:52.063-07:005 minutter om at komme igennem til 114114 er telefonnummeret til politiet. Jeg ringede i dag for at meddele, at lyskrydset Ågade/Jagtvej ikke virker. Interessant oplevelse - det tog 5 minutter at komme igennem en række maskinstemmer, indtil jeg kunne aflevere min besked.<br />
<br />
Alle maskinstemmer er på dansk.<br />
<br />
Først bliver jeg bedt om at indtaste postnummeret på det sted, hvor jeg er, og som bestemmer hvor i landet jeg bliver viderestillet til. Jeg får dog også at vide, at jeg vil blive viderestillet til Københavns politi, hvis jeg ikke indtaster et postnummer. Dog skal jeg høre denne anmodning om postnummer hele tre gange før den automatiske viderestilling.<br />
<br />
Derefter bliver jeg bedt om at indtaste tallet 1, 2 eller 3 afhængig af, hvad jeg vil. Denne gang oplyses ikke, om jeg kan undlade at indtaste noget. Denne tale er stadig på dansk.<br />
<br />
Jeg får at vide at jeg ikke har indtastet noget, og anmodningen kommer igen. Jeg får den opfattelse, at jeg nu ikke kan komme videre og er tæt på at opgive. Pludselig kommer dog en person i røret.<br />
<br />
Det hele tog 5 minutter. Hvis jeg ikke havde kunnet dansk ville jeg næppe have ventet 5 minutter og hørt på 5 maskinstemmer, som nævnede 30 valgmuligheder inkl. gentagelserne undervejs.<br />
<br />
I øvrigt fungerede trafikken fint i krydset uden lysreguleringen. Både når der var meget tæt trafik på begge veje, og når der var meget lidt trafik på begge veje. Behøver vi overhovedet lyskryds kunne man næsten spørge, men det er jo nok en meget god idé trods alt.<br />
<br />
Video af lyskrydset uden lysregulering:<br />
<span style="background-color: white; color: #666666; font-family: arial, sans-serif; font-size: 11px; line-height: 11px;"> </span><a href="http://youtu.be/xfD0WapxQ5A" style="background-color: white; border: 0px; color: #438bc5; cursor: pointer; font-family: arial, sans-serif; font-size: 11px; line-height: 11px; margin: 0px; padding: 0px;" target="_blank">http://youtu.be/xfD0WapxQ5A</a><br />
<br />
<br />Ole Terneyhttp://www.blogger.com/profile/18021170616796148642noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9095778564460051474.post-37920118561312028322013-04-10T03:28:00.000-07:002013-04-10T03:28:02.342-07:00Falske "videnskabelige" tidsskrifter forurener informationsstrømmen på Internettet. Forskere advarer. <br />
<div class="MsoNormal">
Forskerverdenen er forfærdet over udsigten til, at falske kopitidsskrifter
efterhånden vil skabe så meget støj på linien, at ingen efterhånden ved, hvem
der leverer valide data, og hvem som bare snyder for at tjene penge. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Problemet er opstået i takt med, at stadig flere
tidsskrifter vælger at lægge deres artikler gratis ud på Internettet. Dette
kaldes OnLine-tidsskrifter med Open Access. Det giver skruppelløse mennesker
ubegrænsede muligheder for at kopiere tidsskrifternes artikler og efterligne de
videnskabelige tidsskrifters navne. De kan bl.a. tjene penge på at arrangere
falske konferencer, med kostbare billetter til ligegyldige møder. Eksempelvis
blev forskere rekrutteret til en konference kaldet ”Entomologi-2013”. Forskerne
troede, at de var blevet udvalgt til at lave en præsentation på en præstigefuld
konference ”Entomologi 2013” (uden bindestreg). De, der indvilligede i at
deltage, blev senere opkrævet et klækkeligt gebyr for dette privilegium. Stort
set alle, der havde betalt, fik en plads på podiet og adgang til at udgive et resumé.
Men forskerne var altså blevet ført bag lyset. Det var pengene, der bestemte,
hvem som fik adgang, og ikke om deres forskning var god. Disse forskere var
snublet ind i en parallelverden af pseudoakademiske konferencer og tidsskrifter
med navne, der næsten er identiske med de etablerede, velkendte udgivelser og konferencer.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Steven Goodman, der er dekan og professor i medicin ved
Stanford Universitet og redaktør af tidsskriftet Clinical Trials, som har sine
egne efterlignere, kalder dette fænomen "den mørke side af open
access,". Open access har til formål at gøre videnskabelige publikationer
frit tilgængelige.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Antallet af disse pseudoakademiske tidsskrifter og
konferencer er eksploderet i de seneste år, efterhånden som videnskabelig
publicering er skiftet fra den traditionelle forretningsmodel for faglige
selskaber og organisationer, der næsten udelukkende har bygget på
abonnementsaftaler, til åben adgang, som økonomisk bygger på, at forfattere
eller deres universiteter og fonde betaler for offentliggørelsen af de
videnskabelige arbejder online, hvor alle kan læse dem.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Åben adgang, altså Open Access, begyndte for omkring et årti
siden. Metoden bredte sig hurtigt og vandt anerkendelse med fremkomsten af velansete,
peer-reviewede tidsskrifter såsom Public Library of Science, kendt som PLoS,
hvis artikler optages i databaser som PubMed, som vedligeholdes af National
Library of Medicine, og er udvalgt for deres kvalitet.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Men nogle forskere slår nu alarm om, hvad de ser som
udbredelsen af online tidsskrifter, der kun udgives for at få penge i kassen.
De advarer om, at ikke-eksperter vil have store problemer med at skelne mellem troværdig
forskning og det rene junk. De fleste mennesker kender ikke
tidsskriftuniverset, og vil ikke kunne gennemskue, om et tidsskrift er videnskabeligt
eller ej.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Tilsvarende står universiteterne over for nye udfordringer,
når de skal vurdere CV'erne af akademikere. Er de publikationer, de angiver at
have publiceret i, reelt videnskabelige eller blot maskeret til at ligne
sådanne tidsskrifter? Nogle akademikere siger, at de selv har fundet det
vanskeligt at gennemskue de useriøse tidsskrifter.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Fænomenet har vakt opmærksomhed i Nature, en af de mest
konkurrencedygtige og velansete videnskabelige tidsskrifter i verden. I en artikel
omtalte Nature den stigende forekomst af tvivlsomme operatører og diskuterede,
om det var bedre at blackliste dem eller om man hellere skulle oprette en
"hvid liste" over de open-access tidsskrifter, der opfylder visse
standarder. De lavede også en tjekliste, som skal gøre det lettere at
gennemskue de falske tidsskrifter og konferencer.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Jeffrey Beall, der er forskningsbibliotekar ved University
of Colorado i Denver, har lavet sin egen sortliste over, hvad han kalder
"aggressive open-access tidsskrifter." Der var 20 udgivere på hans
liste i 2010, og nu i 2013 er der mere end 300. Han vurderer dog, at der faktisk
kan være op til 4.000 sådanne aggressive tidsskrifter i dag, dvs. mindst 25
procent af det samlede antal af open-access tidsskrifter.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
"Dette er nemme penge, kræver meget lidt arbejde, og der
er næsten ingen barriere for at starte", siger han. Disse tidsskrifter sender
email-invitationer ud som spredehagl til akademikere, og ofte vil de ikke
oplyse prisen på at få en artikel i tidsskriftet før efter, at den faktisk er
blevet udgivet online. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
En udgiver på Jeffrey Beall’s liste,” Avens Publishing Group”,
tilbyder endog 20% af sine indtægter til enhver, som indvilliger i at være
redaktør på deres tidsskrifter. Et af de mest produktive udgivere på Jeffrey
Beall’s liste, en person ved navn Srinubabu
Gedela, har omkring 250 tidsskrifter og kræver så meget som $ 2.700 pr. artikel
af forfatterne. Denne Srinubabu Gedela angiver at have en ph.d.-titel fra
Andhra University i Indien, og påstår på sin hjemmeside at have "udført underværker
inden for bioteknologi."<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Det skal nævnes, at det ikke i sig selv er usædvanligt, at akademiske
forfattere betaler for at få udgivet en artikel. Denne metode bruges også af mange
akademiske tidsskrifter, der udgives af respekterede forlag. Offentliggørelse af
akademiske artikler koster mange penge, fordi artiklerne næsten ikke læses af
nogen, og selv betalingen fra biblioteker ville ikke kunne betale for
udgivelsen. Selvfølgelig dækkes denne betaling i sidste ende ikke af forskeren
selv, men af forskernes statstilskud eller fondsbevillinger. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Den stigende forekomst af useriøse tidsskrifter, som giver
sig ud for at være videnskabelige, er en meget foruroligende tendens, mener
forskere. Ikke forskere vil let lade sig imponere af en lang liste over
referencer i en artikel eller bog, og vil meget sjældent se kritisk på, om de
citerede referencer er fra peer-reviewede kilder. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Den såkaldte peer-review metode betyder, at man ved
vurderingen af alle videnskabelige afhandlinger i tidsskrifter forud for
publiceringen har ladet artikelmanuskriptet gennemgå af 2 eller 3 eksperter på
området. Den endelige beslutning om at udgive er dog op til redaktøren. Der vil
naturligvis være risiko for, at redaktøren ikke er standhaftig nok, eller at
der er blevet anvendt en doven peer reviewer (bemærk, at en peer reviewer – som
skal tjekke for faglige fejl, rimelighed i konklusionerne og udeladelser og
altså ikke kan kaldes en korrekturlæser – er en forsker, der ikke bliver betalt
for at gøre dette arbejde. Det betragtes som en ære at blive spurgt om man vil være
peer reviewer på en artikel, og det sker anonymt). Systemet er ikke perfekt, og
der er risiko for middelmådighed i artiklerne, og endog for alvorligt misbrug,
men det er det bedste, man i praksis kan gøre, for at sikre kvaliteten. Der
eksisterer gode redaktører, der arbejder hårdt for at få systemet til at
fungere godt, og derved tiltrækkes gode forfattere til sådanne tidsskrifter.
Tidsskriftet Nature hæger f.eks. meget om sit gode rygte. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Støjkilder på forskningspublikationsfronten skyldtes tidligere
primært inkompetence eller ideologiske dagsordener, men der er altså i stigende
grad tale om støj, der er specielt frembragt med direkte onde hensigter mod
systemet eller i form af simpelt tyveri. I en verden, som afhænger af sund
videnskab og sund udvikling af nye, stadig mere komplekse teknologier, er det
usædvanligt farligt, mener forskerne, som kalder situation analog med, hvis man
tillod private borgere at trykke penge, fordi de falske penge ville udvande
værdien af rigtige penge. Da ingen er ekspert inden for alle videnskabelige
områder, kan falske "videnskabelige" artikler, der er offentliggjort
i falske tidsskrifter, forurene tankegangen hos dem, der ikke indser, at der
ikke er tale om "rigtige" videnskabelige tidsskrifter. En "hvid liste"
over tidsskrifter, der følger de korrekte procedurer, er hårdt tiltrængt for at
hjælpe med at dæmme op for denne urene informationsstrøm, mener forskere.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Til vurdering af tidsskrifternes lødighed kunne man f.eks. anvende
oplysninger, såsom: <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Hvor længe har tidsskriftet eksisteret (ældre tidsskrifter
er mere tilbøjelige til at have et veletableret ry)? <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Hvem er udgiveren af tidsskriftet? <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Har tidsskriftet en betydningsfaktor (impact factor), og i
givet fald, hvordan har denne effektfaktor ændret sig over tid? <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Hvilke velrenommerede indekserings tjenester er tidsskriftet
opført i? <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Hvis tidsskriftet er nyt, hvad var så motivationen for dets
oprettelse?<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Der er naturligvis store fordele ved, at der er fri adgang
til den videnskabelige litteratur, men det medfører altså som bivirkning, at
Internettet samtidig også vil blive fyldt med mere eller mindre
falsk-videnskabelige eller dårligt-videnskabelige artikler, som for den
uindviede ikke er til at skelne fra den gode videnskabelige litteratur.
Løsningen for den enkelte forsker er altid at stræbe efter at få sine artikler
i de mest velrenommerede tidsskrifter, og at videnskabsjournalister holder sig
a jour med, hvilke kilder de kan stole på. Andre må så stole på videnskabsjournalisterne,
og ikke altid på hvad de selv finder Internettet. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<a href="http://www.nytimes.com/2013/04/08/health/for-scientists-an-exploding-world-of-pseudo-academia.html?smid=fb-share&_r=0">http://www.nytimes.com/2013/04/08/health/for-scientists-an-exploding-world-of-pseudo-academia.html?smid=fb-share&_r=0</a></div>
Ole Terneyhttp://www.blogger.com/profile/18021170616796148642noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9095778564460051474.post-70065529306184738542013-03-27T05:54:00.000-07:002013-04-08T04:44:15.288-07:00Usaglige begrundelser for fraklip i TV-udsendelser<br />
Det er åbenbart usaglige hensyn, som får redaktører til at klippe bestemte dele af TV-udsendelser fra. Senest ser man det i en udsendelsesrække, at begrundelsen for, at en relevant scene tages bort, begrundes med deltagernes alder, hvilket jeg i det pågældende tilfælde vil anse for at være et usagligt hensyn, når nu den bortklippede scene faktisk siger noget vigtigt, som derved mistes i udsendelsen.<br />
<br />
Andre eksempler på brugen af ikke-saglige hensyn i nyhedsformidlingen er TV-udsendelser og avisartikler, hvor journalisterne bliver irriteret over at få informationer, som ikke passer med deres "gode historie", altså informationer, som ikke støtter en bestemt forhånds-fortolkning af virkeligheden. Det er totalt utroværdigt og usagligt at fravælge en oplysning, bare fordi den gør en historie mindre entydig og mindre sort/hvid.<br />
<br />
Et eksempel fra TV er en DR2-udsendelse om smertestillende midler, hvor man har bortklippet et indslag med Bent Ejlert Hansen, som har brugt latter til at nedbringe sit medicinindtag fra 19 piller til 0. Man har i samme udsendelse også bortklippet en biolog (Ulrik), som fortæller om, hvorfor latter virker smertestillende. Begrundelsen er i begge tilfælde alene personernes alder. Da der nemlig i udsendelsen også deltager nogle ældre personer, syntes chefredaktøren, at udsendelsen samlet set blev for "gammel", med det resultat, at chefredaktøren gav ordre om, at de to nævnte skulle fjernes for at give udsendelsen et mindre "gammelt" udtryk. Det havde altså ikke relevans for chefredaktøren, hvad der blev fortalt fra de to personers side. Det er pinligt usagligt.<br />
<br />
I eksemplet om latterterapi skrev den medarbejder, som blev tvunget til at klippe det relevante indslag ud: "Jeg er super ked af, at sige det, men vi har desværre fundet det nødvendigt at skære dig ud af den scene, da vi redigerede programmet færdigt - øv. Det sker desværre nogle gange, når vi går i gang med at sætte det hele sammen. Chefredaktionen – som jo er mine chefer – synes at programmets profil, var blevet lidt ”gammel” (der er nogle andre mennesker med også, der er lidt ældre) og for at råde bod på det, ville de gerne have mig til at skære dig ud – på trods af dit superrelevante budskab i netop din historie". Den besked viser jo meget tydeligt, at saglige forhold ikke tæller - det er i disse eksempler for mig at se totalt usaglige ting, som bestemmer om noget bliver undladt.<br />
<br />
I et andet eksempel, som jeg kender til, blev det fortalt, at journalisterne blev irriterede over at få oplysninger, som ikke passede med den planlagte fortællings forhåndskonklusion. Da dette eksempel er fra en lidt anden boldgade vil jeg ikke beskæftige mig med dette eksempel i detaljer, men der var altså også i dette eksempel en usaglig begrundelse for udvælgelsen af informationerne.<br />
<br />
Serien ”Danmark på Piller” falder i tre dele. De sendes på følgende datoer:<br />
<br />
Program 1 handler om hovedpinepiller:<br />
Onsdag den 3/4 kl. 22.00 på DR2.<br />
Genudsendes 7/4 kl. 22.00 på DR2 og 11/4 kl. 12.30 på DR2.<br />
Det er her, at Latterterapi-scenen er med, men altså med bortklip.<br />
<br />
Program 2 handler om lykkepiller:<br />
Onsdag den 10/4 kl. 22.00 på DR2.<br />
Genudsendes 14/4 kl. 22.00 på DR2 og 18/4 kl. 12.30 på DR2.<br />
<br />
Program 3 handler om ADHD-diagnoser og ADHD-medicin:<br />
Onsdag den 17/4 kl. 22.00 på DR2.<br />
Genudsendes 21/4 kl. 22.00 på DR2 og 25/4 kl. 22.00 på DR2.<br />
<br />
<br />Ole Terneyhttp://www.blogger.com/profile/18021170616796148642noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9095778564460051474.post-78121788584027540682013-02-01T10:36:00.001-08:002013-02-01T10:36:08.363-08:00Bogens død eller dens elektroniske forvandling?<br />
<div class="MsoNormal">
Er bogen ved at dø? Boghandlerne må i hvert fald i stigende
grad opgive at sælge bøger, og i stedet nøjes med at sælge gavepapir og
fødselsdagskort. Bibliotekerne er blevet til IT-teker, fil-teker, online-teker,
billed-teker, musik-teker, ebog-teker, eller hvad nu skulle kunne finde på at kalde
dem, når bøgerne fylder stadig mindre og mindre i udlånet og på hylderne. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Kulturministeriet vil ikke støtte private erhverv som forlag
eller boghandlere, da de netop er private erhvervsvirksomheder. Universitetsbibliotekerne
har brændt de fleste af deres tidsskrifter, og udstiller kun bøger, opstillet
efter afskaffelsestidspunkt, fordi man så kan undvære den mere tidskrævende
opstilling efter emne. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Ok, der er trods de mange dårligdomme også positive tendenser.
Nu kan man finde en ny bog på universitetsbiblioteket, da den ikke står efter
emne, men efter hvornår den blev indkøbt. Nu kan man sidde hjemme i sin stue og
låne en ebog på biblioteket. Nu kan man blive fristet på sin vej efter
gulerødder i supermarkedet til også at købe en bog med hjem.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
De snævre emner bliver sværere at udgive for forlagene. Men
de snævre emner kan nu udgives online uden omkostninger. Man kan udgive en bog,
som aldrig sælger et eneste eksemplar, og alligevel har man ikke tabt andet end
tiden, som det tog at skrive bogen, og det var til dels alligevel måske bare en slags
fornøjelse og hobby. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Det er nærmest umuligt at bruge en boghandel til at finde ud
af, hvilke nye bøger der er udkommet. Men omvendt kan man med en simpel google-søgning
finde bøger, som man tidligere nok aldrig var blevet opmærksom på. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Antikvariaterne dør. Gamle bøger smides bort. Reoler sælges
sjældnere og sjældnere. Hvis en bog ikke er digitaliseret, "findes" den ikke. Det
samme gælder tidsskrifter. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Men omvendt bliver gamle bøger digitaliseret, så de nu
bliver tilgængelige. Faktisk ofte gratis tilgængelige på Internettet. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Evnen til at læse en bog bliver måske sjældnere. At bruge al den
tid, som det tager at læse en bog – og at have evnen til at holde
koncentrationen fanget i tilstrækkelig lang tid til at få læst hele bogen, og
viden om ordenes betydning - det bliver måske også sjældnere og sjældnere i en flimrende verden. Men omvendt bliver det lettere og lettere at skaffe sig
viden om hvad som helst, også selv om man sidder på en cafe eller ved et
kaffebord – man behøver blot en smartphone, ipad eller hvad det måtte hedde. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Er det positivt eller negativt? Det er vanskeligt at
konkludere noget. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Bogen kan være lettere at overskue end elektroniske tekster,
og er måske mindre trættende at læse, men den elektroniske bog kan gengive lyd,
musik, tale, interaktive tabeller, billeder i sort/hvid og farve, animeringer, 3D og video eller film, og den elektroniske bog kan i princippet laves, så
det er muligt at lave annoteringer, tilføjelse af bogmærker, links m.v., foruden at der kan være mulighed for fritekstsøgning. Den elektroniske bog fylder mindre,
undertiden meget mindre end en bog, og er lettere at opdatere og revidere, billigere i
produktion og distribution og kan altså derfor nå små, snævre målgrupper og
geografisk spredte læsergrupper.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
For 10 år siden afholdt man en konference om, hvorvidt bogen
var truet. En forsker oplyste på konferencen, at der blev udgivet tre bøger
årligt pr. 1.000 indbyggere i Danmark, det næsthøjeste i Europa, og at det i
alt blev til omkring 12.000 nye bøger om året i Danmark, det tredjehøjeste tal
i Europa, samt at danskerne i gennemsnit dengang lånte 17 bøger om året på
biblioteket, det næsthøjeste i Europa, og at Danmark i øvrigt er det land i
Norden, der oversætter flest bøger fra udlandet.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Jeg har netop læst et par fagbøger. Det er faktisk meget
anderledes end at læse en tidsskriftartikel eller se et TV-program. Bøgerne kan
noget, som ikke findes andre steder. At skulle læse disse bøger på en skærm
ville måske ikke være så let. Jeg læser, medens jeg går tur med hunden, men ok –
det ville jeg måske også kunne gøre med en ipad. Jeg har prøvet at læse fra en
smartphone, medens jeg går, og det var da absolut muligt. Den elektroniske bog kan
være vandtæt (der findes vandtælle smartphones), hvilket bogen i hvert fald ikke
er. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Måske er det bare et spørgsmål om at vænne sig til det nye. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
Ole Terneyhttp://www.blogger.com/profile/18021170616796148642noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9095778564460051474.post-40549774591102457482013-01-22T17:05:00.002-08:002013-01-22T17:05:31.542-08:00Sørg for at falde om i halvtom gade og ikke på StrøgetDet er ikke ligegyldigt, hvor man får et hjerteslag. Hvis det sker på en befærdet gade, hvor mange mennesker ser det, har du meget mindre chance for at overleve, end hvis det sker på en mindre befærdet gade, hvor kun få mennesker ser det! <div>
<br /></div>
<div>
Årsagen er en psykologisk mekanisme, som får os til at blive handlingsafvisende, hvis vi er mellem mange andre mennesker. </div>
<div>
<br /></div>
<div>
Engang kørte jeg på scooter på Vesterbrogade, da en parkeret bil pludselig drejede ud foran mig, så jeg røg ind i siden på bilen. Der skete ikke noget med mig, netop fordi det ikke var en motorcykel, men en scooter, som jeg bare kunne træde ud af, så jeg undgik altså at vælte og få maskinen over mig. Men det interessante var, at folk ikke kom til hjælp. Kun en forsikringsmand, som tilfældigvis så det, gav mig en seddel med hans telefonnummer. (Det viste sig senere, at der var sket væsentlig skade på scooteren).</div>
<div>
<br /></div>
<div>
TV DR2 viste i aftes en udsendelse i serien "Hjernevask", at en mand kan få lov at ligge i lang tid på Strøget uden at få hjælp. Hundreder af mennesker går forbi ham uden at hjælpe. Men hvis han lægger sig på en stille sidegade, bliver han hjulpet af stort set alle, som kommer forbi. </div>
<div>
<br /></div>
<div>
Det hjalp i øvrigt, da han tog fint tøj på. "Så kommer han til at tilhøre vores gruppe, og så er det mindre farligt at komme til hjælp", forklarede psykologen. </div>
<div>
<br /></div>
<div>
En anden interessant iagttagelse var, at så snart en person havde henvendt sig til den liggende person, så kom andre straks til for også at hjælpe og give råd. "Så ændres situationen pludseligt til en ny situation", forklarede psykologen. </div>
<div>
<br /></div>
<div>
Der burde undervises i disse generelle psykologiske mekanismer på uddannelsesinstitutioner og i firmaklubber mv. Man kunne jo i hvert fald håbe (måske et urealistisk håb???), at man ved at undervise mennesker i, at denne psykologiske mekanisme findes (og er generel for stort set alle), kan få flere til at være dem, der bryder ud og viser handling - velvidende, at andre straks vil komme og hjælpe, så snart altså denne første person har taget det første skridt til handling. </div>
<div>
<br /></div>
<div>
Samme udsendelse viste i øvrigt, at ingen på Strøget på nogen måde forsøgte at gribe ind, da en person helt åbenlyst gik i gang med at klippe en lænket cykel fri. Selv da han bad de forbipasserende om at hjælpe med, blev han ikke ligefrem anholdt. Mange afviste ganske vist at hjælpe med, men det lykkedes ham faktisk at finde nogen, som gav en hånd med til cykeltyveriet (blot fordi han sagde, at cyklen tilhørte en, som han kendte). På den anden side, kunne det jo også være tilfældet. Psykologen mente, at vi ikke kunne forestille os, at en tyv ville være så fræk. Men bevæggrunden for ikke at gribe ind ligger nok også tæt op af den ovenfor omtalte handlingsafvisende psykologi. </div>
<div>
<br /></div>
<div>
Det kunne være meget interessant at vide, om man via undervisning kan ændre disse åbenbart meget generelle indstillinger. Det er klart, at man kan uddanne f.eks. en politibetjent til at gribe ind, men kan man også "uddanne" den almindelige forbipassende til det? Det ville faktisk være en interessant krølle på den historie. </div>
<div>
<br /></div>
<div>
Man tænker sig f.eks. situationen: Nogle deltagere ser denne TV-udsendelse og får lejlighed til at diskutere emnet sammen. En uges tid efter fingerer man en situation, som stiller netop disse personer i situationen, som de tilfældige forbipasserende. Reagerer de nu anderledes end man åbenbart normalt gør? Hvis der er en effekt, hvor længe holder den sig så. To uger, 1 måned? </div>
<div>
<br /></div>
<div>
http://yousee.tv/arkiv/seneste-24-timer/alle-kanaler/alle-genrer/100550799</div>
<div>
<br /></div>
<div>
<div class="timeslot" style="color: #979797; font-family: 'Helvetica Neue', Helvetica-Neue, HelveticaNeue, Helvetica, Arial, sans-serif, sans-serif; font-size: 12px; font-weight: bold; padding: 0px;">
Tirsdag d. 22. januar 2013 kl. 20:00 - 20:40</div>
<h4 style="color: white; font-family: 'Helvetica Neue', Helvetica-Neue, HelveticaNeue, Helvetica, Arial, sans-serif, sans-serif; font-size: 18px; margin: 0px; padding: 0px;">
Hjernevask - Hvornår vil du skade et andet menneske?</h4>
<div style="color: #c6c6c6; font-family: 'Helvetica Neue', Helvetica-Neue, HelveticaNeue, Helvetica, Arial, sans-serif, sans-serif; font-size: 14px;">
Vi ser os selv som gode mennesker. Men hvor lidt skal der egentlig til, før vi vil skade et andet menneske?Anders Stjernholm har hyret en sadistisk mentaltræner, der skal sætte skik på et hold basketball spillere. Men hvor meget vil de skade deres medspillere, bare fordi de er autoritetstro?Line har taget en skuespiller med ud på gaden og bedt ham falde om midt ude på Strøget. Men griber folk ind, eller er de bare bystanders, der ignorerer ham? </div>
</div>
<div>
<br /></div>
<div>
<br /></div>
Ole Terneyhttp://www.blogger.com/profile/18021170616796148642noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9095778564460051474.post-35040403235311490472013-01-08T16:27:00.000-08:002013-01-08T16:27:01.073-08:00Faste to gange om ugen gør underværker for helbredetForskning har vist, at faste - f.eks. 500 kcal faste hver tirsdag og torsdag - gør underværker for blodværdier som IGF-1 (risikofaktor for hjerteslag, Alzheimer demens, prostatakræft, brystkræft, tyktarmskræft mv.), og andre blodværdier såsom cholesteroltal, blodtryk og andre risikoparametre for udvikling af livsstilssygdomme.<br />
<br />
Forskning har vist, at PERIODEVIS ENERGIBEGRÆNSNING af kosten er langt mere effektiv end vedvarende begrænsning af kalorieindtaget.<br />
<br />
Udsendelsen viste dog også, at en mand, som vedvarende klarer sig på 1900 kcal pr. dag, har så fine blodtal, at han nærmest er helt uden for risiko for f.eks. hjertesygdomme, dvs. med en risiko så lav som måske en til en million. Men det er ekstremt at kunne holde sig på så lav fødeindtagelse.<br />
<br />
En meget lettere genvej er at benytte sig af periodevis energibegrænsning. Forskerne antager, at dette giver cellerne tid til at reparere fejl, som er opstået. At spise hele tiden, og mere end nødvendigt, svarer til at køre sin bil hurtigt og uden at tjekke den af og til hos mekanikeren.<br />
<br />
En 3,5 - 4 dages fastekur med blot 25 kcal pr. dag (en kop misosuppe pr. dag) samt sort te nedsætter IGF-1 værdien (f.eks. til det halve), men virkningen holder sig ikke, og denne faste skal derfor gennemføres en gang hver måned eller hveranden måned. Det er langt lettere at gennemføre den periodevise faste, med faste 2 gange om ugen, altså en 2-5 løsning, f.eks. med faste hver tirsdag og torsdag.<br />
<br />
Under faste opdager man, at selv om sultfølelse opstår, så forsvinder den igen, og kommer altså i bølger, som man kan lære at abstrahere fra. Faste er ikke sundt for gravide og for folk, der i forvejen har undervægt.<br />
<br />
Den engelske TV-læge Michael Mosley prøvede det på egen krop og blev begejstret. Han kaldte forskningen i virkningerne af faste for "det mest interessante, han endnu havde mødt på kostområdet".<br />
<br />
Han oplevede, at fasten bragte hans LDL-cholesterol og total-kolesterol ned, blodets triglycerid-niveau faldt også, hans blodtryk faldt, hans IGF-1 tal halveredes.<br />
<br />
Forskning i faste hos mus, der har anlæg for Alzheimerlignende demens, viser, at faste kan udskyde deres demens med, hvad der hos mennesker ville svare til, at en person, der uden faste ville udvikle demens som 50-årig, i stedet udskyder dette til 80-års alderen (selv om en direkte sammenligning fra mus til mennesket selvfølgelig ikke er mulig, men fastevirkningen på musen er altså dramatisk).<br />
<br />
Forskning har også vist, at dannelsen af nye nerveceller (neuroner) i hjernens hukommelsescenter får et boost under faste. Biologisk giver det mening, for hvis dyret sulter, har det ekstra brug for at kunne huske, hvor det finder føde.<br />
<br />
Læg mærke til "intermittant fasting" på forskningsfronten.<br />
<br />
Luigi Fontana var en af de forskere, som blev nævnt i udsendelsen, som blev bragt 9. jan. 2013 på TV2: <span style="background-color: white; color: #4f4f4f; font-family: GibsonRegular; font-size: 16px; line-height: 14px;">22:35. </span><br />
<span style="background-color: white; color: #4f4f4f; font-family: GibsonRegular; font-size: 16px; line-height: 14px;"><br /></span>
<span style="background-color: white; color: #4f4f4f; font-family: GibsonRegular; font-size: 16px; line-height: 14px;">Her er omtalen:</span><br />
<h2 class="title" style="background-color: white; cursor: pointer; font-family: GibsonSemiBold; font-size: 14px; font-weight: normal; line-height: 14px; margin: 6px 0px 2px; padding: 0px; text-decoration: underline;">
<br /></h2>
<h2 class="title" style="background-color: white; cursor: pointer; font-family: GibsonSemiBold; font-size: 14px; font-weight: normal; line-height: 14px; margin: 6px 0px 2px; padding: 0px; text-decoration: underline;">
Fastekuren - spis mindre og lev længere</h2>
<div class="punchline" style="background-color: white; color: #7b7b7b; font-family: GibsonRegular; font-size: 14px; line-height: 16px; margin-bottom: 5px; padding: 0px;">
- kan man sulte sig til et sundere liv?</div>
<br />
<br />
<div class="description" style="background-color: #f2f2f2; color: #343434; font-family: GibsonRegular; font-size: 14px; line-height: 18px; margin-bottom: 10px; padding: 0px;">
Hvis man både vil leve længere, forblive ung i længere tid og samtidig tabe sig, har man sat sig nogle meget ambitiøse mål. Det afskrækker dog ikke engelske Michael Mosley, som er villig til at gøre forsøget - uden at det kræver alt for store omlægninger af hans liv. <br style="font-family: verdana, arial, sans-serif; font-size: 11px; line-height: 14px; margin: 0px; padding: 0px;" />Er det rigtigt, at noget så ældgammelt som faste er vejen til et længere og sundere liv? Det forsker den moderne videnskab rigtig meget i, og Michael tror, at han måske har fundet en metode, hvor han både kan faste og nyde sine måltider. Det lyder for godt til at være sandt - men er det også det? Michael tager til USA for at få svar på det spørgsmål, og undervejs afprøver han nogle af de seneste idéer på egen krop.</div>
<div style="background-color: #f2f2f2; color: #343434; font-family: GibsonRegular; font-size: 14px; line-height: 18px; margin-bottom: 10px; padding: 0px;">
Originaltitel: Eat, Fast and Live Longer</div>
<br />
<br />
Læs i øvrigt også nr. 156 fra BioNyt Videnskabens Verden,<br />
temanummer om STENALDERKOST - HVORFOR?<br />
(Se <a href="http://www.bionyt.dk/kost">www.bionyt.dk/kost</a> )<br />
<br />
Kommende nummer er nr.157 om Omega-3 og omega-6 fedtsyrer.<br />
Udkommer i foråret 2013.<br />
<br />
Bemærk også foredraget:<br />
OMEGA-3, OPDAGELSEN AF OMEGA-3 FEDTSTOFFERNES VIRKNINGER PÅ SUNDHEDEN.<br />
Med Jørn Dyerberg, "omega-3's fader".<br />
Arrangør: BioNyt Videnskabens Verden.<br />
Dato: 10. januar 2013 kl. 17<br />
Sted: Falkonergårdsvej 4, 1959 Frederiksberg C. (BioNyt Videnskabens Verden)<br />
Tilmelding: <a href="http://www.bionyt.nemtilmeld.dk/1">www.bionyt.nemtilmeld.dk/1</a>Ole Terneyhttp://www.blogger.com/profile/18021170616796148642noreply@blogger.com20tag:blogger.com,1999:blog-9095778564460051474.post-38353231736520489772011-11-10T16:56:00.000-08:002011-11-10T16:56:52.315-08:00TV om husketeknik var ikke særlig informativt.TV DR1 kl. 22:13 d. 10. nov. 2011 havde titlen "Bliv bedre til at huske" og handlede om bogen "Husk det!: Den sikre vej til en super hukommelse" af Eran Katz.<br />
<br />
TV-nyhedsudsendelsen kl. 21 er et meget fint sendetidspunkt, og derfor er det jo ærgerligt, at man ikke bruger noget mere energi på at forklare om teknikkerne. <br />
<br />
Det meste af udsendelsens sekunder og minutter blev brugt på at spørge nogle unge mennesker om, hvad de havde svært ved at huske. Der kom ikke særlig interessante svar - blot noget såsom "min mors fødselsdag". <br />
<br />
Der blev kort og godt ikke forklaret, hvad teknikkerne går ud på. Man kunne jo have taget udgangspunkt i noget konkret - f.eks. at vise, hvordan man kan huske nodernes navne c-d-e osv. Eller noget andet konkret. <br />
<br />
Jeg underviser i husketeknik på Memoskolen, og det er min erfaring, at man skal være konkret. Det er ikke til nogen hjælp at få at vide, at man bare skal være opmærksom. Husketeknik er noget andet, nemlig en teknik til at huske. <br />
<br />
Lav en googlesøgning på ordene "husketeknik" og "BioNyt"Ole Terneyhttp://www.blogger.com/profile/18021170616796148642noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9095778564460051474.post-16505566286136038412011-07-06T18:12:00.000-07:002011-07-06T18:44:02.613-07:00Katastrofale skybrud frembragt af menneskeskabte klimaændringerKatastrofale skybrud frembragt af menneskeskabte klimaændringer <br />
Det kolossale <a href="http://www.google.dk/search?q=skybrud+k%C3%B8benhavn+%2Bjuli+%2B2011&rls=com.microsoft:da:IE-SearchBox&ie=UTF-8&oe=UTF-8&sourceid=ie7&rlz=1I7_____da">skybrud over København d. 2. juli 2011</a> var katastrofalt. Det værste var nok, at de cellekulturer, som har dannet grundlag for den seneste snes års forskning i kræft, formentlig er blevet ødelagt - cellekulturerne lå nedfrosset ved minus 130 grader i biobanken hos Kræftens Bekæmpelse, og de tåler ikke at miste deres nedfrosne tilstand. Biobanken har en million vævsprøver og celleprøver. Der er bl.a. prøver fra 57.000 raske danskere - prøver, som bruges til at vurdere betydningen af bl.a. kostvaner og livsstil, når det drejer sig om kræftudvikling. <br />
<br />
Det kolossale skybrud over København sendte titusinder af liter lunkent regnvand og kloakvand ned i den kælder, som huser Kræftens Bekæmpelses store biobank. Hvis kræftceller fra de sjældne kræftsygdomme er gået tabt, kan det tage rigtig mange år at opbygge en ny biobank på området. Danmark er internationalt værdsat for sine biobanker, og både dansk og international forskning er ramt <i><a href="http://www.google.dk/search?q=skybrud+kr%C3%A6ftens+bek%C3%A6mpelse+%2Bjuli+%2B2011&rls=com.microsoft:da:IE-SearchBox&ie=UTF-8&oe=UTF-8&sourceid=ie7&rlz=1I7_____da">(kilde)</a></i>. <br />
<br />
Det var også meget tæt på, at <a href="http://www.google.dk/search?q=skybrud+rigshospitalet+%2Bjuli+%2B2011&rls=com.microsoft:da:IE-SearchBox&ie=UTF-8&oe=UTF-8&sourceid=ie7&rlz=1I7_____da">Rigshospitalets strålebehandlingsudstyr</a> til mange millioner kroner var blevet ødelagt af vand. Der stod 20 cm vand omkring apparaterne, ikke nok til at de tog skade, men det var nærmest en tilfældighed. Faktisk var man også tæt på at miste strømforsyningen til hele Rigshospitalet, og ville så være nødt til at flytte alle patienterne - hvilket kunne have kostet menneskeliv. <br />
<br />
Dertil kommer så de ting, som enkeltpersoner har fået ødelagt. Jeg har f.eks. talt med en, som fik sin frimærkesamling, indsamlet gennem 55 år, ødelagt, og jeg fik fortalt historien om en person, som fik ødelagt tre motorcykler, da de kom under 1,8 meter vand. På et kollegie var der 3,5 meter vand i kælderen, fik jeg fortalt af en, der boede der. <br />
<br />
Hvis man skriver ordet "<a href="http://www.google.dk/search?q=%2Bflooding+%2Bclimate&rls=com.microsoft:da:IE-SearchBox&ie=UTF-8&oe=UTF-8&sourceid=ie7&rlz=1I7_____da">oversvømmelse</a>" på Google, vrimler det med langt værre tilfælde fra mange steder i verden. Den tsunami, som ødelagde 9 atomkraftreaktorer i Japan, bl.a. på Fukushima-værket, var en ekstrem oversvømmelse. <br />
<br />
Der er dog visse lighedstræk. Både på Fukushima-værket og i Rigshospitalet har man placeret nødgeneratorerne i en kælder. Kræftens Bekæmpelse havde også sin biobank i en kælder. Kældre er åbentbart ikke mere egnede til at have vigtige ting. <br />
<br />
Skybruddet var forårsaget af kraftig varmluftopstigning under en regnsky, som pressede skyen opad, indtil den pludselig måtte afgive sit vandindhold som et rekordagtigt skybrud. Det er muligt at indføre vandlåse, som nedbringer risikoen for at kloakvand løber baglæns op i kældre, men dette system er mest udbredt i Sønderjylland, hvor man er vant til stormfloder. <br />
<br />
Jeg kørte tilfældigvis i bil gennem byen under skybruddet, og måtte kringle mig igennem for at undgå alle viadukter. Selv en mindre viadukt i Ballerup var det ikke sikkert for en personbil at forsøge at passere. Helt umuligt var det flere steder, bl.a. druknede bilerne, som satsede på <a href="http://www.google.dk/search?q=%22lyngbyvejen%22+%2Bskybrud&rls=com.microsoft:da:IE-SearchBox&ie=UTF-8&oe=UTF-8&sourceid=ie7&rlz=1I7_____da">Lyngbyvejen</a> ved Ryparken. <a href="http://www.google.dk/search?q=%22dalgas+boulevard%22+%2Bskybrud&rls=com.microsoft:da:IE-SearchBox&ie=UTF-8&oe=UTF-8&sourceid=ie7&rlz=1I7_____da">Dalgas Boulevard</a> under jernbanen var også en total umulighed. Min GPS havde ikke en skybrud-funktion, der kunne føre mig uden om vandfælderne. <br />
<br />
Klimaændringerne har store konsekvenser globalt, og selv her i det normalt ret fredelige Danmark, hvor naturkatastrofer er sjældne, får vi en snert af virkningerne. Det er dog intet mod de enorme virkninger - bl.a. altså som oversvømmelser, men sandelig også som tørkekatastrofer, som ses rundt i verden. Der mangler tydeligvis en hel del i vores evne til at tage varsler af videnskabens indsamlede viden og udmønte det i forberedelser og forebyggelser i tide. <br />
<br />
BioNyt Videnskabens Verden nr. <a href="http://www.bionyt.dk/147">147</a> og <a href="http://www.bionyt.dk/146">146</a> handler netop om detteOle Terneyhttp://www.blogger.com/profile/18021170616796148642noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-9095778564460051474.post-83796142140094754682011-04-11T03:43:00.000-07:002011-07-06T17:55:13.992-07:00Automatreaktioner blokerer for brug af effektiv husketeknik og PTSD-behandlingJeg har netop haft lejlighed til at se genudsendelsen af Viden Om om husketeknik (<a href="http://www.dr.dk/DR2/VidenOm/Programmer/Viden+Om+med+Ann+Marker/Programmerne/2011/04/03104355.htm">11.apr.2011 DR1 / 5. apr.2011 DR2</a>), der i øvrigt ud over at handle om husketeknik også handlede om at glemme (i forbindelse med posttraumatisk stresssyndrom). Bettina Heltberg anmeldte udsendelsen i Politiken 7. april 2011 sekt.2 s.16 under overskriften "Ketchup". <br />
<br />
Udsendelsen giver en meget tydelig indførsel i, hvad husketeknik er - og ekstremt overbevisende, da TV-værtinden skulle forsøge at huske nogle indkøbsting. I første forsøg kunne hun huske 4 ting i rækkefølge, og 3-4 andre ting. Med brug af husketeknik kunne hun huske alle 14 ting i korrekt rækkefølge. Hun brugte nogle få sekunder mere tid på at indlære tingene, men alligevel var det meget, meget overbevisende. Tilmed havde TV-værtinden ikke på forhånd udvalgte rutepunkter parat som huske-ankerpunkter, men fandt på dem efterhånden. Hun kunne have gjort det meget hurtigere, hvis hun havde rutepunkterne på plads på forhånd, og brugt teknikken et par gange før. Hun forstærkede indtrykkene ved at bruge følelser, som hvis man skal huske "ketchup", og lader ketchupflasken eksplodere på huske-ankerpunktstedet, f.eks. i entreen i sin lejlighed. Vi husker bedst ting, hvor følelserne også er med ved indlæringen. Det ved alle, men vi bruger det jo ikke, når vi vil huske noget. Det kan man med stor fordel gøre, som udsendelsen tydeligt viste.<br />
<br />
Det var interessant, at udsendelsen lavede en sammenkobling med ønsket om at glemme, som 15% af hjemvendte danske soldater har på grund af posttraumatisk stresssyndrom. (15% ! tænkte jeg). Her gælder det igen om at bruge følelserne. Ved at lade personen tale eller skrive om oplevelserne, derefter igen om de mere ubehagelige dele af oplevelserne, og endelig med lukkede øjne, får man følelserne frem igen, men i tryggere omgivelser, hvorved de oprindelige hukommelsesspor bliver overskrevet af de nye hukommelser om samme emne. Da de nye hukommelser er sket i mere trygge omgivelser, er de i mindre grad ladet med angstfølelser, og den nye hukommelse om samme emne bliver derfor i højere grad til at leve med. Ved at gentage proceduren bliver den posttraumatiske stresstilstand derfor gradvis mindsket. Det er igen helt tydeligt, at metoden virker. <br />
<br />
Hvordan reagerer Bettina Heltberg (og med hende sikkert mange andre) så på disse oplysninger. Det er her, det bliver rigtig interessant! <br />
<br />
Bettina Heltberg skriver i sin TV-anmeldelse: "Alt hvad vi fik at vide var, at der er en mand i Aarhus, som kan huske over 2000 tal (min kommentar: Det var over 20.000 tal!) i rækkefølge. Og hvad skulle vi bruge det til? Jo, man kan optræne sin hukommelse til at huske, hvad man har glemt i Netto (min kommentar: Det er ikke ved optræning, det er blot en metode - som man kan bruge uden optræning!). Ketchup, f.eks. Forestil dig, at ketchupflasken eksploderer og sprøjter ketchup ud. Så husker du det! Så er vi nede på jorden. Og den medicinstuderende ville tænke på lakrids, når hun skulle huske det anatomiske navn 'os lacrimale'. Hun ville lægge ruten gennem sit barndonmshjem og anbringe en lakrids i entreen. Og leverpostej på badeværelset, osv. Jeg vil hellere glemme det og spare en del tid.". <br />
<br />
Bettina Heltberg (og med hende mange andre, som jeg har mødt) har overhovedet ikke forstået pointen. Nemlig at metoden virker - når hun "hellere vil glemme det" svarer det jo til at sige til den medicinstuderende, at hun bare skal opgive at lære sin anatomi! Sikke noget vrøvl med at skrive "spare en del tid". Den medicinstuderende har formentlig ikke tænkt sig at "spare en del tid" ved at opgive sit medicinstudie. <br />
<br />
Bettina Heltberg bemærkede nok heller ikke, at TV-værtinden til sidst nævnte, at den medicinstuderende nu havde lært sin anatomi, og ikke mere behøvede at gå rundt i tankerne i sine veninders værelser for at huske, at der lå lakrids et sted (som huskebillede på knoglen "os lacrimale"). Nu havde hun bare lært sig anatomien - husketeknikkerne er nemlig et hjælpemiddel, indtil man husker tingen uden videre. <br />
<br />
Bettina Heltbergs reaktion (og altså mange andre) er, at fordi noget lyder simpelt, så er det også fjollet og ikke værd at beskæftige sig med. Hun har sikkert den samme holdning til behandlingen af posttraumatisk stresssyndrom, hvor behandlingen jo også kan synes simpel - tænk på det ubehagelige igen - nu med lukkede øjne i trygge omgivelser. Lad os se, hvad hun skriver om det: <br />
<br />
"Herfra over til det stik modsatte, til den ufrivillige hukommelse. Den kendes fra veteraner med PTSD, posttraummatisk stresssyndrom. Men 30 minutter til at huske for meget og ikke huske noget. Min hjerne tænker, det er for ubetydeligt". <br />
<br />
Sådan! - ingen som helst refleksion over, at man faktisk kan fjerne noget så invaliderende som posttraumatisk stresssyndrom!!! Det er da hårrejsende. Og faktisk utrolig dumt. <br />
<br />
Men sådan tænker faktisk mennesker. At tale om ketchup eller at lukke øjnene - det er for simpelt - det virker fjollet. Ok, at man så kan bruge metoden til at blive læge eller til at slippe for sit livs mareridt - sådanne metoder vifter vi - som Bettina Heltberg - væk med bemærkningen "Min hjerne tænker, det er for ubetydeligt". <br />
<br />
<a href="http://www.google.dk/search?q=%2Bhuskeniknik+%2Bbionyt&rls=com.microsoft:da:IE-SearchBox&ie=UTF-8&oe=UTF-8&sourceid=ie7&rlz=1I7_____da#hl=da&rls=com.microsoft:da:IE-SearchBox&rlz=1I7_____da&sa=X&ei=LNmiTZ6FD4SUOr2z5DQ&ved=0CBUQBSgA&q=%2Bhusketeknik+%2Bbionyt&spell=1&fp=eb35166070add841">Læs om husketeknik</a>Ole Terneyhttp://www.blogger.com/profile/18021170616796148642noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-9095778564460051474.post-59590501097650034642011-01-18T17:04:00.000-08:002011-01-18T17:04:41.733-08:00Når der blokeres for nødhjælpI øjeblikket ligger et skib ved Haiti og har i 7 måneder ikke kunnet få lov at levere materialerne til bygning af en skole efter jordskælvet. De arbejdere, der er hyret til at bygge skolen, kan ikke komme i gang. Der er ca. 200 politikere i landet. De nægter alle andre lov til selv at forvalte genopbygningsarbejdet, og forhindrer det samtidig. Administrationen i landet kræver typisk korruptionspenge hver gang, der skal gives tilladelse til noget, f.eks. tilladelse (med korruptionspenge) til at flytte murbrokker væk fra et område, ditto tilladelse til at lægge murbrokkerne et andet sted, krav om løsesum for tilladelse til at lodse et skib osv. <p/><p/>Når den første nødhjælp kommer frem til et land med nødstedte er det typisk i dagens verden, at den første sending materialer går til myndighedspersonerne og disses familier og venner, uanset at de sjældent er de mest nødlidende. <p/><p/>Da den danske, unge kunstmaler Nadia Plesner havde samlet penge ind til hospitalssenge, som blev sendt fra Danmark til Sudan, holdt de korrupte sudanesiske myndigheder containerne som gidsel i 3/4 år og indkasserede havnepenge imens - og sagen endte med at man nægtede, at give tilladelse til, at sengene blev leveret til de hospitaler, de var tiltænkt. Sengene blev sendt til Uganda i stedet. <p/><p/>Ofte hører man ikke om disse problemer, for nødhjælpsorganisationerne får ikke noget ud af offentlige protester - så bliver deres arbejde blot endnu mere chikaneret. <p/>Nadia Plesner er gået meget aktivt ind i sagen - med udgangspunkt i Darfur. <p/>Hun udstiller 12. - 28. januar 2011 i Bredgade (udstillingslokalet lige til venstre for Odd Fellow Palæet). København. <p/><img width="400" src="http://www.webkomplet.eu/nadia_plesner/maleri-tv.jpg" /><p/><p/>Det store billede, 8 meter langt, er inspireret af Picasso's berømte Guernica-billede. Nadia's billede handler imidlertid om nutiden, nemlig om Darfur i Sudan. Nadia Plesner kalder sin udstilling "Intervention", og den er en massiv kritik af, hvordan den såkaldt seriøse presse er overfladisk og personfikseret - og glemmer de grufulde overfald på befolkningen i Darfur, som er en del af Sudan, og i stedet bruger tiden og spaltepladsen til at jagte berømtheder som Paris Hilton eller enkeltpersoner, som er blevet kendt ved at deltage i Big Brother TV-programmer. <p/><img height="400" src="http://www.webkomplet.eu/nadia_plesner/bombefly.jpg" /><p/><p/>Mest fremtrædende på maleriet er Sudans præsident. Han er anklaget for krigsforbrydelser, men han reagerede blot herpå ved at lade sig hylde af folket - og derfor bærer han på maleriet en stor medalje om halsen. <p/><p/>I hånden har han et russisk bombefly, som han er ved at male hvid. Der er skrevet UN på vingerne: Bombeflyene blev nemlig malet hvide og fik FN's mærke, så folk kunne tro, at det var FN, der bombede deres landsbyer i Darfur!!! <p/><img height="400" src="http://www.webkomplet.eu/nadia_plesner/bush.jpg" /><p/><p/>Til venstre ses oppefra kinas præsident - som holder sig for øjnene. Kina står for næsten al olieproduktionen i Sudan. Det kinesiske oliefirmas logo er malet omvendt inde i solen.<p/><p/>Under den kinesiske præsident ses Ruslands præsident, som holder sig for ørerne. Rusland leverer bombeflyene. <p/><p/>Nederst er malet præsident Bush, som holder sig for munden. Han vil heller ikke vide af folkemordet i Darfur, som bliver begået af de bevæbnede ryttere. <p/><img height="400" src="http://www.webkomplet.eu/nadia_plesner/hollywood.jpg" /><p/><p/>Mellem rytteren og Sudans præsident ses bjerge, som er massegrave. Øverst ses symbolet for underholdningsindustrien - bjerget med stjernerne. <p/>Skikkelsen under bjerget er den pige, som i et Big Brother medieshow fik kræft og blev fulgt under sit sygeleje med enorm medieopmærksomhed - dette står nemlig i skærende kontrast til den manglende medieinteresse for overgrebet på befolkningen i Darfur. Selv de mest respekterede aviser bringer i dag avisforsider med overskrifter som "Big Brother deltager har fået kræft!, Paris Hilton skal i fængsel i fire dage! Britney Spears har barberet sig skaldet! Disse "nyheder" får et gigantisk publikum i Vesten med lynets hast - men stjæler plads fra andre og langt vigtigere emner. Vores hurtige informationsmotorveje, som ellers ville kunne bruges i en god sags tjeneste, bliver i stedet fyldt op med underholdning og reklame. <p/><img width="400" src="http://www.webkomplet.eu/nadia_plesner/maleritaske.jpg" width="50%" /><p/><p/>Omkring midten af det 8 meter brede maleri ses et Darfurbarn, der er blevet udstyret med symboler fra kendissen Paris Hilton, nemlig en mærkevaretaske og en frakkeklædt skødehund. <p/>Billedet her viser cirka halvdelen af maleriet, og bl.a. er Barack Obama og Paris Hilton fremtrædende figurer på den højre del af maleriet. <p/><p/><img width="400" src="http://www.webkomplet.eu/nadia_plesner/t-shirt3.jpg" width="50%" /><p/><p/>Den unge danske malerinde, Nadia Plesner, der her ses med en T-shirt, har oprettet en fond, The Nadia Plesner Foundation, og har ved salg af denne T-shirt med påtryk af Darfur-barnet med tasken og skødehunden indsamlet penge til godgørenhed. Det lykkedes at give pengene til organisationen Divest for Darfur, dvs. pengene gik til det rette sted. Senere blev leveringen derimod et problem, nemlig da Nadia havde samlet ind til hospitalsudstyr. <p/>Hospitalsudstyret forlod Danmark i november 2009, men det lykkedes ikke at få udstyret gennem Port Sudan - trods massiv hjælp fra Mærsk Line og Mellemfolkeligt Samvirke og den modtagende nødhjælpsorganisation i Darfur. <p/><p/>De sudanske myndigheder holdt containeren som gidsel i 8 måneder, inkasserede høje summer i havneafgifter og truede i øvrigt med at brænde udstyret. Sudan måtte opgives, og udstyret endte i stedet på små hospitaler i Uganda. <p/><p/>Problemet med at få hospitalsudstyr ind i Sudan er forhåbentlig løst nu, hvor UNAMID tager over. "Det er en meget bedre følelse at donere hospitalsudstyr end penge, for så kan jeg vise alle dem, der støtter mig, hvad vi udretter sammen", siger Nadia. <p/>Det franske firma (modefirmaet Louis Vuitton) satte en stopper for dette initiativ. Nadia Plesner måtte hyre bl.a. en fransk advokat, og opgav da en af det franske firmas mange advokater under et personligt møde med Nadia i Frankrig fortalte hende, at de ville kunne sende rygter i omløb om hende og ødelægge hendes karriere. Kampen mod firmaet blev anslået til at kunne vare i 10 år, og som minimum koste et millionbeløb. Det ville hun ikke risikere og stoppede derfor salget af T-shirtene efter 3 måneder, men hun kom til at hænge på en regning på 100.000 kr til advokatsalærer til sine advokater. Da modehuset sagsøgte Nadia fik hendes kampagne voldsomt meget opmærksomhed over hele verden - og salget af Simple Living T-shirts eksploderede, men hun måtte konstatere, at i vores forbrugersamfund vægtes ophavsrettigheder tungere end menneskerettigheder, som Nadia udtrykker det. <p/><img width="400" src="http://www.webkomplet.eu/nadia_plesner/forbes.jpg" width="50%" /><p/><p/><img width="400" src="http://www.webkomplet.eu/nadia_plesner/sanger.jpg" width="50%" /><p/><p/><img width="400" src="http://www.webkomplet.eu/nadia_plesner/darfurbarn.jpg" width="50%" /><p/><p/>Ud over maleriet udstiller hun 100 malerier, hver bestående af 4 akvareller. De viser de 100 personer, som magasinet Forbes mener er de mest kendte personer i verden - en af de 4 akvareller forestiller dog et barn eller en person fra Darfur. Nadia håber, at hun dermed er med til at gøre dem lidt mere kendte. <p/>Alle malerierne er til salg. De 100 akvarelbilleder med fire akvareller i hver koster 10.000 kr. Det store maleri koster 500.000 kr. Det har taget 1½ år at male. Det kostede 20.000 kr at fragte det fra Amsterdam til København. Indramningen af de 100 akvarelsamlinger kostede næsten 60.000 kr. <p/>Udstillingen blev åbnet af Kulturminister Per Stig Møller, som holdt en god tale. Forskellige firmaer har vist interesse for at købe det store maleri. <p/>Nadia blev født i 1981 i København og gik på Falkonergårdens Gymnasium. Hun studerer på kunstakademiet Gerrit Rietveld Academy i Amsterdam, og hun har fået en hollandsk kæreste. Hun var så uheldig at blive kørt ned, og var uarbejdsdygtig i 2 år. Hun har været i Amsterdam i 4 år og har endnu 2 år tilbage af studiet, som hun måtte afbryde. <p/>Maleriet er meget aktuelt. I disse dage i januar 2011 afholdes valg i det sydlige Sudan, som dermed får mulighed for at løsrive sig fra det overvejende muslimske nordlige Sudan. Sydsudan er kristent, og det nordlige områdes kristne befolkning vil kunne blive nødt til at flygte til Sydsudan. <p/>Sydsudan har de fleste oliereserver, men er den fattigste del af Sudan. Sydsudan vil kunne få mere økonomisk ud af deres olie i fremtiden, men da olieledningerne går via Nordsudan vil de fortsat være meget afhængige af Nordsudan. Et mindre område, hvor der er store olieforekomster, har man ikke kunnet blive enige om, og her er folkeafstemningen udskudt. Situationen i Darfur er uafklaret. <p/>Udstillingen er arrangeret af <i>Galleri Esplanaden & Artmanipulator</i>. Efter at udgifterne til flytningen fra Amsterdam til København er betalt deler Nadia og galleriet indtægterne ved eventuelle salg. Odd Fellow Palæet lægger plads til udstillingen, da de havde et lokale ud til Bredgade, som var ved at blive gjort i stand. Udstillingen åbnede to dage før valget i Sudan, hvor Sydsudan stemte sig selvstændigt. <p/><p/>Picasso's Guernica-billede blev lavet som kommentar til terrorbombardementet af landsbyen Guernica under den spanske borgerkrig. Nadia's "Darfurnica" måler 3,49 meter x 7,76 meter. Det har dermed samme mål som Picasso's Guernica-billede. <p/><p/>Hun fik inspirationen til maleriet efter en voldsom trafikulykke i starten af 2007, hvor hun i flere måneder kun kunne ligge i en seng og læse aviser. Her blev det ekstra tydeligt for hende, hvordan aviserne vigede uden om de virkelige nyheder, og i stedet skabte underholdende nyheder om kendte personer. F.eks. bemærkede hun en dag, at der i en hollandsk avis var en 4 linier lang opdatering på situationen i Darfur, medens Paris Hiltons fængselsdrama havde fået en hel avisside. <p/><p/>Det var første gang hun blev slået af, at hun kunne være sikker på at være fuldt opdateret hvad angik Hollywooddramaer, men selv skulle researche, hvis hun ville vide noget om alvorlige politiske situationer i verden - f.eks. når et helt folk var ved at blive udryddet i Sudan. Hun læste bogen "Not On Our Watch" af Don Cheadle for at lære mere om situationen i Darfur. <p/><p/>I bogen påpeger forfatteren, at de tre store amerikanske nyhedsstationer ABC, CBS og NBC årligt bruger ca. 25.000 minutter på aftennyheder, men kun brugte sammenlagt 26 minutter på at dække historien om Darfur, da folkemordet her var på sit højeste i 2004. Året efter bragte NBC sølle fem minutter i et indslag om Darfur i juni 2005. I samme måned bragte NBC og CBS hele 300 indslag om Tom Cruises' nye kæresteforhold med skuespillerinden Katie Holmes. <p/>Hun gik også i gang med projektet "Simple Living I", hvor en afrikansk dreng står med en tæppetisser-hund i hundedragt og en modetaske (begge dele rekvisitter for Paris Hilton og lignende kendisser). Tanken var, at drengen ville få mere opmærksomhed, hvis han var "pimpet" som Paris Hilton. Tegningen blev trykt på T-shirts og solgt via hendes hjemmeside for at samle penge ind til hjælpeorganisationen "Divest for Darfur". <p/>Hun nåede at sende 31.000 dollars til Darfur, før modehuset Louis Vuitton forlangte dagbøder på 112.000 kr. på grund af tasken på hendes karikaturtegning. Efter en måned var det blevet til et millionkrav og hun så sig nødsaget til at indgå forlig. T-shirten må derfor ikke længere sælges. Hun har bl.a. sendt udstyr til et mellemstort hospital i Uganda efter et forgæves forsøg på at få containeren til Darfur. Det var 38 hospitalssenge med alt tilhørende udstyr, fra Gentofte hospital og Rigshospitalet. <p/><p/>Senere fik hun kontakt med UNAMID i Darfur, som nu er modtager til 3 nye 40' containere med dansk hospitalsudstyr, som sendes til Sudan i 2011. En anden 40' container med skoleudstyr fra Ballerup er blevet sendt til 10 klasser på børnehjemmet Hasnanasif Orphanage i Tanzania. <p/>Portrætserien "Forbes/Darfur", er malet i gouache og bygger på Forbes Magasins liste over de 100 mest indflydelsesrige personer i 2009 - sat sammen med de 100 mindst indflydelsesrige personer, repræsenteret af børn fra Darfur. <p/>Nadia arrangerede en event i Galerie Taiss i Paris, hvor hun sammen med en gruppe kvindelige flygtninge fra Darfur - alle iført Paris Hilton-masker - malede en kæmpe taskeskulptur, Darfuitton. Denne happening fyldte galleriet med franske journalister, som bagefter fik lejlighed til at høre kvindernes historier, som derved blev bragt i en række medier. <p/><p/>En af kvinderne var gift med en af oprørslederne fra Darfur. Hun kunne fortælle, at de fleste hospitaler var blevet bombet og udslettet - og de få hospitaler, som stod tilbage, havde ikke tilstrækkelig kapacitet til at behandle de mange patienter. <p/><p/>Det var dette møde med de kvinder, Nadia hidtil kun havde læst om, som inspirerede hende til at indsamle brugt hospitalsudstyr i Danmark for at sende det til Darfur. <p/>Ved ferniseringen i Bredgade talte kulturminister Per Stig Møller for de 200 fremmødte gæster i det lille lokale. Han beskrev hendes omfattende humanitære arbejde. <p/><p/>Kunsteksperten Erik Guldager gennemgik sammenfald og forskelle mellem Darfurnica og Guernica. <p/><p/>Sopranen Liselotte Dan Schumacker sang "Kunigundes arie" fra Bernsteins Candide, som fortæller om, hvordan fremmede soldater har voldtaget hende og efterladt hende hårdt såret - en almindelig hændelse i Darfur. <p/><p/>I januar 2011 var der stadig omkring 4,9 millioner mennesker, der var fordrevet fra deres hjælp og henvist til at leve under umenneskelige vilkår i flygtningslejre. Mændene risikerer at blive slået ihjel, hvis de bevæger sig uden for lejrene. Kvinderne må stå for den daglige indsamling af brænde, men risikerer herved at blive ofre for brutale voldtægter. I disse lande er voldtægt nærmest værre end at blive slået ihjel. Skylden for overgrebet falder altid på kvinden, som efterfølgende risikerer at blive forstødt af sin egen familie og udstødt af klanen. <p/><p/>Nadia har konkluderet, at opmærksomhed må være første skridt på vejen til at få hjælpen frem til Darfur. Eftersom Paris Hiltons succes synes at skyldes, at vi - når vi igen og igen præsenteres for de samme billeder og personer - ender med at tro på, at de er vigtige, så må samme strategi kunne bruges i Darfur og andre vigtige emner, mener hun. <p/>Billedet Darfurnica har stærke farver - og pauseskærmen fra en TV-skærm fylder en del af maleriets højre side. Et hvidt kors er også fra en pauseskærm, men opfattes for os i Vesten naturligvis også som et dødens symbol. Billedet er et virvar af indtryk, svarende til nutidens billedverden i underholdningsbranchen. <p/><p/><p/>Ole Terneyhttp://www.blogger.com/profile/18021170616796148642noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9095778564460051474.post-80191264115156812022010-12-25T04:02:00.000-08:002011-01-07T03:27:41.026-08:00Når fejl ikke bliver rettet og kritik ikke bliver accepteret - i hospitalsvæsenetNår man skal vurdere et hospitalsvæsen er et af de ting, man kan se på, om fejl bliver årsag til, at fejlen bliver markeret, så den samme fejl kan undgås i fremtiden. Alternativet, at man ignorerer fejlen, betyder selvsagt, at risikoen for at gentage fejlen ikke nedsættes, selv om fejlen er blevet opdaget. For nylig var der i en journal på Rigshospitalet noteret noget forkert vedrørende, hvor på kroppen patienten var syg, og da lægen opdagede det, blev denne fejl i journalen ikke rettet - fejlen fik lov at stå. Dette virker ikke tillidsvækkende - uanset om lægen har vurderet i det konkrete tilfælde, at man nok ville opdage fejlen før operationen. Fejlen skyldes jo nemlig, at en eller anden ikke har læst korrektur, og derfor nok heller ikke vil gøre det godt nok fremover. <br />
<br />
Et andet aspekt, som ikke virker tillidsvækkende, var den sag for nylig, hvor Henrik Leffers blev afskediget som forskningsleder på Rigshospitalet - det er sket lige efter at han har sagt om sin opdagelse af, at hovedpinepiller (Panodil) formentlig er mere afgørende for hormonpåvirkningen af fosteret end hormonstofferne i hudcreme, kosmetik osv. Hans forsking er blevet anerkendt som grundig, men alligevel er han altså blevet afskediget. Hvordan kan det forklares? <br />
<br />
Han mener selv, at afdelingen for Reproduktion og Vækst på Rigshospitalet ønsker at beskytte sig mod fremover at få skåret i forskningsmidler til afdelingens forskning, fordi denne forskning bygger på de andre teorier om årsager til hormonskader på fostre, og som Henrik Leffers altså nu på baggrund af sin forskning mener er af underordnet betydning. Man kan naturligvis ikke have en afdelingsleder, som mener at afdelingens forskning er ligegyldig. Men på den anden side virker det ikke betryggende, at man afskediger en forsker, fordi denne person via sin forskning netop får denne opfattelse. <br />
<br />
Løsningen burde være at lave to afdelinger i afdelingen, og så lade dem lave forskning ud fra hver sin opfattelse - nu, da begge synspunkter ifølge den anerkendte hormonforsker Professor Richard Sharpe faktisk er relevante. Richard Sharpe mener, at det snarere er tale om et både-og end om et enten-eller, altså at hormonskaderne på fostre kan tænkes at skyldes såvel hovedpinepiller som hormonlignende stoffer i "miljøet". <br />
<br />
Henrik Leffers mener derimod, at den øgede brug af hovedpinepiller i sig selv kan forklare stigningen i hormonafhængige skader på fostre. Dette får vi måske nu aldrig en opklaring af, og det ville da ellers have været meget nærliggende at lave en afdeling til Henrik Leffers til at påvise, om denne hans teori er korrekt. Man kunne jo starte med at spørge mødrene, om de faktisk har taget hovedpinepiller under deres graviditet - og måske også tiden før. <br />
<br />
Man kommer i denne sag til at tænke tilbage på en sag om en svensk hjertekirurg, som også blev afskediget fra Rigshospitalet - og også i dette tilfælde ikke på grund af, at han var faglig dårlig, men måske netop fordi han var faglig god, og man ikke ville høre på kritik.Ole Terneyhttp://www.blogger.com/profile/18021170616796148642noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9095778564460051474.post-19950950477424899572010-12-06T13:29:00.000-08:002010-12-07T08:45:39.994-08:00Da Sharm El Sheikh fik navneforandring til "Sharm el Shark"I øjeblikket angribes turister i "Sharm el Shark". En dansk ingeniør var et par meter fra at blive angrebet - og en belgisk kvinde i samme turistgruppe boksede mod hajen, indtil den opgav i første omgang - men da gruppen reddede sig op på et fladt stykke med koraller angreb hajen igen på lavt vand. En af de andre dage døde en tysk turist, og flere er blevet såret meget alvorligt inden for få dage. Det er meget usædvanligt siger hajeksperter - og foreslår, at det skyldes, at man fodrer hajer med geder for at turisterne kan få set en haj på deres turistferie. Det er jo så ikke så klogt, når der også er badegæster i området.<br />
<br />
Hajeksperter anbefaler at man bevarer roen - holder hjertet i ro, ser hajen lige i øjnene, vender front mod hajen hele tiden, og hvis den angriber, så skal man banke på den med hænder og fødder. Bask ikke i vandet, og blev ikke urolig, endsige panisk. Disse råd indgår vist ikke i introduktionsvelkomsten til turisterne, når de ankommer. Det er nok heller ikke helt let at undgå at panikke. <br />
<br />
Det man kan lære af den aktuelle hajsituation i den ægyptiske dykkerferieby er, at man ikke skal forvente at blive advaret af de ægyptiske myndigheder. Ganske vist blev der udstedt badeforbud og dykkerforbud, men folk fik at vide, at det skyldtes høje bølger - eller "store fisk". <br />
<br />
I øvrigt - hvad er muligheden for at forsvare sig mod en haj? Man kan læse om, at hajer kan jages væk med magnetiske stoffer (bariumferrit, neodymium-jern-borid og andre sjældne-jordarter-magneter), elektropositive metaller (som i saltvand giver tilstrækkelig Volt-spænding til at jage hajen væk), haj-flugtferomoner eller specielle stoffer fra døde hajer. Det bruges ikke i praksis af turister - men ville det være muligt?<br />
<br />
Det formodes, at hajangrebene kommer fra Hvidtippet haj (Oceanic Whitetipped Shark), der ikke må forveksles med Hvidnæset haj, Hvidtippet revhaj eller den spektakulære Hvid haj (Stor hvid haj, Menneskehaj), som er andre arter. Danske fiskenavne kan ses <a href="http://www.bionyt.dk/fisk/navne.html">her</a>.<br />
<br />
<a href="http://www.google.dk/search?q=shark+repellent&rls=com.microsoft:da:IE-SearchBox&ie=UTF-8&oe=UTF-8&sourceid=ie7&rlz=1I7_____da">Læs mere om haj-afvisende midler på Internettet</a>Ole Terneyhttp://www.blogger.com/profile/18021170616796148642noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9095778564460051474.post-74042540371207199182010-11-22T06:34:00.000-08:002010-11-22T06:34:44.835-08:00Uglesiden (niveaudelte tekster til skoleelever) nu på wiki-basis!<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEilmo7ep9lRY5xn_Qup9BURcmCi2f1z4YR00odDtIdw4AFzIy-0kEM1Ckt0ssu9oN-EZkPT5eFLi4vACqKrJRghy1A4fp6GtgW9-155cxpX73kkmdYF5E_NNz7pxUY4h-H_iFxCKzWS5hY/s1600/billede-uglesiden-web.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="177" ox="true" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEilmo7ep9lRY5xn_Qup9BURcmCi2f1z4YR00odDtIdw4AFzIy-0kEM1Ckt0ssu9oN-EZkPT5eFLi4vACqKrJRghy1A4fp6GtgW9-155cxpX73kkmdYF5E_NNz7pxUY4h-H_iFxCKzWS5hY/s320/billede-uglesiden-web.jpg" width="320" /></a></div><br />
<br />
Kik ind på <a href="http://www.uglesiden.wikispaces.com/">http://www.uglesiden.wikispaces.com/</a>.<br />
<br />
Jeg vil meget gerne have bidragydere til siden.<br />
<br />
Siden er en wiki-side. Det er derfor let at rette og tilføje noget. (Man skal dog oprette sig som medlem, før man kan redigere siden). <br />
<br />
Det er tanken, at alle emner inden for naturvidenskab behandles på siden. <br />
<br />
Det er også tanken, at siden er en blandet dansk/engelsk version, med links til hinandens parallelsider. <br />
<br />
Gå ind på planter -> blågrønalger for at se, hvordan siden fungerer. <br />
<br />
<br />
Med venlig hilsen<br />
Ole Terney, <a href="http://www.bionyt.dk/">http://www.bionyt.dk/</a>Ole Terneyhttp://www.blogger.com/profile/18021170616796148642noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9095778564460051474.post-63582923475472878482010-11-09T03:18:00.000-08:002010-11-09T03:18:19.422-08:00Biologiundervisning i folkeskolenIfølge en undersøgelse fra et par år siden var der på hver femte folkeskole ingen af de lærere, som underviste i biologi, som havde liniefag i biologi fra seminariet. <br />
<br />
Halvdelen af disse skoler havde ganske vist en sådan lærer på skolen, men som så blot ikke underviste i emnet det pågældende år på skolen. <br />
<br />
Jeg har netop været ude på en række skoler, og fik her det umiddelbare indtryk, at der er meget stor forskel på elevernes interesse for biologi, og at der synes at være en sammenhæng mellem lærernes interesse for emnet og elevernes interesse for emnet. Kan det undre nogen? <br />
<br />
I øvrigt viste en undersøgelse, at 4 ud af 10 skoleledere ikke mente, at der var behov for efteruddannelse i biologi af nogen som helst lærer blandt deres skoles folkeskolelærere.Ole Terneyhttp://www.blogger.com/profile/18021170616796148642noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9095778564460051474.post-79033552769530074812010-10-18T15:26:00.000-07:002010-10-18T15:26:32.336-07:00<strong></strong><br />
<br />
<strong>Jeg har netop startet projekt: WEBSIDER FOR FOLKESKOLE OG GYMNASIUM PÅ GRUNDLAG AF BIONYT.DK</strong><br />
<strong><br />
</strong>Projektet er affødt af etableringen af <a href="http://www.projektfrivillig.dk/">projektfrivillig.dk</a>. <br />
<br />
Projektet henvender sig bl.a. til unge under uddannelse: Når den unge har arbejdet som frivillig i 20 timer kan han/hun ifølge <a href="http://www.projektfrivillig.dk/">projektfrivillig.dk</a> få et bevis for at have arbejdet frivilligt i en forening. Det kan den unge få glæde af, når der skal søges om praktikplads eller arbejde. <br />
<br />
Interesserede - heriblandt altså unge under uddannelse - kan ved at deltage i projektet være med til at gøre naturvidenskab spændende for folkeskole-børn og gymnasie-ungdom. Projektet går ud på at opbygge en hjemmeside-portal med niveaudelte tekster, samt spørgsmål, svar og billeder mv. om natur, teknik og biologisk-relevante emner i bred forstand. <br />
<br />
Enhver interesseret kan være med. Det gælder f.eks. den, der er interesseret i naturvidenskab eller kender til websidedesign eller har lyst til at praktisere markedsføring eller fundraising eller er god til engelsk eller andre sprog - eller elsker at tage billeder eller lave animationer... <br />
<br />
Baggrunden er ideen om, at non-profit tidsskriftet BioNyt Videnskabens Verden gerne vil lave en webside/webportal, der henvender sig til folkeskoleelever og gymnasie-ungdom på forskellige niveauer, f.eks. med 7 sværhedsgrader (inspireret af websiden <a href="http://www.danske-dyr.dk/">danske-dyr.dk</a>, der har 4 niveauer). <br />
<br />
BioNyt Videnskabens Verden er her i 2010 blevet udgivet i 30 år, og har for tiden 668 abonnenter - f.eks. stort set alle gymnasierne. <br />
<br />
Projektet skal etableres med webside-design, markedsføring over for skolerne, og etablering af samarbejdsaftaler med f.eks. engelsksprogede websider. <br />
<br />
Websiderne kan have lyd/tale, video, (oversættelser af) animationer, illustrationer, quiz/opgaver, spørgsmål og svar. <br />
<br />
Emnerne er biologi, medicin, sundhed, natur, teknik, historie set fra biologisk vinkel, samfundsforhold set fra biologisk vinkel osv. (alle fag kan ses fra en biologisk vinkel). <br />
<br />
Muligheden for at lave versioner af siderne på forskellige sprog bør også overvejes. Det vil kunne bruges af tosprogede, og vil naturligvis via Internettet kunne bruges af børn og unge i andre lande. Billeder og video samt animationer kan selvfølgelig genbruges til websiderne på andre sprog. <br />
<br />
Der er masser af tekstmateriale til rådighed - dels på hjemmesiden <a href="http://www.bionyt.dk/">bionyt.dk</a> dels i bladet BioNyt Videnskabens Verden gennem 30 år. <br />
<br />
Hjemmesidens adresse vil være <a href="http://www.uglesiden.dk/">http://www.uglesiden.dk/</a>. <br />
<br />
Designet af hjemmesiden pågår stadig. Men allerede nu kan indhold fyldes på. Sideløbende skal hjemmesiden markedsføres overfor skoler mv og fundraising kan igangsættes allerede nu. <br />
<br />
<strong>HVIS DU HAR LYST TIL AT DELTAGE SOM FRIVILLIG I DETTE PROJEKT, SÅ MELD DIG</strong> (SE EMAIL NEDERST I DENNE ARTIKEL). <br />
<br />
<br />
<br />
<strong>BESKRIVELSE AF PROJEKTET: </strong><br />
<br />
Websiderne skal have niveau-deling (meget let, let, svær osv.) <br />
<br />
Eksempler kan ses <a href="http://www.bionyt.dk/skoleviden/index.php?option=com_content&view=article&id=20%3Agiftige-blagronalger&catid=20&Itemid=11">her</a> <br />
<br />
Websiderne skal have tema-inddeling (afhængig af emnet). <br />
<br />
Eksempler kan ses her: <a href="http://www.danske-dyr.dk/" target="_blank"><span style="text-decoration: underline;"><span style="color: #810081;">beskrivelsen af grøn frø (gå til krybdyr/padder->frøer osv.)</span></span></a> <br />
<br />
Websiderne skal omhandle f.eks. astronomi, alger, stamceller osv. - men også historie, samfundsfag osv. f.eks. historisk udvikling af den biologiske videnskab <br />
<br />
Websiderne skal have billeder og animationer der kan forklare ting, f.eks. blodtyperne <br />
<br />
Websiderne skal henvende sig til forskellige klassetrin, samt til ikke-læsere (oplæst tekst) og til ikke-dansktalende (tekster på andre sprog) <br />
<br />
Websiderne kan oversættes til andre sprog og derfor bruges i andre lande. <br />
<br />
Der kan være quizzer, opgaver, kontrolspørgsmål, "eksaminer", gå-på-opdagelse, spørgsmål/svar osv. <br />
<br />
<br />
<br />
Her er eksempler på, hvordan du kan hjælpe: <br />
<br />
<strong>Du kender til webdesign! </strong>Du kan så hjælpe med opbygning af siden - enten med overordnet design, med specielle features, eller med administration af siden. <br />
<br />
Vi vil gerne afprøve forskellige webdesign-platforme, såsom Joomla, Drupal og andre. <br />
<br />
<strong>Du kender til fundraising! </strong>Du kan så hjælpe med at finde fonde osv., indhente oplysninger om disses form og ønsker, og hjælpe med at udforme ansøgninger til disse. <br />
<br />
<strong>Du kender til markedsføring! </strong>Du kan så hjælpe med udbrede kendskabet til siden overfor f.eks. skoler. <br />
<br />
<strong>Du kender til foto! </strong>Du kan så hjælpe med finde billeder på internettet, som vi må bruge, eller fra organisationer mv. <br />
<br />
<strong>Du kender til animationer! </strong>Du kan så hjælpe med udarbejde animationer, eller finde animationer på internettet som vi må bruge, og tilrette dem. <br />
<br />
<strong>Du kender til et fagområde! </strong>Du kan så hjælpe med at udarbejde tekster på forskellige sværhedstrin. Alle fagområder, som kan gives en biologisk vinkel, er relevante. F.eks. Historie set fra biologisk vinkel (den historiske udvikling af naturvidenskaben). Astronomi set fra biologisk vinkel (Hvorfra kommer stoffet, som opbygger det biologiske liv?). Desuden naturligvis medicin, landbrug, kemi, fysik osv. Også matematik (undervisning i matematik ud fra biologiske eksempler). Idrætsbiologi. <br />
<br />
<strong>Du kender til sprog! </strong>Du kan hjælpe med at oversætte teksterne og animationerne til eller fra andre sprog. Sider på andre sprog vil så også bruges af ikke-dansktalende. <br />
<br />
<strong>Du kender til korrekturlæsning! </strong>Du kan hjælpe med at kontrollere teksterne. <br />
<br />
<strong>Du kender til børn og unge! </strong>Du kan hjælpe med at vurdere teksternes egnethed til børn. Du kan også udarbejde versioner af en tekst, som er rettet mod forskellige aldersgrupper mv. <br />
<br />
<strong>Du kender til andet! </strong>Du kan hjælpe med at lave quizzer, øvelser, forsøg, ekskursionsforslag, pædagogiske tip, osv.osv. <br />
<br />
Skriv til: <br />
<br />
<a href="mailto:bionyt@gmail.com">bionyt@gmail.com</a><br />
<strong></strong><br />
<br />
<strong></strong>Ole Terneyhttp://www.blogger.com/profile/18021170616796148642noreply@blogger.com0